Side nr 48





Se hvad

Margit Ellinor Christensen

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 49






Læs hvad

Johnny Johnsen

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 50






Læs hvad

Mogens Kai Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 51





Læs hvad

Annie Pallesen-Brown

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 52






Se hvad

Bent Christensen

skriver om vores efternavn

Sabinsky

Klik HER

Side nr. 53






Se hvad

Susanne Faxe

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 54






Se hvad

Else Hansen

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 55






Se hvad

Annelise Husher

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 56







Se hvad

Alice Sabinsky

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 68






Михась Сабинский

Mihas Sabinsky.

Se hvad han skriver om vores

efternavn.

Klik HER

Side nr. 69






Valerio Sabinskys side.

Lidt om familien.

De kom oprindelig

fra Polen.

Klik HER

Side nr. 70






Sigizmund Sabinskys

brev til familien i Polen

Klik HER

Side nr. 71





1. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 72,- 73 og 74

Klik HER

Side nr. 72





2. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 71,- 73 og 74

Klik HER

Side nr. 73





3. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver af familien.

Se også side 71,- 72 og 74

Klik HER

Side nr. 74





4. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 71,- 72 og 73

Klik HER

Side nr. 80





Informationer om Nyboder i København og information om vores forfædre der har boet i Nyboder.

Klik HER

Side nr. 81






Personer der har boet eller arbejdet i Adelgade, København

Klik HER

Side nr. 82






Peder Madsens Gang

i indre by

Klik HER

Side nr. 83





Sabinsky

Isenkræmmerforretninger

i

København

Klik HER

Side nr. 84





Folketælling

PolitietsRegisterblade

og

Politiets Mandtaller

Klik HER

Side nr. 85






Hólar-katedralen i det

nordlige Island.

MURERMESTER JOHAN CHRISTOPH SABINSKY.

Klik HER

Side nr. 89






På denne side er en linksamling med links i forbindelse med slægtsforskning

Klik HER

Side nr. 90





Her er de informationer

vi har om Krakow i Polen

Klik HER

Side nr. 91





Det vi ved om

"Sabinsky Kirken"

Konstantino-Sabinsky Church

historie

Klik HER

Side nr. 92





Læs de oplysninger

vi har om kommunen Sabinsky

i Rusland 

Klik HER

Side nr. 93





Læs om

Sabinsky Musset i

Rusland

Klik HER

Side nr. 94





Læs om

Sabinsky bogen

30. juni 2007

Klik HER

Side nr. 97





Læs om Polens

historie

Klik HER

Side nr. 98






Se hvad sprogforsker

Michael Lerche Nielsen

skriver om efternavnet Sabinsky

Klik HER

Side nr. 100






SABINSKY TRÆF

på Hundige Kro

2009

Klik HER

Side nr. 101





Vi besøger

Bente og Jørgen

Læs om

SABINSKY TRÆF

2010

Klik HER

Side nr. 102





Vi besøger Nyboder

Læs om

SABINSKY TRÆF

2011

Klik HER

Side nr. 103





Den Sorte Diamant

Læs om

SABINSKY TRÆF

2012

Klik HER

Side nr. 104





Sankt Pauls Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2013

Klik HER

Side nr. 105





Sankt Petri Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2015

Klik HER

Side nr. 106





Vor Frue Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2017

Klik HER

Side nr. 110





Læs om familier med

efternavnet Sabinsky

rundt om i verden

Klik HER

Side nr. 111





På denne side kan du læse om familierne i Tyskland, med efternavnet  SABINSKY.

Klik HER

Side nr. 112




WHITE PAGE

Se hvor mange

Sabinskyér der bor i USA

Klik HER

Side nr. 120





Telefonbøgerne fra KTAS.  Perioden 1895 til og med 1965.

Klik HER

Side nr. 121





Se hvad Datatilsynet skriver i forbindelse med slægtsforskning

Klik HER

Side nr. 122





Familien har i gennem flere år efterlyst en lille notits i Statstidende

Klik HER

Side nr. 125






Statistik for vores hjemmeside

www.sabinsky.dk

Klik HER

Side nr. 130





Familieilleder der blev scannet på Sabinsky træffet 2009

Klik HER

Side nr. 131






Familiebilleder

af familien

Sabinsky

Klik HER

Side nr. 132






Dette er side hvor familiebillederne med gule navneskilte er placeret

Klik HER

Side nr. 150






Sankt Pauls Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 151





Sankt Petri Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 152





Vor Frue Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 153





Christians Kirke

Her kommer

familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. ??

 

 

 

 

Denne side kunne

blive din side.

Har du noget om

familien, så skriv til

erik@sabinsky.dk

Klik HER

Side nr. 200




Indholdsfortegnelse

i Skemaform

Klik HER







Sabinsky

har også en side på Facebook.

Klik på ikonet herunder

Redaktør af denne hjemmeside:

Erik Bech Sabinsky

 

 

 

 

Mail: erik@sabinsky.dk

Hjemmesideejer:

René Sabinsky

 

 

 

 

Mail: rene@sabinsky.dk

Side nr 47





Familiebilleder og familiebeskrivelser,

modtaget fra

René Sabinsky

Klik HER

VELKOMMEN

TIL

www.sabinsky.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

se herunder

Indholdsfortegnelse i skemaform klik HER

Hjemmesidens

forside

Klik på huset



Side nr. 1





På denne side kan du se familiens

SLÆGTSBOG

version 11.

Klik HER

Side nr. 2





På denne side er

vores slægtsbog

i rå tekst og med noder

version 11

Klik HER

Side nr. 3





På denne side er

oplysninger om familien

i rækkeformat ud fra slægtsbog

version 11.

Klik HER

Side nr. 4





Generation 1-6

1700 til og med 1883.

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 5





Generation 7-8

1900 til og med 1950

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 6





Generation 9

1954 til og med 1966

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 7





Generation 10-11

1993 til og med 2015

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 8





Anton

Sabinskys

lille noteshæfte

fra 1943, der beskriver

dele af familien.

Klik HER

Side nr. 9





Slægtsforsker

Ebbe Møller Jensen

SLÆGTSBOG

Version 11.

af 14. november 2017.

Klik HER

Side nr. 10






Flere beskrivelser af familie

Sabinsky slægtsforhold

Klik HER

Side nr. 11






Hvornår er vi kommet til Danmark og hvor i verden kommer vi fra?

Klik HER

Side nr. 12







Sådan finder du et familiemedlem på www.sabinsky.dk

Klik HER

Side nr. 13





EFTERLYSNINGER

Se siden hvor vi efterlyser oplysninger om personer

i vores familien

Klik HER

Side nr. 14





Her på denne side, kan du se de skemaer der bliver anvendt når vi holder træf

Klik HER

Side nr. 15






Dette er side hvor du kan læse om Sabinsky-klubben

*sabinsky.dk*

Klik HER

Side nr. 16






Dette er siden hvor du kan læse regnskaberne for

Sabinsky-klubben

*sabinsky.dk*

Klik HER

Side nr. 20





Læs om

Dorothea Maria Sabinskys

forunderlige liv.

Klik HER

Side nr. 21






Digt af

Emil Aarestrup

Klik HER

Side nr. 22






Efterkommere af

Julius Heinrich Sabinsky

Klik HER

Side nr. 23








Læs om

Julius Heinrich Sabinsky

medaljer

Klik HER

Side nr. 24







Efterkommere

efter

Viggo Frits Louis Sabinsky

Klik HER

Side nr. 25






Det vi ved om Violinist Walter Emanuel August Bevensee

(senere Sabinsky)

Klik HER

Side nr. 26






Her er de oplysninger vi har om Major

Niels Juel WILLY Sabinsky

Klik HER

Side nr. 27







*Guvernørens Datter*

Kan denne film have noget med familien at gøre?

Klik HER.

