Vi er nu

27

medlemmer.

Bliv medlem

klik HER.

FAMILIEN

SABINSKY

HJEMMESIDE!

 

Kan DU hjælpe?

EFTERLYSNINGER klik HER.

Her er 87 sider med informationer om Sabinsky familien, i Danmark og i udlandet. Indholdsfortegnelse klik HER.

Vi ønsker oplysninger om hvornår vi er kommet til Danmark og hvor i verden vi kommer fra?

Kan du komme med oplysninger billeder eller andet

i forbindelse med vores store familie?

Alt har interesse.

Skriv til redaktøren:

erik@sabinsky.dk

Prøv at finde en slægtning på www.sabinsky.dk.

Klik HER.

Dette er side 52

Siden er sidst redigeret

27. februar 2017

Bent Christensen har i 2013

lavet en konklusion i forbindelse med efternavnet Sabinsky.

 

Læs også sprogsforskerens udtagelser

i det blå felt herunder.

 

Herunder i de lysegule felter, kan du læse de meget

spændende mails fra Bent.

 

Bent omtaler også sit møde med Major

Niels Juel Willy Sabinsky.

 

Læs også Bents erindringer i det lysegrønne felt

nederst på denne side.

 

Se

Bent Christensens hjemmeside

Klik HER

Bent Christensen

Pastor emeritus, dr. theol.

&

cand. mag.

På familiens vegne vil jeg takke Bent for de mange timer, han har brugt for at forsøge at finde ud af hvor i verden Sabinsky kommer fra og hvornår vi er kommet til Danmark.

Redaktør Erik Sabinsky

 

TILFØJELSE:

Jeg er lige kommet til at tænke på det med konfessionen.

Når jeres forfædre (formodentlig) har sluttet sig til den tyske menighed,

må de have været protestanter, dvs. tyskere. Polakkerne var jo katolikker.

 

Jeg har ikke lige styr på, hvilke muligheder katolikker havde i Danmark i begyndelsen af 1700-tallet,

Men de var ikke store.

 

Jeg har beskæftiget mig en del med dette, men er ikke lige helt klar over, hvordan polske katolikker ville have haft det i Danmark dengang, ja, hvilke muligheder de ville have haft for, overhovedet at få ophold.

Det må også undersøges nærmere. - Men igen: Selv om Sabinsky'erne o. 1700 har været tyskere

(eller "tyskere"), er navnet stadigvæk slavisk, hvilket vil sige,

at de har haft en slavisk (forhåbentlig polsk!) baggrund. - Jeg vil arbejde videre med det. -

Du kan se, hvor lærerigt det er!

Venlig hilsen

 

Bent Christensen

 

 

Bent Christensen

8. juni 2013

 

SABINSKY-KONKLUSION:

 

1.

Sabinsky er et slavisk navn. Findes fx i tjekkisk som Sabinský. -

På polsk staves det Sabiński.

 

2.

Det har på en eller anden måde noget med sabinerne i oldtidens Italien at gøre, evt.

med det pågældende område i nyere tid.

Der kan enten være tale om en eller flere italienske indvandrere til et slavisk område,

der så har fået dette tillægsord til efternavn (alle de slaviske navne,

der ender på -ski eller -sky, er jo egentlig tillægsord).

Eller der kan være tale om en eller flere slaviske personer,

fx håndværkere, der har været en tur nede i det sabinske område. -

 

Måske kan der være tale om en anden forbindelse.

Sabinerne har jo været kendt i det moderne (i forhold til oldtiden) Europa.

Pigenavnet Sabina eller Sabine forekommer stadig.

Og der er sådan noget som "sabinerindernes rov"

(romernes kvinderov hos naboerne engang i den tidlige oldtid).

Det er et motiv i europæisk maler- og billedhuggerkunst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.

De ældste danske Sabinsky'ers registrering i Skt Petri (tyske) Sogn i København

tyder umiddelbart på en tysk sammenhæng.

Nogle af tilførslerne er på tysk. Og man var håndværkere.

Det er altså meget sandsynligt, at den eller de første Sabinsky'er i Danmark

har været en eller flere tyske håndværkere med dette slaviske navn. -

 

Den mulighed, at den første Sabinsky i Danmark kan have været med i

den tysk-polske undsættelsesstyrke i 1658-59, kan ikke udelukkes.

Men det behøver ikke betyde, at en eventuel Sabinsky har været med i den polske division.

Der var tale om en tysk-polsk styrke under kommando af kurfyrst

Frederik Vilhelm af Brandenburg.

 

Red. skriver: Læs mere om Frederik Vilhelm af Brandenburg. Klik HER.

