VELKOMMEN
TIL
www.sabinsky.dk
FAMILIEN
SABINSKY
HJEMMESIDE
2024
Her er 88 sider med informationer om Sabinsky familien, i Danmark og i udlandet. Indholdsfortegnelse klik HER.
Vi ønsker oplysninger om hvornår vi er kommet til Danmark og hvor i verden vi kommer fra?
Kan du komme med oplysninger billeder eller andet
i forbindelse med vores store familie?
Alt har interesse. Skriv til redaktøren:
Prøv at finde en slægtning på www.sabinsky.dk.
Klik HER.
Dette er side 85
Sidst opdateret 16. juni 2020
Jeg har som redaktør af denne hjemmeside modtaget manuskriftet til det teaterstykke der blev opført i forbindelse med Hóla-katedralens 250-års jubilæum.
Manuskriptet med mere vil komme på denne side.
I første omgang kan det hele oplevet på denne hjemmesides forside. Klik her.
Jeg har som redaktør af denne hjemmesiden, igennem et år forsøgt at få flere oplysninger om Hola katadralen på Island.
Hóladómkirkja Hólum í Hjaltadal.
Jeg ønsker oplysninger om
JOHAN CHRISTOPH SABINSKYs ophold.
Oplysninger om at hans barn skulle være indmuret i kirkemuren, - og ikke mindst oplysninger om dette teaterstykke der er skrevet og opført i denne tratiske anledning.
Jeg har igen skrevet til biskop Solveig Lára Guðmundsdóttir, der vil forsøge at hjælpe med oplysningerne.
Teksten til Solveig på islandsk
Kæru allir
Ég heiti Erik Bech Sabinsky.
Þessi texti hefur verið þýddur úr dönsku yfir á íslensku í gegnum Google.
Ég hef von um að þú getir skilið það sem ég skrifa og vil.
Í eitt ár hef ég reynt að fá upplýsingar um yndislegu kirkjuna þína.
Einn frændi minn hefur hjálpað til við að byggja upp kirkju þína.
Goðsögnin segir að þegar barn hans dó hafi barnið verið múrað inn í kirkjuvegginn og minnismerki veggrip komið fyrir í tengslum við atvikið.
Ég hef lesið með miklum áhuga að í tengslum við 250 ára afmælið var fallegt leikhúsverk skrifað af skólanemanda.
Jag hefur til einskis reynt í heilt ár að komast að meira um byggingu kirkjunnar - að barn skuli vera múrað inn í kirkjuvegginn - og ekki síst upplýsingar um þennan leikrit.
Ég hef reynt að ná í leikhússtjórann, rithöfundinn og fleiri, en því miður hefur hingað til ekki verið svarað.
Ég hef mikinn áhuga á ættfræði og sögum og óstaðfestum sem tengjast fjölskyldunni.
Þetta kemur fram á 88 blaðsíðna vefsíðu fjölskyldunnar en blaðsíðu 87 er tileinkuð upplifunum á Íslandi.
Ég vona innilega að einn eða fleiri sem geti og muni hjálpa fjölskyldunni.
Ef vel gengur, segðu fyrirfram TAKK.
Hér að neðan er tengill á síðu 85 og tengill á netfangið mitt:
https://www.sabinsky.dk/Side%20nr.%2084.html
Að lokum vil ég óska ykkur alls hins besta á Íslandi og sjá um hvort annað á þessum Corona tímum.
Margar kveðjur Erik Bech Sabinsky
erik@sabinsky.dk
Sabinsky på Island
Oplysninger om den ældste navgivende Sabinsky i familien:
MURERMESTER
JOHAN CHRISTOPH SABINSKY
Oplysninger om hans færden på Island,
herunder beskrivelser af opførelse af kirken
på den nordlige siden af Island.
Beretningen om at han skulle have begravet
sit barn i kirkemuren.
Teaterstykket der efterfølgende blevet
skrevet og opført over denne
kontroversielle hændelse.
*
Oplysningerne er opdelt i felter.
Se herunder
Beskrivelse nummer | Indholdsfortegnelse over oplysninger om Johans Christoph Sabinsky ophold på Island år 1757-1763 |
1 | Jannie Birkeskov Christensen opdager at Johans Christophs Sabinsky har været på Island for at bygge en kirke. |
2 | Laurids de Thurah, lavede et forslag til stenkirken og bestilte Johan Christhop Sabinsky til at rejse til Island og styre arbejdet. |
3 | Johan Christhop Sabinsky, var en tysk murmester, der arbejdede for opførelsen af Hólar-katedralen |
4 | Thurah ansatte murermesteren Johan Christoph Sabinsky til at rejse til Island og styre arbejdet. Beskrivelser fra kirkens hjemmeside |
5 | Johan Christoph Sabinsky beskriver islændingene som dovne og insisterende |
6 | Hanne Peturssons beretning om "Zabinski Dochter" - Jóhanne Dóróthea Sabinsky. |
7 | Beskrivelse af Jóhanne Dóróthea Sabinsky's, mindeplade som stadig hænger i kirken. To billeder tilsendt af biskop Solveig Lára Gudmundsdóttir. |
8 | Mere om Jóhanne Dóróthea Sabinsky's mindeplade og beskrivelse af Johan Christhop Sabinsky´s omgivelser. |
9 | Bent Christensen har nu været behjælpelig med at tolke hvad der står på mindepladen i Hólar-katedralen i det nordlige Island. |
10 | 250 års dagen for kirkens opførelse. Der blev opført et skuespil der handler om murermesteren Sabinsky. "Sabinsky og kirkebygningen" |
11 | Tak til alle der på den ene eller anden måde har deltaget i at få disse artikler frem i lyset. |
Side nr. 80 Informationer om Nyboder i København og information om vores forfædre der har boet i Nyboder. Klik HER |
Side nr. ?? Denne side kunne blive din side. Har du noget om familien, så skriv til erik@sabinsky.dk Klik HER |
Sabinsky
har også en side på Facebook.
Klik på ikonet herunder
Redaktør af denne hjemmeside: Erik Bech Sabinsky Mail: erik@sabinsky.dk |
Hjemmesideejer: René Sabinsky Mail: rene@sabinsky.dk |
Til forsiden klik HER.
S I D S T E N Y T !
April 2020
Jeg (redaktøren) har den 27/3-2019 skrevet til María Gréta Ólafsdótti via Facobook
Det er denne person der ved noget om det meget dramatisk skuespil:
"Sabinsky og kirkebygningen"
Jeg har her i marts 2020 desværre ikke modtaget svar fra Maria.
Se under beskrivelse nr. 10.
Jeg vil nu igen her i marts/april 2020, forsøge om kirkens biskob
Solveig Lára Guðmundsdóttir
kan hjælpe.