Side nr. 28




Telegram til

Gesandt Sabinsky

Klik HER

Side nr. 29






Oplysninger om

Frode Egede Erkardt

Klik HER

Side nr. 30






Se hvad vi ved om

Christian Thorvald Sabinsky

Klik HER

Side nr. 31






Se hvad vi ved om

Carl Christian Sabinsky

Klik HER

Side nr. 40





Læs hvad

Gitte Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 41





Læs hvad

Lillian Møller Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 43





Læs hvad

Erling Stær Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr 44





Familiebeskrivelser af 

Helen Sabinsky

Klik HER

Side nr 45





Familiebilleder og familiebeskrivelser, 

af Bente Korngaard Nielsen

Klik HER

Side nr 46





Familiebilleder og familiebeskrivelser, 

af Else Birkeskov Christensen

Klik HER

Vi er nu

30

medlemmer i

Sabinsky-klubben

Bliv medlem

klik HER.

FAMILIEN

SABINSKY

HJEMMESIDE

2020

Her er 88 sider med informationer om Sabinsky familien, i Danmark og i udlandet. Indholdsfortegnelse klik HER.

Vi ønsker oplysninger om hvornår vi er kommet til Danmark og hvor i verden vi kommer fra?

Kan du komme med oplysninger billeder eller andet

i forbindelse med vores store familie?

Alt har interesse. Skriv til redaktøren:

erik@sabinsky.dk

Prøv at finde en slægtning på www.sabinsky.dk.

Klik HER.

Jeg har modtaget besked om at to Sabinskyer en blevet set i bogen,

"9. april Da Danmark blev besat".

Det drejer sig om Poul Johan Sabinsky og hans fætter Willy Sabinsky.

Du kan læse mere om dem på side 26. Klik HER.

Sidst opdateret 27. oktober 2020

Stor tak til Björg Baldursdóttir, der har sendt hendes manuskript, til teaterstykket om bygningen af Hólar-katedralen i det nordlige Island.

Jeg har længe efterlyst dette manuskriptet til dette teaterstykke, der blandt andet omhandler historien om bygningen af katedralen, men teaterstykket omhandler  også Jóhann Christoph Sabinsky, og hans kæreste Sólveig.

Teaterstykket, omhandler ligeledes historien om deres barn, Johanne Doretee, der døde efter 16 dage og blev bisat i katedralens kirkemur.

Dette manuskript er på islandsk. I det orange felt herunder er en oversættelse via Google.

Hvis du vil se  det oprindelige manuskript på islandsk, klik her.

Jeg vil forsøge at få en bedre dansk oversættelse.

Har du en kommentar eller en bemærkning, er du velkommen til at kontakte mig. Skriv til erik@sabinsky.dk

 

I anledning af 250-årsdagen for opførelsen af Hólar-katedralen (24. november 2013), blev der skrevet og opført et teaterstykke som blandt andet omhandler murermester Jóhann Christoph Sabinsky, der rejste fra Danmark til Island for at bygge Hólar-katedralen i det nordlige Island.
Jóhann Christoph Sabinsky ankom til byen Hólar i begyndelsen af 1757.

Teaterstykket omhandler blandt andet Jóhann Christoph Sabinskys kamp for at få katedralen bygget og beskriver hans møde med pigen Sólveig og deres fælles skæbne, da deres barn dør efter 16 dage. Teaterstykke beretter ligeledes om at deres barn blev muret ind i katedralens kirkemur.

Byggeriet af katedralen tager 5 år, og Jóhann Christoph Sabinsky rejste tilbage til Danmark i 1762.

Læs også mere om

JOHAN CHRISTOPH SABINSKYs besøg på Island og myten om hans datter på denne hjemmeside - side 85.

Se indholsfortegnelsen her under. Til side 85, klik HER.

Efter at udbyderen af hjemmesiden One.com, igen har ændret deres redigeringsprogram, er der på flere af siderne, hvor billeder og test ikke står rigtigt. Jeg er opmærksom på problemet og vil rette det snarest muligt.

MVH

Erik - redaktør

Oplysninger om den ældste navngivende

Sabinsky:

MURERMESTER

JOHAN CHRISTOPH SABINSKY

Barn af HR. SABINSKY og FRU SABINSKY:
MURERMESTER JOHAN CHRISTOPHER SABINSKY,

f. omk. 1718; d. 16 maj 1778, Skt Petri sogn,
København.


Har du kommentarer eller bemærkninger til noget på disse hjemmesider?


Skriv til

redaktør

erik@sabinsky.dk

Oversæt til Islandsk

Beskrivelse nummer

Indholdsfortegnelse over oplysninger om

Johans Christoph Sabinsky ophold på Island år 1757-1763

1

Jannie Birkeskov Christensen opdager at Johans Christophs Sabinsky har været på Island for at bygge en kirke.

2

Laurids de Thurah, lavede et forslag til stenkirken og bestilte

Johan Christhop Sabinsky til at rejse til Island og styre arbejdet.

3

Johan Christhop Sabinsky, var en tysk murmester, der arbejdede for opførelsen af Hólar-katedralen

4

Thurah ansatte murermesteren Johan Christoph Sabinsky til at rejse til Island og styre arbejdet. Beskrivelser fra kirkens hjemmeside

5

Johan Christoph Sabinsky beskriver islændingene som dovne og insisterende

6

Hanne Peturssons beretning om "Zabinski Dochter" -

Jóhanne Dóróthea Sabinsky.

7

Beskrivelse af Jóhanne Dóróthea Sabinsky's, mindeplade som stadig hænger i kirken.

To billeder tilsendt af biskop Solveig Lára Gudmundsdóttir.

8

Mere om Jóhanne Dóróthea Sabinsky's mindeplade og beskrivelse af Johan Christhop Sabinsky´s omgivelser. 

9

Bent Christensen har nu været behjælpelig med at tolke hvad der står på mindepladen i Hólar-katedralen i det nordlige Island.

10

250 års dagen for kirkens opførelse. Der blev opført et skuespil der handler om murermesteren Sabinsky. "Sabinsky og kirkebygningen"

11

Tak til alle der på den ene eller anden måde har deltaget i at få disse artikler frem i lyset.

I anledning af 250-årsdagen for opførelsen af Hólar-katedralen (24. november 2013), blev der skrevet og opført et teaterstykke som blandt andet omhandler murermester Jóhann Christoph Sabinsky, der rejste fra Danmark til Island for at bygge Hólar-katedralen i det nordlige Island.

Sabinski. Skeletlængde ca. 30-40 min

 

1.þáttur

  • Introduktion. Læs. Middelalderligt musikspil
  • Starten af ​​Hólastadir.
  • Kirkerne og deres skæbne.
  • Biskopperne, der stod ved dem
  • Beslutning om opførelsen af ​​Holocaust, lærer Island at bygge en sten, hæve en konge, Skúli Magnússon
  • Fortalt fra Thurah og Sabinski

Musik .. temmelig let ca. 30 sek.

 

Fortæller 1: Det er i 1757. Her er vi på Hólastað, hvor biskopstolen blev sat i 1106 og Jón Ögmundarson, den vokale unge mand fra Fljótshlíð, dedikeret til biskoppen. Der er opført mange Gudshuse i Holar. De har været af forskellige typer, men alle de mest fremragende huse af Gud.

Fortæller 2: Først skal Oxa Hjaltasons kirke tælles, den blev bygget omkring 1050, 56 år før den bispelige trone blev sat i Holar. Oxa-kirken blev bygget i midten af ​​det 11. århundrede og siger i Jóns historie om det hellige, at kirken har været den mest under tagede i hele Island, og at Oxi har tilbudt hende en masse rigdom. Men denne kirke varede ikke længe, ​​fordi den blev bytte til ild "med al dens udsmykning og Guds hemmelige dom".

 

Fortæller 1: Et andet Holocaust blev bygget efter 1050, Om endnu et Holocaust er ikke meget kendt bortset fra at det varede i dagene af Jón Ögmunds søn.