 

Men navnet Sabinsky er under alle omstændigheder slavisk.

 

Længere kan jeg ikke komme det nu.

Der skal sådan noget som en polsk eller tjekkisk magister i slavisk filologi eller historie til.

Men det kan måske komme.

 

BC

 

Bortførelsen af de sabinske kvinder, maleri af Pietro da Cortona, 1627–29.

Redaktøren tilføjer:

Læs mere om disse

Sabinere

Tekst fra Wikipedia, den frie encyklopædi 2017

 

Sabinerne

 

(Latin: Sabini, ental Sabinus) -

var en italisk stamme, der dels boede ved Adriaterhavet,

dels i mindre bosættelser i det område, hvor Rom opstod.

Deres sprog var sydpicensk og hørte til den sabelliske del af de italiske sprog.

Undersøgelser har påvist mange forbindelser

mellem romerne og sabinerne, blandt andet i form af,

at sabinske myter og religion er overtaget af romerne.

 

Samkvemmet blev forstærket af, at en af Roms syv høje,

Quirinal var en sabinsk landsby, før den blev indlemmet i byen Rom.

I følge romersk historie var den anden af Roms konger,

Numa Pompilius, sabiner.

 

På latin blev de egne sabinerne oprindeligt havde beboet, kaldt for Sabinium,

og omfattede dele af nutidens regioner Lazio, Umbrien og Abruzzo.

 

 

Historie

 

[redigér | redigér wikikode]

Det er nu almindelig enighed om, at sabinerne var et af de indoeuropæiske folkeslag,

der invaderede den Italienske Halvø i det 2. årtusinde f.Kr. I antikken var der derimod helt anderledes

forestillinger om sagen, især fordi græske forfattere som Dionysios af Halikarnassos,

havde vidtløftige beretninger om, hvordan både romere og sabinere egentlig stammede fra Grækenland.

 

På grund af det nære naboskab med romerne, var sabinerne et af de første af de sabelliske folkeslag,

der blev opslugt af Rom. Det skete allerede i forbindelse med den sabinske krig, omkring 505-504 f.Kr.

 

De sidste sabinere var den gruppe, der kaldtes picenere og boede længere fra Rom, ved Adriaterhavskysten.

De blev først indlemmet i det romerske rige i forbindelse med Forbundsfællekrigen.

 

Legenden om de sabinske kvinder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bortførelsen af de sabinske kvinder, maleri af Pietro da Cortona, 1627–29.

 

Den mytiske bortførelse skal have fundet sted kort tid efter, at Romulus havde grundlagt Rom.

Han og hans tilhængere manglede kvinder,

og forhandlede forgæves med nabofolkene

om kvinder fra dem.

 

Flere steder blev udsendingene spurgt om, hvorfor de ikke hellere tilbød asyl til kvindelige lovbrydere;

på det vis kunne også en romer blive gift, ovenikøbet med at en af sin egen stand!

 

Unge romere tog denne fornærmelse ilde op. Imens forberedte Romulus fejringen af consualia,

festivalen opkaldt efter guden Consus, men også til ære for Neptun Equester -

Neptun som hestenes gud.

Ifølge Livius deltog mange fra Roms nabobyer i festivalen,

dertil alle sabinere, medbringende koner og børn. De blev gæstfrit modtaget,

og var meget overraskede over, hvor hurtigt Rom var vokset.

 

Da alle var optaget af legene, gav Romulus det aftalte signal, greb de unge romere fat i den sabinerinde,

der stod nærmest; de kønneste af kvinderne var allerede udvalgt af senatorerne,

og blev fulgt til senatorernes hus af plebejere efter aftale. Det forlød,

at den kønneste pige var taget af en Thalassius, og da mange ville vide, hvor hun var blevet af,

blev hans følge ved med at råbe, at de bragte hende til Thalassius,

og sådan skal det romerske bryllupsråb være opstået. (Romerne råbte ved bryllupper:

"Talasius!" som en lykønskning.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sabinerinderne stiller sig mellem de kæmpende, maleri af Jacques-Louis David.

Festivalen var omme, og de stjålne pigers forældre drog fortvivlede hjem, mens de påkaldte Neptun Equester,

og påpegede, hvordan romerne havde brudt de grundlæggende regler for gæstfrihed.

Romulus forsikrede pigerne om, at romerne ikke var gået sådan frem, hvis pigernes fædre ikke havde været

så uvillige til at lade dem gifte sig med naboer. Nu ville de få status som hustruer med de medfølgende

borgerrettigheder. Derfor skulle de åbne hjertet for de mænd, der allerede havde taget deres kroppe.