Jeg håber, at jeg efter et års søgen, dennegang kan være heldig og modtage
oplysninger om de hendelser i Island for mange år siden,
BESKRIVELSE NR. 1 (Opdateret 19. januar 2019) Redaktøren af denne hjemmeside har modtaget nye oplysninger fra Jannie Birkeskov Christensen om en af familiens ældste stamfædre. MURERMESTER JOHAN CHRISTOPH SABINSKY. Læs mere herom til venstre på denne side. Stor tak til Jannie for interesse for familien Sabinsky. JANNIE BIRKESKOV CHRISTENSEN er niende generation efter Hr. Sabinsky. (Således ottende generation efter Johan Christoph Sabinsky). 9) JANNIE BIRKESKOV CHRISTENSEN 8) ELSE 8 BIRKESKOV CHRISTENSEN 7) CARL ANTON SABINSKY (BIRKESKOV) 6) LORENTS JULIUS MICHAEL PETER 5) JULIUS HEINRICH 5 4) JÜRGEN PETER 3) JOHAN CHRISTIAN 2) JOHAN CHRISTOPH 1) Hr. Sabinsky |
Oplysninger om den ældste navgivende Sabinsky i familien:
MURERMESTER
JOHAN CHRISTOPH SABINSKY
Født omkring 1718 og
døde 16. maj 1778 i
Skt. Petri sogn, København.
Læs også den spændende historie om hans datter
Jóhanne Dóróthea Sabinsky.
Klik på billedet for stor udgave Klik på kortet for stor udgave
Efter de oplysninger Jannie Birkeskov Christensen har fundet frem, har murermester Johan Christoph Sabinsky været med til at bygge Hólar-katedralen i det nordlige Island. Se kortet herover.
Her er et link som Jannie har tilsendt. Klik HER. Her bliver det nævnt at Johan Christoph Sabinsky har medvirket til at opføre kirken.
Se også billeder fra kirken. Klik HER.
Læs mere om Johan Christoph Sabinskys familieforhold på denne hjemmeside. Det er i det lilla felt, et godt stykke nede på denne hjemmeside.
Tekst herunder er oversat fra islandsk til dansk via Google og tilrettet af redaktøren
BESKRIVELSE NR. 2 - (Opdateret 10. februar 2019)
Tekst fra Wikipedia.- Klik HER.
Hólar-katedralen er placeret på Hólar i Hjaltadalur.
<< Laurids de Thurah,
"Superintendent" "Dana"
lavede et forslag til stenkirken og bestilte
Johan Christhop Sabinsky til at gå til Island og styre arbejdet.
(Red. - "Superintendent" er en embedsmand, der varetager administrative ledelsesopgaver uden at have faglig autoritet. "Dana" - Det betegner på islandsk enhver fortælling og bruges ofte i betydningen "historie").
Sabinsky kom til Hólar den 6. august 1757.
Byggeriet blev påbegyndt samme år..
Biskop Gísli Magnússon dedikeret kirken, som blev indviet/navngivet den 20. november 1763.
Klik på billedet for stort format.
BESKRIVELSE 3 - (Opdateret 31. januar 2019)
Tekst fra Wikipedia - Klik HER.
Johan Christhop Sabinsky (ofte kaldet Jóhann Sabinsky i islandske kilder) var en tysk murmester, der arbejdede for opførelsen af Hólar-katedralen. Byggeri begyndte i 1757, og kirken blev navngivet færdig i efteråret 1763 . Sabinsky havde et barn med en islandsk arbejdskvinde. Barnet døde kun et par dage gammelt og blev pudset ind i kirkens lobby og kan stadig ses der.
Klik på billedet for stor udgave
(A. E. F. Mayer, 1836)
Klik på billedet for stor udgave
BESKRIVELSE NR. 4 - (Opdateret 17. februar 2019)
Her er tekst fundet på kirkens/katadralens hjemmeside.
Se siden, klik HER.
Hólar katedral - Den nuværende kirke.
Oversat fra islandsk til dansk af Steen Lindholm,
formand for Dansk-Islandsk Samfund.
Stor TAK til Steen. Klik på flaget for at komme til deres hjemmeside.
Domkirken i Hólar
Kirkebygningen af sten, der stadig står på Hólar, blev bygget på biskop Gisli Magnússons tid. Da Gíslí blev spurgt, om han ville lade sig vie til biskop på Holar, rejste han først dertil (for at undersøge forholdene). På det tidspunkt var stedet præget af forfald og dårlig vedligeholdelse. Gísli kontaktede derfor det danske kirkeråd, og den danske biskop Ludvig Harboe lovede ham støtte til genopbygning af Hólar.
Forberedelserne blev straks påbegyndt, og snart opstod ideen om at bygge en ny kirke i sten, fordi det blev anset som billigere og heller ikke krævede så meget vedligeholdelse som en trækirke. Samtidig havde man muligheden for at inkludere nye ideer og metoder inden for byggefaget, både med hensyn til materialer og fremgangsmåder, og den store danske bygmester Laurids de Thurahs blev bedt om at udarbejde et forslag til en ny stenkirke.
Thurah ansatte murermesteren Johan Christoph Sabinsky til at rejse til Island og styre arbejdet.
Sabinsky var vel anbefalet og dygtig til byggeri både i sten og murværk og derfor godt kvalificeret til jobbet.
Sabinsky kom til Hólar i august 1757 og begyndte at planlægge, hvordan man kunne bryde sten til byggeriet.
I området ved Hólar findes en sjælden rød sten, som det blev aftalt at anvende i byggeriet. Man ansatte mænd fra området til at hjælpe Sabinsky, der sprængte stenen med krudt og flyttede den hjem på en vogn eller slæde, hvis frosten var i jorden.
Stenen blev derefter tilhugget på byggestedet. Arbejdet blev imidlertid forsinket, både fordi det var svært at få arbejdskraft, og fordi arbejderne var langsommelige. Sabinsky klagede i et brev til kirkerådet over deres dovenskab og dårlige håndværksmæssige færdigheder.
Om foråret blev der udstedt et kongeligt dekret, som forpligtede bønderne i Húnavatnssýsla, Skagafjörður og Eyjafjörður til at arbejde på kirken uden løn. Dette var en sædvanlig fremgangsmåde i udlandet, men nordiske bønder var ikke indstillet derpå og kaldte det ulovligt. Sabinsky beklagede sig i endnu et brev til kirkerådet over situationen og samarbejdet med sine arbejdere og gentog ønsket om at få flere murere udefra til at hjælpe med opførelsen.
Da en overlap............ Læs mere på kirkens hjemmeside. Klik HER.
Tekst under tegningen:
Tegning af Halldórukirkja på Hólar lavet i 1757 af Sabinsky vægge (murer - red.).
Der, midt i kirken, kan præstestolen, der vises af Loftur ses.
Til venstre ses kirken
uden sit tårn.
Tårnet blev bygget senere (1950)
Klik på billedet til højre for at se billedet i stort format
Se flere billeder klik herunder.
Se flere billeder fra kirken inde som ude. Klik HER.
BESKRIVELSE nr. 5 - (Opdateret 26. februar 2019)
Flere beskrivelser om
Johan Christhop Sabinsky´s
ophold på Island
Se den oprindelige islandske hjemmeside.