Jón Ögmundarson havde ikke siddet på Holar i en kort stund, da han havde overtaget kirken og opført på sin plads "stor kirke og mægtig". Før bygningen var der en mand ved navn Þóroddur Gamlason, "som var den mest velstående på det tidspunkt i Island." Der er ingen kilder til størrelsen på Jónskirkja-kirken, men mange tyder på, at den lignede størrelse og form som de næste to kirker i Hólar.

 

Fortæller 2: Jörundur Thorsteinsson blev biskop i Holar i 1267 og tjente i 46 år. Han byggede en kirke omkring 1300-tallet og "pyntet med ure og ornamenter og mange andre dyrebare skatte." Denne kirke var en trækirke. Det varede indtil 27. december 1394, da det styrtede "med en så mærkelig begivenhed, at hvert træ knækkede. Der er intet at redde der undtagen billeder og hellige domme

Fortæller 1: Rødbånd overtog biskops kontoret ved Jörunds død. Audun var nordmand, bærer en stensmede og brækkede en klippe ud af Holabird og flyttede hjem. Han begyndte opførelsen af ​​en stenkirke, som det var sædvanligt i udlandet, men tog ikke tid til at afslutte arbejdet.

 

Peter Nikulássons kirke, Peters kirke, bygget efter 1394, antages at have været den mest storslåede katedral i Hólar og anfører i kilder, at den var 50 alen lang. Derefter, nord for foråret 16. november 1624, kollapsede kirken og faldt ned i haven.

Fortæller 2: Da Peters kirke blev grundlagt, blev biskop Guðbrandur Þorláksson en gammel mand og en dreng. Halldóra havde sin datter ansvarlig for stedet og al den lokale forældremyndighed. Halldóra var en stor skolastisk og sendte sin søsters søn Thorlák Skúlason derefter skolemester og senere en biskop til Danmark for at købe i en ny kirke. Opførelsen af ​​en ny kirke blev afsluttet fuldt ud i 1627 og kaldte altid Halldóruk kirke. Björn Jónsson fra Skarðsá skriver i midten af ​​1600-tallet, at Halldóras kirke var "både et stort hus og bemærkelsesværdigt, så der er ikke sådan noget i Island."

 

Fortæller 1: Men står nu ved døren for at opføre en kirke i stedet for Halldóruk kirke, som har været her i 130 år.

Der skal nu tages problemer på arbejde og bygges af et mere holdbart og holdbart materiale end tidligere kendt. Denne gang transporteres ingen større storme over havet. Nu skal der bygges en sten… en sten fra Hólabyrdah, bjergfoldfolden, der holder Hólra på knæene. Nye skikker kommer med nye mestre. Skúla Magnússon, den tidligere kommissær for Skagfirths og siden landmåleren, har lykkedes at tiltrække kongen af ​​Danmark, Frederick V., til den fjerne, fattige nation længere nord i havet, som hører til hans storhed.

 

Fortæller 2: Den nyoprettede juridiske værge skriver et brev til King og anmoder om et budget

 

Island. Kongen adresseres af ordene om, at islændinge er en fattig nation langt fra deres konge og solen. Landets tilstand kan ikke ændres, men Kongens nåde kan stadig redde landets fattige indbyggere og føre dem til fremskridt.

Skúli bad derefter om omkring 6000 dollars for at oprette et fabriksdistrikt i Reykjavik samt et andet.

Frederick V., kongen af ​​Danes forgæves hjerte blev så rørt over hans lighed til solen, at han ikke kun accepterede Skúlis anmodning, men hævede donationen til $ 10.000 over hele linjen i protest

deres embedsmænd. Kongens barmhjertighedssol skinnede fortsat i de næste par år, og farvelmidler flydede fra statskassen til Skúlis projekter på Island. Og foran hans overraskende lurvede lande havde Skúli The Guardian snart bygget en lille landsby i Reykjavik og fik et stenhus bygget i Viðey - den første i landet.

 

Fortæller 1: Men solens stråler nåede flere vinkler.

I 1756 blev der fremsat forslag til kongen om opførelse af et andet stenhus, katedralen på Hólar i Hjaltadalur. Målet var som før fremskridt - at lære folket et stenudkast. Kongen var stadig villig til at skinne sit lys. Hver enkelt kirke i de nordiske lande blev pålagt en skat for at finansiere bygningen, og Danmarks mest berømte arkitekt i det attende århundrede og Kongs arkitekt Laurids de Thurah fik i opdrag at designe strukturen. De islandske reformatorer foreslog, at kun en murer blev sendt til at udføre arbejdet, så Islændinge lærte håndværket. Først et år senere var alt klappet og klar og muret på vej til Island. Hans navn var Jóhann Sabinsky og ankom til Hólar i begyndelsen af ​​1757.

 

Afsnit 2 Musik ... ikke særlig grumset ... 15sek fuglesange, påfugle10 sek.

 

  • Sabinski mødes i området. Forbløffet over placeringen af ​​bispedømme og kirkebygningsplaner. Spekulerer på, hvordan man gør jobbet. Kender stenbruddet i Holabird. Forudsiger arbejdsstyrken. Har modtaget ordrer om, at landmændene skal gøre arbejdet.

Sabinski: Bakker i Hjaltadalur ... biskopsrådet for nordmennene ... hvordan tænker en klog mand på at nedlægge et bispesæde her i denne dal?

Jeg får at vide, at hullerne er på sporet. Det kan bestemt være, men hvilken slags jævel, der skal efterlades. Bjerge og strømførende floder, hamrede dale ... og så går folk denne fodgænger eller på disse små heste. Men der benægter ikke, at udsigterne over bjergene er smukke, selvom jeg ikke har den vane at være i stand til at røre ved bjerget, hvis jeg strækker min hånd .. ikke sikker på, at jeg får et halvt uigennemsigtigt åndetæppe i denne smalle dal.

(kigger rundt, ser på bjergene)


Det skal være en hård nation, der bor i dette land. Jeg får at vide, at islændinge er stædige og spændende .. denne hensynsløse natur må have formet deres temperament gennem århundreder, hun har ikke altid været blid mod mennesket med indbyggerne i dette kolde land.

Island! Det får mig bare til at krybe bare for at nævne dets navn!

(udvider tegninger på bordet)


Jeg håber, at modstandsdygtigheden og udholdenheden hos de landmænd, der skal bygge denne kirke under min kontrol, kommer godt med, fordi denne kirkebygning ikke vil være en let opgave. Skønt intet andet end at hente alt byggemateriale, denne vidunderlige røde sten, der er rigelig her oppe på bjerget, som jeg får at vide. Jeg forstår, at naturen har bevaret Hólastads smukkere og holdbare byggematerialer end der kan bestilles fra andre lande.


Jeg må stadig sige, at jeg udfører arbejdet ganske lidt. Kirken Thurah har tegnet, og jeg får i opdrag at bygge er ingen konstruktion, skønt mindre end den er her, Halldór Church.

Men hun kan helt sikkert huske sin smukkere elefant, da hendes skæbne venter på at give plads til den nye stenkirke. Herren giver mig helbred og udholdenhed til at gennemføre dette arbejde så godt.

 

Fortæller 1: Denne første vinter af Sabinski's i Holar blev arbejdet med stenbrud i Holabird.

Den røde sten blev sprængt med pulver og derefter bragt hjem på en vogn og slæde, når frost var i jorden. Stenen blev derefter hugget ind i huset på stedet.

 

Lyd: Stonewall sladder, utilfreds i afstanden ca. 10-15 sek.

 

Fortæller 2: Sabinski fandt snart ud af, at det arbejde, der blev tildelt ham, ikke fungerer korrekt.

Han skriver danske kirkelige myndigheder og afviger ikke fra sin opfattelse af arbejdsstyrken. De er nødt til at vide om menighedens opførsel på Island, og kongen af Dan skal underkaste sig hans underordnede.

