VELKOMMEN
TIL
www.sabinsky.dk
FAMILIEN
SABINSKY
HJEMMESIDE
2024
Her er 88 sider med informationer om Sabinsky familien, i Danmark og i udlandet. Indholdsfortegnelse klik HER.
Vi ønsker oplysninger om hvornår vi er kommet til Danmark og hvor i verden vi kommer fra?
Kan du komme med oplysninger billeder eller andet
i forbindelse med vores store familie?
Alt har interesse. Skriv til redaktøren:
Prøv at finde en slægtning på www.sabinsky.dk.
Klik HER.
Side nr. 80 Informationer om Nyboder i København og information om vores forfædre der har boet i Nyboder. Klik HER |
Side nr. ?? Denne side kunne blive din side. Har du noget om familien, så skriv til erik@sabinsky.dk Klik HER |
Sabinsky
har også en side på Facebook.
Klik på ikonet herunder
Redaktør af denne hjemmeside: Erik Bech Sabinsky Mail: erik@sabinsky.dk |
Hjemmesideejer: René Sabinsky Mail: rene@sabinsky.dk |
Til forsiden klik HER.
Dette er side 121
Siden er sidst redigeret
16. februar 2021
Læs hvad Datatilsynet skriver i forbindelse med slægtsforskning
Se siden fra Datatilsynet, klik HER.
Slægtsforskning
Behandling af oplysninger i forbindelse med slægtsforskning må som udgangspunkt kun finde sted,
hvis reglerne i persondataloven overholdes.
Når en slægtsforsker laver en fortegnelse over personer eksempelvis i form af et familietræ,
foretager han behandling af personoplysninger.
Udtrykket "behandling" bruges som en samlet betegnelse for alle former for håndtering af personoplysninger,
f.eks. registrering, opbevaring, systematisering og videregivelse.
Slægtsforskning som en aktivitet af rent privat karakter.
Persondataloven gælder ikke for personers håndtering af oplysninger i forbindelse
med udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Sålænge slægtsforskning foretages som en privat aktivitet, falder det uden for persondatalovens område.
Det er f.eks. hvis en person alene forsker i slægt for sin egen interesses skyld som en almindelig fritidsaktivitet.
Hvis der videregives oplysninger til en bredere kreds, kan aktiviteten ikke siges at være af rent privat karakter.
Videregivelse af oplysningerne til personer inden for slægten vil ikke være en videregivelse til en bredere kreds - og slægtsforskerens behandling af personoplysninger vil derfor ikke være omfattet af persondataloven.
Hvis oplysningerne derimod offentliggøres f.eks. på internettet, vil der være tale om,
at oplysningerne videregives til en bredere kreds.
Så gælder loven. Dermed ikke sagt, at man ikke må bruge oplysningerne.
Men de spilleregler, der følger af loven, skal overholdes.
Offentliggørelse af slægtsforskning på internettet.
Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie,
eksempelvis ved offentliggørelse på internettet, vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet
af rent privat karakter.
Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres personoplysninger på internettet,
skal slægtsforskeren derfor overholde persondatalovens regler.
Persondatalovens § 6, indeholder forskellige regler for, hvornår registrering, videregivelse og anden behandling af "almindelige" ufølsomme oplysninger må ske.
Behandling kan bl.a. ske hvis
den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis
slægtsforskerens interesse i behandlingen vejer tungere end hensynet til den registrerede.
Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede,
skal afgøres ud fra en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om oplysningerne lovligt kan
offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.
Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale)
oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke.
Den registreredes indsigelsesret
Efter persondataloven kan den registrerede til enhver tid gøre indsigelse mod,
at der behandles oplysninger om ham. Hvis indsigelsen er berettiget,
må databehandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.
Det er i første omgang slægtsforskeren, der skal tage stilling til indsigelsen.
Hvis indsigelsen ikke efterkommes, har den registrerede mulighed for at indbringe
slægtsforskerens afgørelse for Datatilsynet.
Bestemmelsen kan have den konsekvens, at en slægtsforsker i visse tilfælde skal ophøre med en behandling,
som i øvrigt er lovlig.
En indsigelse vil være berettiget, hvis tungtvejende grunde, der vedrører den registreredes særlige situation,
taler for, at indsigelsen skal imødekommes.
Den registrerede skal derfor fortælle slægtsforskeren, hvorfor oplysningerne ikke må offentliggøres på internettet.
INDHOLDSFORTEGNELSE