Det er side 18 og side 19 Klik HER.
Islændinge
Grundigt doven & insisterende
Denne tekst er skrevet af
JONÍNA LEOSDOTTIR
i 1989, i forbindelse med Hólar kirkens 200-års jubilæum.
Denne tekst er den 25. februar 2019, oversat fra islandsk til et bedre dansk med stor hjælp fra Kolbrún Ósk Halldórsdóttir.
På familens vegne vil jeg (redaktøren) takke mange gange for det store stykke arbejde.
Side nr. 18).
Mange islændinge er faktisk bekendt med det besvær, som kan opstå når man er i gang med at bygge. Sådanne vanskeligheder er dog ikke eksklusive fra moderne tid. Det var f.eks. slet ikke et luksusforhold at komme op til Hóladóms kirke, som det kommer frem i bogen som Helge Finsen og Esbjörns Hiort skrev, „Steinhúsin gömlu á íslandi" (De gamle stenhuse på Island) som Kristján Eldjárn oversatte og Iðunn udgav lidt over et årti siden. Der kan du læse om de mest forfærdelige forsøg, som den danske hersker af kirkebygningen stødte på i dette land, og give det moderne bygnings plager intet – langt fra det.
Opførelsen af en ny kirke blev påbegyndt i Hólar i 1757 og var det Jóhann Sabinskys Murer mester som fik opgaven. Tidligere havde folk delte mening om der skulle sendes en murermester til Island i tre år eller tre unge mænd i et år til opgaven. Den første ide blev valgt og var årsagen den, „at (Kirkens administration) rådet havde accepteret Magnus (Gíslason) embedsmands opfattelse, at islændinge selv skal skulle lære at bygge stenhuse". Denne ene murer mester skulle blive en slags lærer i stenhuse byggeri og mureværk i dette land og han havde tre år at afslutte kirkens bygning.
INSISTERER PÅ BRÆNDEVIN OG TOBAK!
Sabinsky trådte på et skib den 27. juni 1757 med calcium tønder og værktøj og ankom til Island lidt over en måned senere.
Fra da af sendte han en årsrapport til Danmark om fremskridtene på arbejdet og det eksisterer stadig.
Den første rapport er skrevet måned efter ankomst til Hólar, hvor muren sagde: "Da jeg kom til Hólar den 6. august med stor indsats og problemer, over bjergene og forhindringer, med byggematerialer, og ville derefter i gang med at skære sten, men så manglede der arbejderne. Hver dag bad jeg den højværdi biskop Gisli Magnusson at give mig nogle mænd der kunne udføre arbejdet, for der var ingen på stedet der gjorder arbejdet. Biskoppen skrev til hr. Magnús Gíslason, embedsmand, at han skulle stå for at skaffe mænd til arbejdet, men ingen kom.
Derefter skrev biskoppen til sin lokalbefolkning at de skulle lære at hugge i sten, men først var der mange ting der skulle læres.
For eksempel måtte jeg starte højt over bjerget og ned i dalen til stenene ville komme ned med en anstændig tur. Denne start varede dog kun to dage, fordi jeg ikke fik lov holdt på disse arbejdere. Så måtte jeg hænge ud forgæves uden arbejde, indtil biskoppen satte et hold af arbejder sammen igen, og jeg havde to mænd en dag, den anden dag tre, syv eller seks mænd, men det var ikke nok til at stenene kunne blive flytte så højt ned fra bjerget og nogle dage regnede det ofte så meget, at alt blev glat og farligt at arbejde.
Nu vil jeg rapportere til den høje myndighed og spørger hvorfor jeg ikke kan få arbejdsstyrke hos embedsmænd og andre kirkemyndigheder. Det er fordi arbejderne krævede måltider og betaling om dagen. Og måltiderne bestod af: brød, smør, fisk, spiritus og tobak, samt sko som de havde behov for”.
DOVNE HVIS MAN KIGGER VÆK.
Den fattige Sabinsky forventede at den almægtige på stedet ville udføre arbejdet med ham i en form for obligatorisk arbejde, som landmænd i Danmark blev beordret til i lignende situationer.
Han var meget skuffet, som der står senere i rapporten: " Det er umuligt for mig at fortsætte med menneske, der har så lavt niveau af arbejdes viden og er så mærkeligt at de ikke rørte ved nogle redskaber for de har fået tykke vanter på, og der reagerer langsomt og er dovne og hvis man ikke. Holder øje med dem, sætter de sig eller lægger sig ned. Således bliver min tålmodighed testet, fordi de taler som om de var kongelige, og lad dem ikke blive ordret til at lave noget.
Efter at de danske myndigheder modtog den første rapport fra Sabinskys, blev der udstedt et kongeligt dekret om, at folk i nærheden af Hólar skulle hjælpe med opførelsen af kirken – om de kunne lig det eller ej. Og det betød intet at insistere på tobak og spiritus!
Men meget sandsynligt blev murere mesteren skældt ud skriftlig for ikke at holde godt nok styr på ting, fordi han begynder rapporten fra
Tekst under billedet (oversat af Kolbrún Ósk Halldórsdóttir).
Er du bekymret for huset eller lejligheden, som du er ved at bygge?
Så havde du mange soul mates (red. "sjælevenner").
En af dem stodfor eksempel søvnløs og udmattet i de samme spor for 200 år siden, der Hóladóm kirke blev bygget.
Det var dog ikke nok at Sabinsky havde meget at lave. Han var også i penge problemer og klagede meget over hvor dyrt alt var.
"Det koster mig meget at komme her til, alle ting er meget dyre fordi jeg er fremmede, og alligevel kan man ikke få alt. Det er noget andet i København, hvor jeg kan leve i mindre end halvdelen ...
På den anden side, hvis jeg er her på Island og skal få dem til at fungerer, så må jeg køre dem med min egen spiritus og tobak, ellers går alt galt. For biskoppen skal jeg betale to gange så meget, og for Mr. Pensen købmand står det sådan til at jeg ikke har kunnet betalt ham og derfor nød til at betale tilbage med rente fordi han siger det kræver så mange kræfter for ham at få pengene betalt fra mig ...
1758 på at forsvare sig. Han siger der: " For det første er der kun en murere mester som har alt arbejdet på sin skuldre og er forpligtet til at være på stedet hele tiden og holde styr på hele arbejdet og lave sit eget arbejde. Nu har jeg en halv mil op ad bjerget hvor stenbruddet ligger, og jeg har tre miles til byen, hvor jeg kan forvente at være hver dag for at hjælpe med at flytte materialer og passe på alt. Hvem skal stå for mit arbejde imens jeg er væk, som er meget murere arbejde.
Jeg ville ønske jeg var færdig med kirken i morgen og jeg vil helt sikkert undgå at komme i samme situation igen, for her har man ingen ro i kroppen hverken nat eller dag – i løbet af dagen skal man arbejde og om natten er man bekymret om man er i stand til at udføre jobbet. ”Lyder det ikke lidt bekendt I nutidens ører?