I brevet hedder det:

Sabinski: (læser brevet) "Det er umuligt for mig at fortsætte med folk, der har så små arbejdsdragter, og som også er så fantastiske, at de ikke rører ved nogen skabte genstande, før de har tyknet deres vanter, og de er glider og doven, og hvis du ikke holder øje med dem, vil de sidde eller lægge sig. Sådan prøver de deres tålmodighed, fordi de taler som om de var kongefødte og ikke løber efter noget eller nogen. ”

 

Fortæller 1: Det blev temmelig tykkere i danskekongen, da han hørte, at Hólastadar-arbejderne nægtede at banke sten undtagen på et højt køb - og med gratis mad derudover. På et hurtigt svar svarede den enkle Donau-magt til Sabinskis tale med et officielt direktiv:

 

Sabinski: (Læs brevet) "Vi har bestemt følt os godt, at almisserne i de næste amter i Holar skal forblive, som det gør med de almindelige mennesker i vores stater, at udføre en sådan offentlig indsats for intet og uden betaling".

Jeg tror ikke, at dette direktiv vil blive populært hos landmænd, hvis jeg kender dem rigtigt.

 

Fortæller 2: Det var almindelig praksis i Danmark for landmænd at udføre deres deltidsarbejde, skønt det var lidt brugt på Island. På det tidspunkt var indtægterne fra kirkeskatten i de nordiske lande (som var specielt markeret Holocaust Church) også brugt til andre behov.

Derfor gjorde intet andet end den utaknemlige bønder omkring Hola stensten til at bygge en ny katedral og lærte noget nyttigt undervejs.

 

Sabinski: Det vil være interessant at møde repræsentanterne for landmændene, der er blevet inviteret til mit møde for at diskutere organisering og gennemførelse af arbejdet. Alle af dem skal adlyde glæden ved deres konges opfordring til nationale gerninger.

(Sólveig kommer med brød og vin på bakken. Sætter på bordet og læner sig over. Sabinski ser anderledes på hende, men griber ikke videre. Inkluderer hendes mad)

  • Kontakt en landmands synspunkt og modtag ikke gode underskrifter. De borer først ned, mener, at de ikke bør søge råd hos dem, mener, at arbejdsstyrken kommer fra kongen. Sabinski gør det klart, at de stadig vil gøre arbejdet i henhold til kongens direktiv.


(Sigmund og Helgi, gode landmænd, går ind i kirken, temmelig hjemlig, dårligt klædt og forkælet. Overvej brødet og vinen nøje. Sabinski ser på dem med noget forundring og hilser dem med en hånd.)

Helgi: Ja, vær venlig tømrer, vi er her repræsentanter for landmænd i distriktet (Sigmund nikker alt, hvad Helgi siger) Hvad velsigner tømreren med kirkebygningen? Jeg forventer, at han vil søge råd hos os her med de lokale om, hvordan arbejdet skal udføres, og hvad der skal gøres med optionen og lotteriet til tømreren. Det påpeges dog, at vi skagfirsk-landmænd ikke agter at tale dansk jargon med arbejdere, der måtte komme her.

Sabinski: Arbejdere er her? Her et behov for at korrigere misforståelser. Ingen arbejdere kommer hit udefra. Vores konge har beordret landmænd i provinsen at gøre jobbet.

Sigmundur: (Gonen i Sabinski) Lokale landmænd i regionen? Gør arbejdet? Hvordan?

Weekend: Landmænd i provinsen? Gør arbejdet? Nu er det måske ikke tilfældet. Det er ikke hver dag, du får chancen for at tjene et skud.

Sabinski: Nej, min herre, det er slet ikke gemt på den måde. King beordrer derefter, at landmændene arbejder på kirkebygningen i regi af ministeriet under en mindre kontrol.

Weekend: Jeg er nu helt forhindret i at forstå dette råd. Forventer konger, at vi landmænd forlader vores godser og fora for at slå klipper her på Hólastað?

Sigmundur: Ja, stenblokke .. slå stenblokke .. Jeg ved ikke bedre end torvet har været nok for os islændere til at bygge huse op til dette punkt ... der er måske en måde at skære et torv på ... men slå stenblokke ... noeeeei ... ikke.

Helgi: Jeg kan fortælle dig, kære stenhugger, at hvis en konge agter at gå denne vej, de ikke vil svede blodet med sten og genoplade, forventer jeg snarere, at de er ret smertefulde, fordi de er forpligtet til at arbejde med tvang.

...........................

 

Fortæller 1: Det viste sig, at landmændene havde truet Sabinski. Alt gik på ryggen, og folk arbejdede hårdt. Faciliteten var ikke god.

Ifølge en nutidig kilde troede arbejderne, at det var ”en smertefuld sæson og en vanskelig tid at grave og bære stenene. De troede, at det ville være bedre at tjene på Brimaholm. " De blev hverken forsynet eller serveret

Huller og blev liggende i bondehuse der. Det har antagelig været en mening

de fleste af dem ville være blevet dømt til svig uden at have fornærmet.

 

Lyd: Stonewall sladder, utilfreds i afstanden ca. 10-15 sek.

 

  • Bønder dovne. Sabinski håbefuld om arbejdet. Vil forelske sig i pigen, der tjener ham.

Den unge pige kommer med mad og øl i en kande.

  • Sabinski beslutter at belønne landmænd med tobak og spiritus. Arbejdet begynder at gå bedre.

Sabinski: Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre med disse irriterende landmænd. Efter samme skik vil det tage mindst 10 år at bygge kirken.

(Sólveig kommer ind med en bakke og vinflaske. Sabinski tager hånden og ser på hende.)

Sabinski: Her kære frøken bragte mig mad og drikke hele mit væsen her, og jeg kender ikke engang dit navn.

Solveig (genert) Jeg hedder Solveig.

Sabinski: Solveig. Jeg må sige, at jeg er mere glad for at se dit ansigt end den bonde private vagter, der ikke holder sig væk fra at adlyde kongens bud.

(Kysser på hånden. Solveig læner sig ud)

 

Fortæller 2: Nu måtte Sabinski tage hans råd. Han forventede, at Kirken aldrig ville komme med den samme fortsættelse. Efter disse få måneders ophold blandt islænderne havde han lært lidt om deres nationale sjæl. Han åbnede en konto hos monopolhandleren på Hofsós og købte både oral tobak og spiritus. Derefter blev der oprettet et incitamentssystem. Disse stenkastende arbejdere forventede aftenstemning; tobak og lige

spiritus. Så til sidst begyndte arbejdet at aftappe, men gik langsomt, selvom kongen snart afskedigede Sabinskys anmodning og sendte flere maraudere til stedet.

 

Landmænd vender tilbage til Sabinski

 

Weekend: Velsignet være den ærede murer. Jeg vil nu tillade mig at klage over disse nærværende muredrenge, der foregiver at være højere placeret end hos landmænd. De jager os frem, som om vi på ingen måde er en ny arbejdsstyrke.

 

Sigmund: Ja, og derfor vil jeg gerne påpege, at tobaksdosis er meget faldet, og spiritusdosis er så lav i dosis, at det næppe føles som en smag at gøre en mand så lovende.

 

Sabinski: Jeg vil gerne minde dig om, at spiritus og tobaksdosis er i forhold til ydeevnen hos Sigmundur, så måske kunne du forvente at tage en lidt sund hånd. Hvad angår det nye murværk, er de vant til, at folk ikke lægger sig ned og ser andet arbejde, her må de alene lægge al deres energi ud, så dette velsignede hus nogensinde, vil komme op.

 

(Helgi og Sigmundur forlader motorhjelm og forlader scenen)

 

Sabinski: Hvornår skal folk forstå, at jeg blev ansat her som murer og ikke som inspektør? Hvorfor skal jeg stå i konstante skænderier med arbejderne, arbejde med den ene hånd og kæmpe med den anden.

Jeg er som enhver anden elendig tyr, der prøver at være syg for at beskytte mit omdømme og ære.

 

Fortæller1: Kirkebygningen skulle tage tre år, men tog faktisk halvdelen af ​​tiden. Sabinsky siger selv i sine breve, at der var en kontinuerlig krigstilstand i mandatperioden; I april 1762 skriver Sabinski.