Endelig fik Sabinsky en assistent fra Danmark, men det betød dog ikke at byggeriget af kirken sporede som en mælkebøtte i marken. I det mindste siger murere mesteren i 1759:
”Det gør mig virkelig ondt at jeg ikke har noget andet at vise for alle i Kirkens råd,
andet en tønder ud af dårlige fremskridt og foranstaltninger på håndtag og byggematerialer".
Når jeg kommer og vil gerne vide hos bygningsinspektøren, biskop Gisli Magnúson og den nationale dommer hvad der forgår, da hverken håndværkerne eller bygningsmaterialerne kommer, siger det førnævnte, jeg har sendt bud efter det, men den anden siger, at jeg har sørget for det sker, men jeg kan ikke se at der sker noget, jeg får ikke at vide hvad der forgår, og sådan har det været hele vinteren. "
(A. E. F. Mayer, 1836)
Klik på billedet for stor udgave
VOGN FOR TUNG, VEJEN UJÆVN, HESTENE SVAGE
"Systemet" har tilsyneladende været tungt tidligere, ikke mindre end dette sidste og værste! - Men det var mere, der gjorde Sabinskys liv svært, fordi de Islandske folk fortsatte var svære at håndtere – foruden vejr guderne:
”I begyndelsen af vinteren fik vi masser af sne og frost, men det varede ikke længe og snart var vejret fint igen, som gjord jeg kunne gået tilbage til muren, hvis nu foranstaltninger havde været lavet til at transportere stenene, men så var der slæder og vogne stadig i markedsbyen som ikke blev flyttet til Hólar.
Den 19. februar 1758 blev disse flyttede her til, men de var ubrugeligt. Den 5. marts 1758 startede arbejdet med en vogn, fire mænd og to heste, men de flyttede ikke en eneste sten til Hola. De sagde vognen var for tung, vejen for ujævn, hestene ikke stærke nok, de ville vente til det begynde at sne så de kunne prøve slæderne. De forlod traileren stående på gaden hele vinterens med sne og våde forhold.
Den 28. maj forsvandt alle håndværkerne fra arbejde ved middagstid og forlod mig alene.
De skulle udføre deres arbejde og ikke løbe fra dem når det passede dem, så jeg gik til inspektøren og klagede over det, men blev besvaret med de værste og mest fornærmende ord.
Og ikke kun det, da frokostpausen var overstået, kom arbejderne tilbage og omringede mig og ville snige sig på mig, fordi jeg ville forbyde dem at springe fra arbejde når det passede dem … Konstruktionsinspektøren kunne dæmpe spillet, men han kiggede bare ud af vinduerne og lo.
Det var ikke underligt at bygge projektet gik langsomt, hvis denne beskrivelse af Sabinsky var rigtig. Seks år efter hans ankomst til Island færdig gjord han bygge projektet ved Hólar Kirke og i hans rapport påstod han at alt havde været bygget solid.
På den anden side var taget dog det største rod, det var utæt fra starten af. Det var dog ikke murerens skyld, for der var en dansk snedker som blev sendt til Island for at håndtere den del af arbejdet.
Uden tvivl har Sabinsky været en meget lykkelig mand, der han endelig kunne sejle væk fra Island og den Islandske befolkning.
■JONÍNA LEOSDOTTIR 1989 - Hólar kirkens 200-års jubilæum.
Teksten er med tak, oversat fra islandsk til dansk af Kolbrún Ósk Halldórsdóttir.
Se den lille video fra området omkring katedralen
SABINSKY
BESKRIVELSE 6 - (Opdateret 3. februar 2019)
ZABINTSKI DAUGHTER - SABINSKYS DATTER -
Jóhanne Dóróthea Sabinsky
HANNES PETURSSON skriver om
Johan Christhop Sabinskys datter på Island.
Jóhanne Dóróthea Sabinsky født 26. oktober 1762.
Døde 11. november samme år.
Reference: Årsbog nr. 77 fra 1980 - start side nr. 21 - slut på side 24.
Det er HANNES PETURSSON der skriver på denne hjemmeside:
http://timarit.is/view_page_init.jsp?pageId=2054984
ZABINTSKI DAUGHTER - SABINSKYS DATTER
HANNES PETURSSON skriver i 1980 om ZABINTSKI DAUGHTER på den ovenstående hjemmeside (markeret med rødt).
Beskrivelsen er fra side 21 til og med side 24.
Denne tekst er oversat fra islandsk til dansk med stor hjælp fra Kolbrún Ósk Halldórsdóttir.
På familens vegne vil jeg (redaktøren) takke mange gange for det store stykke arbejde.
HANNES PETURSSON skriver:
Om begravelse i Hólar-katedralen, her et par ord
Side nr. 21)
Afsnitnr. 1)
Klik på billederne for stor udgave
I min barndom i Skagafirdi hørte jeg, at et spædbarn lå begravet i væggen i Hóla domkirke. Det var datteren til mureren der laved kirken, og der var lavet en minde- tavle til minde om hende.
Det blev ikke nævnt dengang, hvad murene hed, men kun at han havde været tysker.
Allerede dengang fyldte det meget i min fantasi, fordi jeg ikke forstod hvorfor barnet blev lagt til hvile i muren, og ikke i jorden udenfor på kirkegården.
Det fulgte aldrig historien i mine ører, om at graven den skulle være i kirkegården og mindes tavlen/gravstenen skulle påpege det. Adspurgt længe efter, sagde Kolbeinn Kristinsson fra Skriðulandi, den kyndige og efterlængte Hólar anklager, han altid havde hørt, at barnets kiste var blevet begravet i kirkens mur.
Mange, der har besøgt og set Hólar domkirken, genkender denne mindes tavle/gravstenen, selv om den er blevet noget uklar.
I brochuren Dr. Kristján Eldjárn skrev om Hóla kirke, er begivenhede beskrevet så meget som muligt.
Der står: “I kirken, nord for døren ind til kirken, er et stort mindesmærke for datteren af Sabinskys murere, lavet med hævet, gotiske bogstaver på sort baggrund. Skrifttypen er meget utydeligt, men vil stort set læse på denne måde":
Teksten herunder er ud fra teksten i det frå felt til højre: >>>>>
Her ligger jeg
armes (wue)rmelein < (Ved ikke-kan ikke umiddelbart oversættes)
hvile i mig
schlaff kaem(m)erlein < (Ved ikke-kan ikke umiddelbart oversættes)
Jfr.: Johanne Doretee
Zabintski datter
Var født den:
26 oct: (året) 1762:
døde på 11 nob: 1762.
(Se også teksten herunder, under beskrivelse nr. 8 og 9).
Barnet døde 16 dage gammelt, og afviser det den historie,
at det havde -> Se næste linje >>>
Side 22)
<- styrtdykkede til hendes død fra en platformen,
hvor kirkens loft stige førte op til. Stigen var en meget dårlig lavet træ stige.
Johan Christoph Sabinsky var en tysk mand, der havde arbejdet i Danmark. Han kom til Hólar om sommeren 1757 for at stå for den nye kirkes murværk, som Gísli biskop Magnússon havde bestemt sig at bygge op i stedet for den gamle træ kirke, den såkaldte Halldóru Kirkja. Stenkirken skulle tage tre år, men arbejdet var meget vanskeligt begrund af forskellige grunde og tog seks år.
Det hele bliver fortalt/beskrevet i Helge Finsens og Esbjørn Hiorts, Gamle Stenhuse i Island fra 1700- tallet, 1977 (ísl. Oversættelse af dr. Kristján Eldjárn 1978, Steinhúsin gömlu á íslandi)
Halldóru kirke blev helt nedrevet sommeren 1759. Omkring fire år senere,
helt frem til indvielsen af stenkirken 20. November 1763, var kontoret
flyttet til det gamle pulterkammer i Hólum, Auðunarstofa; Præsterne
blev imidlertid ikke ordineret der, men i Viðvíkur kirke.
Jóhanne Dóróthea Sabinsky er derfor blevet døbt på Auðunarstofu -
(se billeder til højre - klik på billedet for stor udgave) -
og hendes lille kiste stod der mens de sang over hende.
(Læs mere om Auðunarstof, klik HER).
Sommeren før opførelsen af den nye kirke var men kommet
så lang kommet at væggene var blevet bygget i fuld højde,
men tårnet på den anden side, som Sabinsky havde til hensigt uden
at det var tegnet af den danske arkitekt, men med Gísla biskops vilje,
ikke højere rejst end til vinduernes øvre kant.
Af en eller anden grund
blev der set væk fra at færdigøre tårnet hele vejen op og i stedet lade
taget gå lige over så det lå i højden af Hoved kirken, og er nu prækirken.
Ifølge træmændens rapport, der var ansat af Hólar, begyndte han at klæde kirkens tag i oktober måned 1762 (dvs. på det tidspunkt den lille Sabinsky datter død).
Det siges ikke at det var derfor at folk stoppede med at bygge tårnet, og kirken havde fået den form, den har i dag.
Det vil dog næppe have taget langt tid inden det stoppede, efter som alle der var involverede i bygge tiden var meget begejstret af Sabinskys datter, ikke mindst Sabinsky; han havde vist stor omhu og var trofast på arbejde fra begyndelsen og den nye kirke var ham meget næret, det var den bedste måde at se det på.
Hans håndværk var også prisværdigt.
Fordi det ikke er dokumenteret, at kirkens opbyggning var færdiggjort i slutningen af november 1762, kan det teknisk set sige, at Sabinsky har lagt hans datters kiste i muren og pudse til, som historien siger. En anden sag er, om han har lagt mindesmærket præcis, hvor den lille kisten ligger inden i væggen.
Han kunne også have valgt at mindesmærket skulle være et sted, der var bedre placeret i forhold til hvor kirkens gæster sad.
Teksten var lige så sand: At her - i tårnet, der skulle havde være, men nu var prækirken- ville være "schlaff kaemmerlein" hans datter.
Afsnit nr. 2)
Hvorfor begravede Sabinsky sin datters kiste ind i væggen af Hólar kirken, som historien siger ?
Side 23)
Det spørgsmål har gentagne gange kommet op i mit hoved. Endelig foregiver jeg at se, at handlingen kan komme ud af en gammel overtro som har aldrig har skudt rødderne blandt islændinge, men som velkendt levede i århundreder i det kontinentale Europa, og i den kulturelle verden som Sabinsky murer og mange flere levede i.
Men man ved ikke om, den overtro som Sabinsky tog med sig og hans begravelse af sin datter i væggen af Hóla kirke er det eneste eksempel på Island ?
Jeg tror på at denne historie en den eneste. Der er tillid at den overtroen bag dette ikke var kendt her - og reagerer således på langt sigt at Hjaltdælingar fandt det for sig selv at en kiste ville bleve begravet ind i en ikke ordineret kirke væg; Jeg tror, at ingen ville have tænkt over det at fortælle sådan en historie uden grund. Folk var vant til at se på kirkers gravstene hvor der på den ene eller den anden stod ”hvilede her" og vidste, at ordlyden pegede mod haven udenfor.
Sabinsky ord, der var anbragt i hans datter mund, blev ikke adskilt på denne måde i Hólasókn; det var markeret “Hier lieg ich” som betyder her ligger jeg, her inde i denne væg.
På trods af dette er det sandsynligt, at norden er blevet hurtigt glemt, selv grunden til Sabinskys handlinger, hvis hun nogensinde
var på andres sind end mændene i Hólastad på det tidspunkt, hvor han var. Så meget er sikkert, at hun ikke kunne passere Gísla biskop, fordi kisten ikke kan have været begravet ind i væggen uden hans tilladelse.
Overtroen som her er snakket om, er diskuteres grundigt i den store bog Handwörterbuch des deutschen Aberglaubens (jf. referencepunkter Abwehrzauber, Bauopfer, Einmauern, Kinderopfer) og vil blive understøttet nedenfor. Til reference, Danske Sagn, Ny Række II, 2., s. 201-02, - hvor det fortæller om en sten over en kirkedørene i Hvidbjærg med et udskåret billede af en dreng, og er historien om den fra den samme stamme, og af samme grunden gøre at Sabinskys datter nu hviler i væggen af Hóla kirke, hvis det er sandt.
Den overtosk tradition varer lang tid, nogle gange igennem generationer, efter den primitive magt som der skabte dem og fjernes i dem og de synes at være blevet tomme.
Mange sådanne eksempler i dag er kendt fra deres egen liv. Og der var efter min mening derfor, Sabinsky havde begravet sin datters kiste inn i væggen i Hólar Kirke: Hans ceremoni, der kan virke særligt, besad den tidligere overtro, at offer vil blive til nye strukturer i bygninger som havde en stor betydning, for eksempel slotte, porte og bymuren, broen, dammen gården. Børnoffer blev taget før alle andre, fordi de troede at et ungt liv og en uspoleret person ville have en skjult magt som bedste garanti for den form for konstruktion.
Offeringer, når de blev opført var vigtige strukturer, forgik over hele verdenen, uanset hvilken kultur status. “Troen på, at enhver ny struktur kræver offeringer er vokset af ideen, at det er vigtigt" -> Se næste linje.
Side 24)
<- at have fred med demokratiske kræfter (geotermiske og vandfald), siden kræfterne kommer ind i deres indflydelsesfelt igennem konstruktionen.
Ikke den mindste tvivl, at de oprindelige mennesker blev ofret for dette formål, så de var muret in i konstruktionen, og oftes var det børn. “
Men tiderne forandrer sig og befolkningen. Efterhånden blev disse skikkert blødgjort. Forskellige ting kom i stedet for menneske offering, dyr, æg, penge, spil osv, en del steder stoppede med enhver form for offering. Der er dog historier i det kontinentale Europa, at folk fandt det nødvendigt at et barn blev gravet indeni, da der blev bygget broer i 1841.