 

Sabinski: ”Jeg ville ønske, at jeg var færdig med kirken i morgen, og jeg skulle være forsigtig med ikke at vende tilbage til noget andet. Nat og dag er jeg rastløs, om dagen arbejder jeg som en slave og om natten tvivler jeg på, at jeg står. Spydene står fra mig i alle retninger for mig at blive inspireret.

 

(Sólveig kommer ind. Sabinskis fortvivlelse. Stryger sit hår. Han tager hende i armene.)

 

Sabinski: Hvordan kan en sådan smuk blomst komme ud af denne karrige jord i en dal, hvor solen ikke ser ud om vinteren, og hvor vinteren er så uendeligt lang.

Min kære Sólveig. Du har været min ægte solstråle i mit ophold her. Og det har bestemt ikke noget, når landmænd og naturkræfter har været det tyngste for mig.

 

Sólveig: Kære ven, forbered dig på slutningen af opførelsen af dette gode Guds hus, der vil holde dit navn i luften i århundreder fremover. Men mere vil minde dig her på Hólastadur, fordi jeg bærer dit barn under dit bælte.

 

Sabinski: Åh, du forundrer min pige, vi tre, jeg, du og vores lille barn forsvinder herfra efter dette arbejde, væk fra dette kolde land, du kommer med mig til Danmark, hvor smør drypper fra hvert halm og de naturlige kræfter ikke spiller mennesker og stum så grå som her i dette karrige og kolde land.

 

Sólveig: Til Danmark! Jeg har bekræftet, at det er godt at være der. Jeg vil bestemt gerne følge dig der kære, det er trøstende at vide, at du ikke forlader os, når dit arbejde er gjort her. Det ville helt sikkert være godt at komme væk fra de vanskeligheder og anden uro, der har hersket her og dræbt hele menneskelivet i drømme, ødelagt rodet og forårsaget elendighed og elendighed.

 

Afsnit 3

  • Pigen opdrager barnet. Forældrene taler på en realistisk, men følelsesladet måde.
  • Barnet bliver sygt og dør, også moren (tjek kirkebøger).
  • Opførelsen af kirken for det meste afsluttet. Sabinski besegler sit arbejde (ofring, dedikation) ved at mure sit barns krop i kirke væggen.

En skik i sit hjemland .. overvejet at bringe velsignelse til strukturen .. det intakte og uskyldige barn.

  • Sorg for pigen og barnet
  • Nyd en elegant bygning på et usandsynligt sted? Adskillelse af bygherrer

 

Musik, snarere deprimeret 10-15 sek.

 

Fortæller 1: Det er efterår 1762. 5 år er gået siden Sabinski kom til Holar. Kirkebygningen er endnu ikke færdig. Den længste tid var gået med tvangsarbejde, da udstyret var dårligt. Landmænd kom ikke inde i rækkehuse, men kunne lejes på et snævert sted i udhusene.

Sólveig, Sabinskis forlovede, har født deres baby. Hun er et pindebarn og får navnet Johanna Dorothea.

Pigen er ekstremt pasty og dør ved 16 dage gammel.

 

(Sabinski og Sólveig vises på scenen)

 

Sabinski: Forsynet kunne ikke engang give os puslespillet om at have et sundt og sundt barn her i disse vanskeligheder og kampe. Her sved jeg blodet ved at bygge Guds tempel, og han fratog mig velsignet vores lille barn.

 

Sólveig: Guds måder er uforklarlige ... Vores lille pige bliver ikke bekendt med et bedre liv i et andet land, måske har det aldrig været for hende alligevel.

 

Sabinski: Der kan være et eller andet formål med dette lille uskyldige barns død. I mine hjemlande antages det af befolkningen, at det ville være godt, at et banelegeme blev bygget i muren i store strukturer ... en stor velsignelse vil følge disse bygninger, og det vil beskytte dem mod stød og uheld. Det menes, at ungt liv og uspoleret medførte en magt, der bedst ville garantere holdbarheden af ​​en sådan konstruktion.

 

Sólveig: Mit kære dyr, vil du vægge vores barns krop ind i væggen?

 

Sabinski: Min kære Sólveig, selvfølgelig kan vi begrave vores lille pige på kirkegården, men hvis biskop Gísli er enig i, at vi gør hende lodret i kirkens væg, vil hun velsigne dette hus, så længe det er i live, og hendes hukommelse vil være udødelig i generationer. ud.

 

Sólveig: Det er måske ikke værre i væggen end her i haven, og det er trøstende at vide, at hun vil give dette hus, som du har lagt dit liv og din sjæl i at bygge, en velsignelse for altid og altid ... Men .. Jeg synes stadig, det er så skræmmende tænkning at kende hende i den kolde og hårde væg.

 

Sabinski: Ja, min kære ... men måske har antagelsen betydet denne rolle for hende. Vi vil lave hende en inskription og lægge på væggen, uanset hvor hendes hvilested er. Denne epitaf vil være den første ting, der kommer til at tænke på, når man går ind i kirken. Denne epitaf vil blive bevaret for evigt, så længe denne stærkbyggede gudshus står.

Sådan ville hendes bogstav stå.

 

(Musik ... lyst men ret trist)

 

(Sabinski sætter sig ned og skriver bogstavet. Sólveig står med ham. Musik spillet nedenfor).

 

Sabinski-lektion: Her er jeg, stakkels orm, der ligger i hvile i mit soveværelse, jomfru Johanne Doretee Sabintzki Docter. Født den 26. oktober 1762: døde den 11. november: 1762.

 

Solveig: Men kære ven, du ved, at jeg ikke forstår denne sag! Fortæl mig, hvad det betyder.

 

Sabinski: Hendes gravsten Vores Jóhanna tolkes på denne måde på islandsk.

Her ligger jeg et lille barn og hviler i en lille celle. Jomfru Jóhanna Dorothea Sabinskysdóttir, blev født den 26. oktober 1762, døde 11. november 1762.

 

Fortæller 1: Lille Johns legeme blev muret ind i kirkens vest væg. Hendes bogstav sprænger med gæsterne i Hólad Katedral, når de kommer ind i søjlen ..

Ved afslutningen af kirkebygningen var den begyndt at kaste, og hun havde taget 6 år i stedet for tre. Den 14. september 1763 var kirken fuldstændig færdig. Det hedder, at bedømmere føler murværket som det inderste og problemfrit arbejdet.

 

Fortæller 2: Blandede følelser rører ind i Sabinskis bryst, når han kommanderer Hólastað og den mægtige kirkebygning.

 

Sabinski: Her har jeg bygget en katedral, udskåret sten og belastede vægge, vægge og dekorerede lofter. Det er blevet påpeget, at denne bygning pryder Island.

Jeg har lovet min sjæl og sundhed at komme med dette mægtige Guds hus. Jeg håber, at det får et længere liv, men kirkerne, der har stået her gennem disse århundreder, har haft et bispestue på huller, kirker, der enten har brændt eller brændt. Jeg stoler på, at tilstedeværelsen af min lille uskyldige pige i væggene vil bringe dette smukke Guds tempel velsignelse i århundreder.

(Sólveig kommer ind i turist. S tager sig af skuldrene)

 

Nu venter vores Sólveiger på et skib i Kolkuós.

Gå godt Hólastaður.

(Musik ca. 15 sek. Ikke særlig tung)

 

Björg Baldursdóttir

 

Et spørgsmål handler om kostumer, musik, iscenesættelse .. du kan have kor og kirkeskibe som scene.

Forestil dig naturlige lyde og musik (middelaldermusik der passer til) i baggrunden. Mursten, sladder og landmænds klager (tegnsætning)

 

Instruktør: Sigurbjörg B Ólafsdóttir, María Gréta Ólafsdóttir Björg B

Lydmand: Bjarni Dagur Jóhannsson?

Tegn og spillere:

Fortællere: 1. Agnar i Miklabær 2. Bjarni Mar?