Ofte i 1800-tallet, da konstruktioner blev revet ned, kunne man se børnens kister. Meget tyder på, at de var vidnesbyrd om overtro, der nu blev nævnt, men mænd stolede ikke på at erklære det utvetydigt.
Johan Christoph Sabinsky var en mand fra 18. århundrede, var uddannet murere på kontinentets kontinent. Man ville tro at han har kendt til den gammel offering.
I form af et barns kiste, som døde under opførelsen af en bygning, blev lagt i sin base eller væg. Og når det så stod sådan til at han mistede et barn før opbygningen af Hólar Kirke sluttede, hvad forhindrede han da i at gøre det samme? Efter overtroet var mænds arbejde længere og mere stabilt, hvis det var gjort.
Den overtro - eller visdom - kunne i det mindste ikke gøre nogen skade.
Ser man bort fra alt det her, forekommer det mig at begravelsesplottet kan godt forstås i prækirken i Hólum; hvilket betyder, at det er unikt tilfælde på Island og måske selv om det blev søgt andetsteds, må det havde været sjældent at man sat en mindestavle op for de børn der blev begravet i en konstruktion.
Men her i dette tilfælde var det også særligt: På Hólar var domkirken under opførelse og selv hovedmureren Johan Christoph Sabinsky (bortset fra arkitekten) "ofret sit eget barn" .
S L U T.
Denne tekst er oversat fra islandsk til dansk med stor hjælp fra Kolbrún Ósk Halldórsdóttir.
På familens vegne vil jeg (redaktøren) takke mange gange for det store stykke arbejde.
Hvis du vil læse denne tekst på dansk i en PDF-fil, klik HER.
Nationalmuseet tager sig af at styrke mindesmærket i kirken, som handler om Sabinskijs datter, Johanne Doroteu Sabinsky der blev født i 1762 og døde for nogle uger siden gammel. Læs mere, klik HER.
Klik på billederne for stor udgave
Se også teksten under mindepladen herunder under beskrivelse nr. 8.
BESKRIVELSE 7 - (Opdateret 31. januar 2019)
MERE OM MINDEPLADEN
Tekst er fra hjemmeside. - Klik HER.
I Hólar-katedralens nordlige ende er der en mindeplade for et lille barn, der døde to uger gammel.
Barnet var Johan C. Sabinskys datter, leder af Hólar-katedralen og Karólína Gudmundsdóttir fra byen, der opholdte på skolen Hólum.
Pigen blev navngivet Jóhanne Dóróthea Sabinsky, født 26. oktober 1762 og døde 11. november samme år.
Jóhanne blev døbt i Hólar-katedralen. Datoen ukendt.
Pigenes navn, fødsel og død kan læses på mindepladen og er skrevet på tysk (Þorsteinn Gunnarsson og Kristján Eldjárn, 1993, s. 40).
Tekst under mindepladen til venstre:
"Børnenes vej, som Sabinsky murede i muren".
Klik på billederne for stor udgave. Teksten er desværre noget utydelig.
Læs mere under beskrivelse nr. 9, herunder.
(Opdateret 1. februar 2019)
Jeg har nu fået kontakt med biskoppen i Hólar-katedralen.
Hun hedder Solveig Lára Gudmundsdóttir.
Se billedet herover.
Hun har været behjælpelig med at sende de to billeder til højre af mindetavlen i kirken.
Tak for denne hjælpsomhed.
<< Klik på billederne for større udgave.
Læs mere under beskrivelse nr. 9 herunder.
BESKRIVELSE NR. 8 - (Opdateret 4. marts 2019)
Mere tekst til mindepladen over Johan Christhop Sabinskys datter på Island,
Jóhanne Dóróthea Sabinsky født 26. oktober 1762 og døde 11. november samme år.
Se den oprindelige islandske hjemmeside. Det er side 113 og side 114. Klik HER.
<< Klik på bogen for større format.
bogen hedder:
SKAGFIRÐINGABOK – 21 - 1992
Publikationer af Skagfírðinga
Sen den islandske tekst.
Det er side 113 og side 114.
Sabinsky mindepladen i Hóla domkirken.
(Side 114)
Der er en beskrivelse af trykkerierne, lavet i oktober 1762, omkring samme tid som Sabinsky datteren blev født.
Der bliver skrevet:
Trykkeri med 6 værelser…. fuldt taget igennem og nye gulv….
Der følger et spisekammer og et firkantet bord, og en bænk. Loftet er op over en stige, der udtrykkes for at være håndværkere hytte for kvinderne……
Køkken har Mr. Sabenskye repareret og opbygget. Kakkelovn følger trykkeriert, som Mr.Sabenskye murede for ikke så længe siden.
Uden tvivl er renoveringen af Sabinskys i trykkerierne blevet gjort for egen fordel; han havde en kone, og en baby på vej.
Sommeren 1763, da kirkebygningen var ved at blive færdig gjort, blev købmanden i Hofsósi tildelt den opgave at flytte Sabinsky ”og hans kone” til København, dvs. hvis han ikke skal ansættes til at etablere skorsten på huset (regeringsbygning) i Reykjavík.
Alle indikatorer tyder på, at kvinden har været islandsk.
I hvert fald tyder det på at Sabinsky har været uden en kvinde der han ankom til Island, men gift der han forlod Island, og nogle forhold har han haft i håndværkerehytten.
I forhold til de ovennævnte kilder. Sabinsky forlod landet i efteråret 1763.
Først efter at han ankom i København, virkede det som om at han have haft en temmelig vanskelig tid.
Ifølge de bevarede breve måtte han forsvare sine handlinger: hvorfor kirkebygningen tog så lang tid at bygge, hvorfor han ikke lærte islændinge at murer også videre.
I et brev dateret 14. marts 1764 ansøgte han om at få rettigheder som murer mester, idet han siger at Hólar domkirken er en juvel for Island, og at Viðeyjarstofan slet ikke kan sammenlignes med den, men Bürckner murere modtog et mestercertifikat for hende.
Endelig spørger han kirke regering om at svare på hans anmodning, så han selv og deres medlemmer modtaget noget glæde og opmuntring.
Hans karriere efter dette er en skjult tåge, men det er dog ikke umuligt at spore hvad der skete med ham.
<< Tekst under mindepladen:
Mindetavle om datteren Sabinsky kirkeleder.
Fotograf.: Hjalti Pálsson 1992.
Tekst på mindetavlen
(den første tekst vises tysk den anden vises på islandsk)
Tekst på mindepladen, er fra denne hjemmeside. Klik HER.
Det står på side nr. 111.
TYSK
Hier lieg ich
armes (wue)rmelein
un ru(he in) meinen
schlaff kaemmerlein
Jfr: Johanne Doretee
Sabintzki Dochter
Wart geboren den:
26oct: (Anno) 1762:
gestorben den 11 nob:
1762
ISLANDSK
Hér ligg ég veslings
krakkaskinn
og hvílist vært
í klefa litlum.
Jungfrú Jóhanna Dóróthea
Sabinskysdóttir
var fædd hinn
26. október árið 1762,
dáin 11. nóvember 1762.
Tekst på mindepladen.
Oversat fra tysk til dansk via Google.
Her ligger jeg
fattige (wue) rmelein
un ru (han i) betyder
limp kaemmerlein
Jfr: Johanne Doretee
Sabintzki vidjer
Vorte født:
26oct: (Anno) 1762:
døde 11 nob:
1762
Oversat fra islandsk til dansk af Kolbrún Ósk Halldórsdóttir.
Her ligger jeg
Fattige børneskind
og hviler trygt
i en lille celle
jomfru Jóhanna Dóróthea
Sabinskydsatter
blev født den
26. oktober 1762,
døde 11. november 1762.
BESKRIVELSE NR. 9 - (Opdateret 9. februar 2019)
Sabinsky familiens gode ven Bent Christensen der før har hjulpet familien med militære, kirkelige, familiære og sproglige spørgsmål, har nu været behjælpelig med at tolke hvad det står på mindeplader i Hólar-katedralen i det nordlige Island.
Det drejer sig om Johan Christoph Sabinsky, (der var leder af Hólar-katedralens opbygning), og moderen Karólína Gudmundsdóttirs - datter.
Datteren blev navngivet Jóhanne Dóróthea Sabinsky,
født 26. oktober 1762 og døde 11. november samme år. Blev således kun 16 dage gammel.
Se også beskrivelserne herunder.
Tekst på mindetavle
Oversat af Bent Christensen 09.02.19.
Bent Christensen har læst den tyske tekst således:
Hier lieg ich armes Würmelein
und ruhe in meinen Schlafkämmerlein
Jfr. Johanne Doretee Sabin[s]kidochter
Wart geboren den 26 oct 1762
gestorben den 11 nob 1762
Og han har oversat den således:
Her ligger jeg arme lille orm
og hviler i mit lille sovekammer.
Jomfru Johanne Doretee Sabinskidatter,
født den 26. oktober anno 1762,
død den 11. november 1762.
Med disse bemærkninger:
I den tyske tekst står der i anden linje tydeligt "meinen", selv om det jo i hvert fald på moderne tysk skulle være "meinem" (dativ). - Tilsvarende er "nob" bevaret som forkortelse for november. - S’et i skarp parentes " Sabin[s]kidochter" står for et bogstav, det ikke er lige til at tyde.
Det kunne være et z (man tog det ikke så nøje med stavningen dengang). - Jfr. står formodentlig for "Jungfrau", og det er oversat ved "Jomfru", som jo dengang (også) betød "pige", hvad det altså også har gjort for dette spædbarns vedkommende, selv om det lyder underligt i vore nutidige ører.
Bent Christensen 9. februar 2019.
På familiens vegne vil jeg (redaktøren) takke Bent Christensen for denne indsats. Hvis du vil læse mere om hvad Bent har bidraget med på denne hjemmeside, er det beskrevet på side 52. Klik HER. Hvis du vil læse Bent Christensens pirvate spændende hjemmeside skal du klikker HER.
Denne tekst i det går felt, har redaktøren modtaget fra bisop Solveig Lára Gudmundsdóttir
fra Hólar-katedralen i det nordlige Island.
På familiens vegne vil jeg (redaktøren) sige TAK for denne hjælpsomhed.
BESKRIVELSE 10 - (Opdateret 1. april 2019)
Tekst fra blandt andet, Vísir. - Klik HER.
Teaterstykket "Sabinsky og kirkebygningen"
I anledning af 250-årsdagen for Hólar-katedralen (24. november 2013), afholdes der en særlig ceremoni, et nyt skuespil havde premiere. Skuespillet handler om murermesteren Sabinsky.
Det er et meget dramatisk skuespil.
Skuespillet er skrevet af den lokale lærer Björg Baldursdóttir og udføres af medlemmer af amatørteatret Hofsós = *Leikfélag Hofsóss*.
Regisseret af Mary Gretel Ólafsdóttir, som bor i Hjaltadalur.
To fortællere, Agnar Gunnarsson og Magnús Ástvaldsson, fortsætter med at lede publikum i historien, og fire aktører vil bringe historien til live, som er María Gréta Ólafsdóttir, der leder forstillingen. Læs mere, klik HER.
Turen vil være en pilgrimsrejse over Heljardalsheiði, knust i Gvendarskál og gået op til minen i Hólabyrði, hvor Sabinsky hentede de røde sten til bygningen.
På Solveig Lára Gudmundsdótti hjemmeside, kan du læse mere om Hólar-katedralens 250-års dag. Lørdag den 17. august 2013. Klik HER.
"Kl. 11:00 Hóladomkirkja: Playens premiere: "Sabinsky og kirkegården" af Björga Baldursdóttir. Direktør María Gréta Ólafsdóttir. Spilles af medlemmer af *Teaterselskabet Hofsós* oversat til *Leikfélag Hofsóss*. eller oversat til = "Hofsóss Playmaker spiller".
Se deres Facebookside. Klik HER. - Ved ikke om de har en hjemmeside?
På islandsk (tekst til at søge med):
Kl. 11:00 Hóladómkirkja: Frumsýning á leikritinu: "Sabinsky og kirkjubyggingin" eftir Björgu Baldursdóttur. Leikstjóri María Gréta Ólafsdóttir. Félagar úr Leikfélgi Hofsóss leika. .-> *Leikfélag Hofsóss*.
Kan du hjælpe med at finde mere om dette skuespil? - Se mere herunder.
Har du bemærkninger eller kommentarer til noget på denne hjemmeside, må du gerne skriv til redaktøren Erik Sabinsky - erik@sabinsky.dk
Hólar-katedralen er Islands første sten kirke.
Klik på billedet for stor udgave.
Der står på islandsk:
26. august 2013.
Sabinsky og kirkjubyggingin endursýnt
Vegna fjölda áskorana verður leikritið Sabinsky og kirkjubyggingin endursýnt í Hóladómkirkju á morgun þriðjudagskvöldið 27. ágúst kl. 20:30. Leikritið er eftir Björgu Baldursdóttur og sett upp í tilefni af 250 ára afmæli Hóladómkirkju og fjallar um byggingatíma kirkjunnar.
Tveir sögumenn, Agnar Gunnarsson og Magnús Ástvaldsson, leiða áhorfendur áfram í sögunni og fjórir leikarar glæða söguna lífi en það er María Gréta Ólafsdóttir sem leikstýrir. Einungis verður um þessa einu sýningu að ræða svo fólk skal taka kvöldið frá vilji það njóta hennar.
Aðgangur er ókeypis.
Islandsk herover!
Der står på dansk: (oversat af Google)
26. august 2013.