Sabinski Simmi i Brekkukot

Repræsentant for landmænd 1-2 landmænd

Helgi Thor, Kristján på Island?

Pigen (barnets mor) Oddný Ragna Palmad

 

NYE BØRN KOMMER TIL FAMILIEN VELKOMMEN

Se i det hvide felt herunder

NYE BØRN KOMMER TIL FAMILIEN

VELKOMMEN !

Det er vigtigt at vi også får de nye der kommer til, med i vores store slægtsbog.

På side nr. 3 (klik HER) er der registreret 11 generationen med 403 slægtninge, -

herunder også i mange tilfælde, deres koner/mænd eller samlever.

På side 4 (klik HER) kan du se generationerne fra generation 1 til og med 6.

På side 5 (klik HER) kan du se generationerne fra gereration 7 til og med 8.

På side 6 (klik HER) kan du se generation nummer  9.

På side 7 (klik HER) kan du se generation 10 til og med generation 11.

Så vidt jeg er orienteret er der kommet tre nye familiemedlemmer til i 2019, og der er kommet en enkelt til her i 2020.

Med tilladelse fra forældrene vil de blive listet op herunder.

Hvis forældrene ikke ønsker tekst og billede her på forsiden, bliver de slettet.

Har du informationer om flere ny familiemedlemmer, bedes du skrive til mig.

Skriv også gerne hvis du har andre oplysninger.

Skriv til denne mailadresse: erik@sabinsky.dk

Generation nr. 10 - nummer (95):


ELLIOT HANS HOLGER LINDHOLM HUSHER 10

(MIKKEL HUSHER 9, ANELISE JOHANSEN (HUSHER) 8, VERA LILLY LUNDQVIST 7,

JENNY ISAURA SABINSKY6 , NIELS VILHELM5, JÜRGEN PETER4, JOHAN CHRISTIAN3

JOHAN CHRISTOPHER2, HR. SABINSKY 1)

- Født 30. april 2019

Døbt 29/9-2019 i Melby Kirke.

Generation nr. 10 - nummer 94:


SOFIA KORS 10

(PHILIP KORS (SABINSKY 9), KAREN-BIRGITTE SABINSKY8 OLSEN, TOVESABINSKY7,

VIGGO FRITS LOUIS6, JULIUS HEINRICH5, JÜRGEN PETER4, JOHAN CHRISTIAN3,

JOHAN CHRISTOPHER2, HR. SABINSKY 1)

- Født 30. december 2019.

- Døbt ?.

Generation nr. 11 - nummer 27:


MATHEO BØGEDAL CHRISTIANSEN 11

(NANNA KAREN CHRISTIANSEN 10, HANNE ELSE CHRISTIANSEN 9,

INGE KAREN CHRISTIANSEN (SABINSKY) 8, CARL OLUF7, CHRISTIAN CARL6 CHRISTIAN THORVALD5, JÜRGEN PETER4,

JOHAN CHRISTIAN3, JOHAN CHRISTOPHER2, HR. SABINSKY1)

- Født 21. SEPTEMBER 2019.

- Døbt 12. JANUAR 2020.

Generation nr. 10 - nummer 96:


IDUN FAXE JØRGENSEN 10

(PUK FAXE SABINSKY 9, ERLING STÆR SABINSKY 8, NIELS JUEL VILLY7, VILLIAM HERMAN BENT6, JULIUS HEINRICH5, JÜRGEN PETER4, JOHAN CHRISTIAN3,

JOHAN CHRISTOPHER2, HR. SABINSKY 1)

- Født 7.februar 2020.


Har du kendskab til flere nye i vores store familie, så skriv venligst

til redagtøren af denne hjemmeside:

erik@sabinsky.dk

2 nye

medlemmer=

30 medlemmer

Så er vi oppe på 30

medlemmer i

Sabinsky-klubben.

Velkommen til

Betina Sabinsky

Christian Sabinsky

Redaktøren har fået kontakt til

Leif Grunert

som har kendt og mødt

MAJOR

NIELS JUEL WILLY SABINSKY

Læs mere i det grønne

felt herunder

Redaktøren har fået kontakt til

Frants Fugmann

som har hørt en del om

MAJOR

NIELS JUEL WILLY SABINSKY

Læs mere i det orange

felt herunder

Læs og

se også

Læs også "BARBERVANDS-SKANDALEN"


Major Sabinsky. havde beordret hele batteriet (altså hele mandskabet) ud i Østersøen, hvor de så skulle barbere sig. Jeg tror, det i medierne blev kendt som "barbervandsskandalen"


Læs Bent Christens beretning i det gule felt med rød tekst herunder.


*

MERE INFO OM

WILLY NIELS JUEL SABINSKY.

Beskrivelser fra:






*Susanne Faxe*







*Leif Grunert*






*Frants Fugmann*






*Bent Christensen*

Niels Juel Willy Sabinsky

Willys Niels Juel Sabinskys mor Sofie, blev indlagt på sindsygeanstalt,

nogle år - måske 3-4 efter Willys fødsel.

Da Herman Sabinsky var lidt af en boheme, og efter Sofies død levede som sådan, tog Hermans forældre, Julius Heinrich og Hedevig Larssigne Sabinsky (Caspersen) Willy i pleje, og tog sig "godt af hans opdragelse".

Det er min forklaring på, at nogen kunne tro, at Willy var adopteret. Men han er en ægte "Sabby!" - Susanne Faxe

Se i det blå felt lige herunder.

Hr. Sabinsky var noget "luren" på dét, med "de underjordiske", i Klemensker, som ikke kunne li´ luftværnsbatteriet, og "straffede netop dém, med at sørge for, at der ALTID skéte "noget dårligt" / evt. en ulykke, såfremt blot én bil - eller ordonnans, kom inden for kommunegrænsen -. Leif Grunert.

Se i det grønne felt lige herunder.

Kaptajn Sabinsky, som mange fandt rædselsfuld, men hvis soldater forgudede ham, selvom han var berygtet for at køre dem hårdt.
Det var hverken første eller sidste gang, jeg hørte om kaptajn Sabinsky.

Frants Fumann.

Se i det orang felt lidt nede her på denne side.

Major Sabinsky havde beordret hele batteriet (altså hele mandskabet) ud i Østersøen, hvor de så skulle barbere sig.

Jeg tror, det i medierne blev kendt som "barbervandsskandalen"

Bent Christensen.

Læs Bent Christens beretning i det gule felt med rød tekst på side 26. Klik HER.


Mail modtaget til redaktionen 2. marts 2020










Susanne Faxe skriver marts 2020








Willy Niels Juel Sabinsky født 17. januar 1915


Willys Niels Juel Sabinskys mor Sofie, blev indlagt på sindsygeanstalt,

nogle år - måske 3-4 år efter Willys fødsel,

han var i hvert tilfælde meget lille, han kunne ikke huske hende fra sit hjem.










Sofie Kristine Hansen født 26. juli 1908

                

Hun havde fået en svulst på hjernen, hvilken slags ved jeg ikke, og jeg tror heller ikke Willy vidste det.

Det var ret skamfuldt dengang, at have en tosse i familien, uanset årsag.

Jeg kunne forstå på Willy, at han blev ikke taget med på besøg, noget de i forvejen,

ikke ofte gjorde, så han kendte hende dårligt nok.

Et par gange havde han vidst set hende.









Malermester Villiam Herman Bent Sabinsky født. 22. maj 1881


Da Herman Sabinsky var lidt af en boheme, og efter Sofies død levede som sådan,

tog Hermans forældre Willy i pleje, og tog sig "godt af hans opdragelse".











              Julius Heinrich Sabinsky født 6. april 1841  -  Hedevig Larssigne Sabinsky (Caspersen) født 28. maj 1843


De kaldte ham lille "Manse" og da Willy begyndte at kunne læse, og interessere sig for cowboyromaner

og lignende læsning, blev "de gamle" forargede. Lille Manse, havde ikke godt af at læse den slags litteratur,

mente de, det var demoraliserende, og tog bogen mens han så på det,

og åbnede lågen til ilden, og kylede den i kakkelovnen.

Så fik de også lidt varme ud af de bøger, af dem de opdagede, som han kom slæbende hjem med.

Han købte dem brugte et sted i nærheden. Vel på vej hjem fra skole.
Noget han var meget ulykkelig over. Det var sådan nogle ting han fortalte mig,

når vi sad og spiste sammen og vi havde fået et par små klare og en øl. Det var rigtig hyggeligt.








Herman var, ud over sin håndværkeruddannelse, i øvrigt kustode eller vagt på et teater, hvilket gjorde,

at ham ofte kom sent hjem om natten.











Willy skulle i øvrigt ikke have heddet Willy. Han skulle efter bedsteforældrenes ønske, kun have heddet

Niels Juel til fornavn, efter søhelten. Men Herman var så senere gået til præsten,

og havde fået sneget navnet Willy ind til slut i navnerækken.

Til stor forargelse for de til dåben fremmødte. Der havde været en farlig ballade, fortalte Willy.

Det skulle slettes og halleluja med diskussioner og skænderier i familien,

mens Herman stod og grinte i skægget.
Jeg mener Willy sagde at han var 16, da Sofie døde, men jeg vil ikke hænges op på det.

Har du datoen for hendes død?

Red.skriver: Sofie er født 26. juli 1908 og døde 6. juli 1928

i St. Hans Hospital i Roskilde. Så Willy må have været 13 år.

Det er min forklaring på, at nogen kunne tro, at Willy var adopteret. Men han er en ægte "Sabby!"

Jeg har stadig materialet til mine erindringer om Willy liggende fremme, så det løber ingen vegne,

jeg mener, det står på listen over ting der skal gøres færdige.

Jeg er altid meget omhyggelig med de ting jeg laver.

Gode hilsener fra Susanne

Flere mails modtaget i februar 2020

Hej Erik!

Mit navn er Leif Grunert 


Vedr. mit forhold til Almegårds Kaserne, var det sådán, at min far SKULLE  passe sit arbejde som batterichef - for 1. batteri - i artilleriet, som Kaptajn.

Altså - kom jeg til Almegård, med vores hund (hanhunden Sofie), hver gang vores mor, skulle på Diakonissestiftelsen - for at blive opereret - for "ét - eller andet".

NÅR - dér - fik jeg naturligvis - MANGE - måltider i officersmessen -, med samvær med de andre officerer - -, bl a, Hr. Sabinsky - -, B.B. Larsen, Due Bøje osv..

Dér blev der ikke talt om  "optrin", voldsomheder - eller skandaler, samtalerne fortoner sig, da dét jo - ikke ragede mig, og jeg hørte ikke efter, da min far havde slået FAST - AT DER VAR TAVSHEDSPLIGT om ALT hvad der blev talt om - - -. 

Dog - husker jeg, - at "Tommy" / Obersten - var en flink fyr, og "Tommeliden" / hans kone - havde flotte ben, og var en smuk kvinde - - -.

Jeg husker - dog også -, at Hr. Sabinsky var noget "luren" på dét, med "de underjordiske", i Klemensker, som ikke kunne li´ luftværnsbatteriet, og "straffede netop dém, med at sørge for, at der ALTID skéte "noget dårligt" / evt. en ulykke, såfremt blot én bil - eller ordonnans, kom inden for kommunegrænsen -.

Om "De underjordiske - Tekst fra Internettet.

De underjordiske er særlige for Bornholm. Bornholm er kendt for historier om underjordiske væsner.
De underjordiske er en slags ånder eller væsner, som bor i landskabet.
Deres tilstedeværelse har gennem tiden gjort, at man har passet på landskabet og naturen.
De kunne sikre, at det gik én godt, hvis man passede på og respekterede de steder, hvor de underjordiske boede.
Og de kunne fremkalde ulykker, hvis man ikke respekterede dem.
Der findes mange sagn og historier om de underjordiskes hær, som gennem tiden har været med til at forsvare Bornholm, når den danske regering ikke har formået at gøre det.
Kilder: Lars Rømer, Bornholmerguiden. - Læs mere klik HER.

Han nægtede - at tro på dét med "de underjordiske", men jo - bøje sig for kends-gerningene - og passe på sine soldater.

Han havde - således ALLE kollegaernes + oberstens velsignelse, til at køre UDEN OM Klemensker -, når det var i tjenstlig medfør - -.

Obersten - dén gang - var Hr. Thomsen / Tommy, som man kaldte ham - i messen. En hyggelig mand, som kom en del - i mit barndomshjem, og "Tommeliden, som var hans - kønne hustru, og flink ved børn - -.

Han var sessionschef, da jeg var på session, og spurgte ind til familien.

Mente - at jeg var den fødte artillerist, men - desværre - (heldigvis) - havde jeg brækket min højre fod, og blev "forbigået" - et år -. Næste år, sad han der - fannermaj - igen, men jeg slap - med civilforsvaret / § 31. Heldig - -.

 

Dér ud over - husker jeg B.B. Christiansen, og Due Bøje, som også var batteri-chefer, og hyggelige folk - i messen - -.


Hej fra Leif 

Redaktøren har fået kontakt til

Frants Fugmann

som har hørt en del om

MAJOR

NIELS JUEL WILLY SABINSKY


Mail modtaget 26. januar 2020.

Frants Fugmann skriver:


Kære Erik Sabinsky.

På en eller flere af de sider, der angår Niels Sabinsky, vises et billede af ham i fuld officersuniform m/ kasket og fældet sabel. (Se billedet til højre >>)

Stedet angives til at være "fra kassernen på Bornholm".







Det er det nu næppe, for medens der vistnok ikke findes eller fandtes en sådan bygning på Almegårds Kaserne, så ligner bygningen til forveksling det fredede tidl. ridehus på Holbæk kaserne, på hvilken jeg aftjente min rekruttid fra 2. jan til

30. april 1967 og siden godt 14 dage af august måned samme år, nemlig

indtil TBT/67, dvs. det tunge batteri, blev flyttet ud i barakkerne i Sofielundslejren øst for byen.

Fra maj til august 1967 var jeg under uddannelse på Artilleriets Befalingsmandsskoler (ABS) i Ringsted, og her fortalte OFR Jensen, der, som emblemerne på hans uniformsjakkerevers med al tydelighed viste, kom fra Sjællandske Artilleriregiment i Holbæk, om en rødhåret officer med stikkende øjne.

Billedet er fra Holbæk kasserne.

Du kan læse meget mere om Willy Sabinsky på hjemmesidens side nr. 26. Klik HER.

Kaptajn Sabinsky, som mange fandt rædselsfuld, men hvis soldater forgudede ham, selvom han var berygtet for at køre dem hårdt.


Det var hverken første eller sidste gang, jeg hørte om kaptajn Sabinsky.


Min sidekammerats storebroder, nu afdøde Stefan Skouenborg, blev nemlig også indkaldt til Holbæk, hvor kaptajn Sabinsky må have gjort indtryk på ham, siden han ligefrem nævnte hans navn til sin yngre broder, der nævnte det til mig.

Ligeledes fortalte pens. rektor Uglebjerg på Kalundborg Gymnasium mig, at han kort efter at have bestået studentereksamen blev indkaldt til aftjening af værnepligt i Holbæk.

"Kendte De så kaptajn Sabinsky?" spurgte jeg lynhurtigt.

"Ja, selvfølgelig!" svarede han smilende, og så så vi indforstået på hinanden. Yderligere kommentarer var overflødige.

Det formodes, at billedet er fra Holbæk.

Tilsendt af Finn Larsen

Nogle af befalingsmændene på Holbæk kaserne fortalte også om ham. Han ønskede sine soldater kørt meget hårdt og blev en dag sur på sin NK (næstkommanderende), fordi denne ikke var tilstrækkelig hård over for soldaterne. Han skældte sin NK ud, så han rystede over det hele, og sluttede af med at give ham ordre til at hjælpe stuevagten med at pudse vinduesruder.