"Sabinsky og kirkebygningen"
På grund af antallet af opfordringer vil skuespillet "Sabinsky og kirkebygningen" blive genopført i Hólar katedral i morgen formiddag tirsdag den 27. august kl. 20.30. Spillet er af Björg Baldursdóttir og oprettet i anledning af 250-årsdagen for Hóladómkirkja og fokuserer på kirkens byggetid.
To fortællere, Agnar Gunnarsson og Magnús Ástvaldsson, fortsætter med at lede publikum i historien, og fire aktører vil føre historien til live, men det er María Gréta Ólafsdóttir, der leder. Kun denne ene udstilling vil blive genopført, så folk vil tage natten væk fra deres ønske om at nyde det.
Adgang er gratis.
Jeg (redaktøren) har den 27/3-2019 skrevet til
María Gréta Ólafsdótti via Facobook
Det er denne person der ved noget om det meget
dramatisk skuespil:
"Sabinsky og kirkjubyggingin"
Jeg har modtaget svar 1/4-2019.
Svaret er via Google oversat fra engelsk til dansk og herefter tilrettet. Se her til højre >>
Jeg vil i nær fremtid skrive til Maria igen for at høre om hun kan skaffe olysninger om selve teaterstykket.
Svaret vil naturligvis komme her på hjemmesiden.
Hej Mr.Sabinsky.
Historien om "Sabinsky og kirkjubyggingin" blev skrevet af Björg Baldursdóttir Jeg var bare direktør. Dette var Sabinskys churchbilding i Holar historie som det var i "sagaen" han var manson sendt af den danske konge, Laurids de Turah var arkitekten. Kirken står stadig og er i fuld brug. Du kan se det på internettet holadomkirkja.is
Johann Sabinsky kom til Holar i begyndelsen af august 1757, og han forlod i september 1763. Hans islandske forlovede "Kristin", (Red. Det bliver moderen Karólína Gudmundsdóttir kaldt i teaterstykket) - mor til sin datter, Johanne Doretee, - forlod Island sammen med ham.
Jeg ved ikke, om de blev gift i Danmark.
Den lille datter han og "Kristin" havde leveda kun i 16 dage. Hun blev født den 26. oktober. 1762 og døde 11. november 1762. Hun blev begravet i en af kirkens mure (ikke på kirkegården) hvor hun ville velsigne bygningen.
Det er stadig meget indlysende, hvor hun er, nu i 2019.
Johan Sabinsky skrev hendes Epitaph (Red. gravskrift) på tysk, der står:
"Hier lieg ich, armes wuermelein, un ruhe i meinem schlaff kaemmerlein, Jungfrau Johanne Doretee Sabintzki Dochter. Wart født den: 26. oktober i 1762: Gestorben den 11.nob: 1762".
Jeg er ked af at jeg ikke har nogen billeder.
Gylfi Jónsson i Hólar kan have nogle billeder, og tror han vil være glad for at hjælpe dig med det.
Håber det er nok nu har jeg kun fundet scriptet i dag.
Hilsener fra Island.
María Gréta
H J Æ L P !
Hvis du er interesseret i slægtsforskning og vil ofre et par timer engang imellem har jeg lavet et stort skema med hjemmesider hvor det er muligt at søge data og oplysninger om vores store familie.
Se denne hjemmeside nr. 89. Klik her.
Du kan også søge på de mange oplysninger der er her på denne side.
Finder du noget så skriv til redaktøren:
Erik Bech Sabinsky erik@sabinsky.dk
BESKRIVELSE NR: 11 - (Opdateret 6. marts 2019)
Christian K Sabinsky har fået
Kolbrún Ósk Halldórsdóttir der er
en af Christians familiemedlemmer
til at se på de forskellige afsnit og
oversat dem fra islandsk til dansk.
Se herunder.
Jeg (redaktøren) har valg at honorerer
for det fine stykke arbejde med en flot
blomst.
TAK for hjælpen.
Hvis vi kunne få en til at besøge kirken,
ville det være dejligt.
Kh. Erik (redaktør).
Læs mere om
MURERMESTER
JOHAN CHRISTOPH (CHRISTOPHER) SABINSKY
Teksten er fra familiens slægtsbog nr. 11 - Klik HER.
Mere om
MURERMESTER JOHAN CHRISTOPHER SABINSKY -
Teksten er fra familiens slægtsbog nr. 11 - Klik HER.
Generation nr. 2
2. MURERMESTER JOHAN CHRISTOPHER2 SABINSKY (HR.1) blev født omk. 1718, og døde 16 maj 1778 i Skt Petri sogn, København.
Han giftede sig med (1) ANNA ELISABETH. Hun blev født omk. 1720.
Han giftede sig med (2) MARIA LARSDATTER.
Noter for MURERMESTER JOHAN CHRISTOPHER SABINSKY:
1763
Johan Christopher Sabinzskj (Sabinsky) og hans hustru Anna Elisabeth blev fundet som fader til Johanna Christina Sabinzskj - senere stavet Sabinsky.
Johanna Christina Sabinzskj født i Skt. Petri sogn, Købnehavn den 27. december 1763.
Johan Christopher optræder ved sin død i 1778 i to kirkebøger:
1778
Kirkebog Skt. Petri sogn, København 1767-1783 (ops 155 no 64)
Død/Begravet:
Død den 16. maj 1778,
Der Maurermeister Sabinsky im Algemeine Hospital 60 jahre alt
Begravet den 19. maj - "auf der stadt kirchhoff begraben"
1778
Kirkebog Alm. Hospital/de gamles by, København 1769-1807
9 Maj: No. 55, Johan Christopher Sabinskye, 72 Aar
I det første tilfælde – Skt. Petri er dødsdagen den 16. maj og han angives at være blevet 60 år – altså født ca.
1778
I andet tilfælde – alm. Hospital er dødsdagen den 9. maj og alderen er angivet til 72 år – altså født ca. 1706
Det kan så være to muligheder:
1) - Der er tale om to forskellige Sabinsky’er:
Den ene ”Murermester Sabinsky” død den 16. maj 1778 på alm. Hospital 60 år gammel, hvilket vil sige, at han er født ca. 1718.
Den anden Johan Christopher Sabinsky, død den 9. maj 1778 på alm. Hospital 72 år gammel, altså født ca. 1706.
2) - Det er samme person, men fejloplysninger et af stederne.
Man kan jo sige, at det ikke særlig sandsynligt, at to Sabinsky’er dør næsten samtidigt på alm. Hospital .
Desværre mangler det et eller flere fornavne i oplysninger fra Skt. Petri, der står kun ”Murermester” Sabinsky.
Problemet kan vel kun løses hvis det skulle være muligt at finde en født Sabinsky i både 1706 og 1718, men det bliver ikke nemt.
Indtil der fremkommer klare beviser for den rette sammenhæng, står ovenstående i slægtsbogen under Johan
Christopher – død den 16. maj 1778.
Ebbe Møller Jensen - november 2017.
----------ooo0ooo---------- |