Den stakkels fyr blev så skræmt, at han til soldaternes morskab

gav sig i kast med at udføre den for en overordnet meget

ydmygende ordre. Snart efter ansøgte han om forflyttelse til

et jysk regiment, hvilket blev bevilget. Garnisonskommandanten

oberst P.A. Hedeager skulle nu finde en anden NK, der kunne bide

skeer med kaptajn Sabinsky, og valget faldt på en anden kaptajn

ved SAR, nemlig min senere chef, major H.K. Pedersen.

Denne, der dengang endnu kun kaptajn, var fast besluttet på ikke at lade sig kyse.

Det formodes, at billedet er fra Holbæk.

Tilsendt af Finn Larsen

"Jeg kan ikke fordrage, at nogen kigger mig over skulderen!",  hvæsede han engang, da kaptajn Sabinsky gjorde netop det, men ellers tror jeg, at han lærte meget af ham, fx. hvordan man behandler soldater. I 1967 havde min chef tydeligvis fået et årligt rygte i Ringsted, og da min chef dér ved en lejlighed i to officerers nærvær tillod sig at spørge mig, hvad det dog ragede ham, hvad en tosset major i et tosset batteri i Holbæk fandt på, blev jeg hvid i ansigtet, slog hælene sammen,

gjorde omkring og forlod

min chefs kontor,

idet jeg lydeligt smækkede

døren efter mig!

Derefter var der næppe nogen officer ved ABS, der var i tvivl om, at jeg var lige så splittergal som H.K.Pedersen og Sabinsky, så eg blev efter 1. censur, hvor jeg fik holdets laveste karakter i Anlæg for Militærlivet, beordret retur til Holbæk uden at have afsluttet uddannelsen til befalingsmand.

Et par dage inden jeg afrejste, var jeg på skydebanen, hvor jeg skulle være assistent for min nu tidl. chef, der skulle vedligeholde sin evne til at skyde med maskinpistol. Jeg var smilende og muntrede ham op, men han var tydeligvis noget beklemt og forlegen. Som hjemsendt mødte jeg sidenhen ham og hans officerer på færgen fra Kalundborg til Århus. "Vorherre bevares!" udbrød jeg uvilkårligt, da de kom brasende ind i den salon, hvor jeg havde taget plads, og de fór ud igen med min tidl. chef i spidsen! I sept. 1967 tilgik jeg nu som radiooperatør min gamle enhed.


Befalingsmændene fortalte, at kaptajn Sabinsky tit alarmerede sine soldater om aftenen og lod dem rykke ud på Holbæk fælled, hvor han sørgede for, at de rigtig blev svinet til, så de bagefter så ud som rigtige soldater. Det var der så andre soldater på Holbæk kaserne, eller måske snarere i Sofielundslejren i fælledens nordøstlige hjørne, der lagde mærke til.

De stillede sig op og gjorde sig lystige over kaptajn Sabinskys soldater, der endnu engang skulle tilbringe en nat på fælleden med at svine sig til. Da de hen på morgenen traskede trætte og slukørede tilbage fra øvelsen, lod kaptajn Sabinsky dem træde an og sagde til dem: "Dem, der gjorde grin af Jer i går aftes, de ligger nu derinde og sover. Jeg ved ikke, hvad I vil gøre, men jeg ved godt, hvad jeg selv ville gøre, hvis nogen havde vovet at grine ad mig, når jeg blev kommanderet ud på en hård øvelse. Træ-æd af!!"


I samme øjeblik, som denne kommando lød, var de unge soldaters træthed naturligvis som blæst bort. De stormede ind på belægningsområdet, trak de sovende soldater ud af deres senge og køjer og sørgede for, at de kom med udenfor og blev svinet grundigt til. Det medførte naturligvis en storm af klager, som kaptajn Sabinsky afviste ved at spørge, om de overfaldne ikke var soldater - endda danske soldater - og om de ikke kunne forsvare sig selv. Måske var det efter den episode, at han blev overflyttet til LVA på Bornholm!

Det formodes, at billedet er fra Holbæk.

Tilsendt af Finn Larsen

Major H.K.Pedersen spurgte mig ved lejlighed, vist kort før efterårsmanøvren Absalon 67, hvorfor jeg var kommet tilbage. 

"Manglende anlæg, hr. major!" svarede jeg. "Så fik De jo ret!" 

fortsatte han og hentydede dermed til, at jeg, da han meddelte mig, at jeg var udtaget, netop havde sagt, at jeg ikke mente mig kvalificeret som befalingsmand, hvad han omvendt havde ment, at jeg var. "Tja-a!" 

svarede jeg med et smil, men røbede intet om, at mine overordnede i Ringsted nok anså mig for at være en Sabinsky-klon!


Jeg skrev så til H.K. Pedersen et andragende om pga. uddannelse på DtH (i dag DTU) at måtte vente med aftjening af de sidste to af den på daværende tidspunkt 14 mdr. lange værnepligt. H.K. Pedersen var vist lidt charmeret af min frækhed, men afviste min begæring med ordene, at én måned var alt, hvad han ville strække sig til. "Det er så også i orden. Jeg kan godt klare mig med én måned!" sagde jeg, og så skrev jeg med kontoristens hjælp et nyt andragende på én måned. Det røg ind til Forsvarsministeriet, der imødekom ansøgningen under forudsætning af, at jeg var villig til at aftjene min værnepligt ved at tage vagter hver lørdag-søndag i stedet for at tage hjem. "Jeg giver Dem 48 timers betænkningstid!" sagde H.K.Pedersen. "Det behøver jeg slet ikke!" 

svarede jeg. "Jeg accepterer på stedet!" "Sig i det mindste til Deres forældre, hvad De er gået ind på!" H.K.Pedersen var tydeligt rystet. 

Jesper Klein

"Det skal jeg nok, hr. major!" svarede jeg smilende.

Jeg er ikke selv rødhåret, men rødhårethed er sammen med en karakteristisk næse og en særpræget form for humor dominerende i store dele af min familie fx. hos Jesper Klein, hvis farmors mor (f. 1835) var søster til min farfars far (f. 1839). Jesper Klein jamrede engang over de utallige militærfolk, som hans familie rummede, og som det måske er fremgået af det foregående, mistrivedes jeg heller ikke ligefrem i det danske militær, selvom mange overordnede utvivlsomt ønskede mig og enkelte medlemmer f min familie derhen, hvor peberet gror!

 

Med venlig hilsen

civ.ing. Frants Fugmann

Januar 2020.

#

Stor TAK til Frants Fugmann for den meget spændende beretning.

Det har for familien, en stor betydning, at vi modtager disse beretninger

om vores familiemedlemmer.

Se denne lille film fra 1945 om militærøvelse i Holbæk.

Klip billedet, eller HER.

Den danske soldat går gennem ild og vand. Reportage fra militærets feltbane ved Bramsnæsvig: løbetræning, øvelser på terrænbane, kamptræning og brandøvelse.

Adelgade 109 København

Det var redaktørens tipoldemor Johanne Kristine Sabinskys, bror Carl Peter Sabinsky der startede Isenkræmmer/køkkenudstyrs forretningen i Adelgade 109, København.

Bemærk, at Johanne Kristine Sabinsky, er født Sabinsky,

da hun er datter af Johan Christiopher Sabinsky.

Min tipoldemor og tipoldefar er fætter og kusine.

Se mere på hjemmesidens side 81 og 83. Klik 81 HER og 83 HER.

I slægtsbogen, er generation

11 ikke beskrevet.

Læs forklaringen på side nr. 3. Klik HER.

Se listen med 396 familiemedlemmer,

og med generation 11.

Klik HER.

Du kan søge på siderne, med ctrl+f eller cdm+f.

Du kan gå i menuen, og klik på "Find på side".

----------ooo0ooo----------