"Et godt forhold begynder ofte med en krænkelse," påstod han. Derfor ville deres ægtemænd også behandle

dem ekstra hensynsfuldt, i håb om at kunne erstatte de forældre og den hjemegn, de savnede. Romerne forsikrede,

at de havde været motiveret af kærlighed og lidenskab, forsikringer der. ifølge Livius,

"er meget virkningsfulde overfor kvinder."

 

Noget senere skal sabinerne være gået til modangreb for at hente kvinderne hjem; men angiveligt

stillede sabinerinderne sig mellem de kæmpende, og dermed blev freden genoprettet.

Historien om "sabinerindernes rov" er fremstillet utallige gange i billedkunst og skulpturer.

 

Trivia

 

Sabine er et udbredt pigenavn i tysktalende lande, og betyder "sabinsk kvinde".

Navnet var nærmest ukendt før 1940, og nåede sin højeste popularitet omkring 1960.

Efter 1990 er der næsten ingen, der kaldes Sabine mere.

I Italien og Østeuropa benyttes varianten Sabina

 

"Sabinerindernes rov" af Giambologna.

 

Quirinalhøjen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Quirinalhøjen er den nordligste af de syv høje i Rom.

Quirinalhøjen (eller Quirinalet) er en af Roms syv høje. Den var oprindeligt beboet af sabinere,

men da romerne begyndte at ekspandere, blev den en del af byen Rom,

hvad der behandles i myten om "sabinerindernes rov".

På højen findes Quirinalpaladset, som blev opført på 1500-tallet. I dag fungerer boligen som præsidentbolig. Springvandsanlægget foran med statuer af byens beskyttere, tvillingerne Castor og Pollux, ledsaget af nogle heste,

har også givet Quirinal navnet Monte Cavallo (= Hestebjerget).

Obelisken, der står i anlæggets midte, flankerede i antikken –

sammen med obelisken, der nu står ved kirken S. Maria Maggiore – Augustus' mausoleum.

 

Palazzo della Consulta på Quirinalhøjen.

Højens navn er knyttet til sabinernes krigsgud Quirinus, som igen fik sit navn enten af det sabinske curis (= lanse)

eller fra byen Cures, som sabinerne forlod, da de under ledelse af sagnkongen Titus Tatius drog for at bosætte

sig på Quirinalhøjen. Romerne skal have omtalt sabinerne som Curiti eller Quiriti.

Et andet navn for Quirinalhøjen i antikken var Collis Agonus, afledet af Portus Agonensis,

der var navnet på den lokale byport. Det kan tyde på, at der har ligget en sabinsk landsby

ved navn Agona på Quirinal, mens Ovid omtaler en anden landsby på Quirinal som Cures.

Den årlige fejring af agonalierne ved vi ikke andet om, end at de fandt sted 9. januar,

og synes at være blevet knyttet til Quirinal.

Antikken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Palazzo della Consulta på Quirinalhøjen.

Quirinus vogtede sabinernes krigslykke, og havde derfor ret til spolia opima, dvs den besejrede feltherres rustning og våben, der efter et slag blev ført til Rom for at skænkes til guddommen. Quirinus kan have tilhørt "den capitolinske treenighed" sammen med Jupiter og Juno, men blevet fortrængt af Minerva. I 293 f.Kr havde han sit eget tempel på Quirinal, sandsynligvis bagved Quirinalpaladset

i den nuværende Via delle Quattro Fontane.

 

Gradvis blev han identificeret med byens grundlægger Romulus, og Augustus genopførte templet på Quirinal,

så man hvert år 17.februar kunne fejre quirinalierne under passende former. Foran Quirinus' tempel stod to myrtetræer,

det ene kaldet patricisk, det andet plebejisk.

 

Foran Mars' helligdom i Regia, hvor pontifex maximus holdt til, stod der to laurbærtræer, og Regia var den ældste bygning på Forum Romanum; men Plinius påstod, at myrte var det første træ, der blev plantet i Rom.

Sabinernes Herkules, Semi Sancus Dius Fidius, havde også et tempel på Quirinal, midtvejs mellem nutidens Quirinalpalads og Largo Magnanapoli. Titus Tatius skal have grundlagt templet under koloniseringen, men indvielsen fandt først sted under republikken. Et tredje tempel lod kejser Domitian opføre, hvor hans far kejser Vespasian havde haft sit barndomshjem. Templet var rejst til ære for hans slægt, flavierne.

 

Den største helligdom i området var dog Caracallas tempel til ære for den ægyptiske gudinde Serapis. Det dækkede ca 13.000 kvadratmeter fra nutidens Piazza del Quirinale, og skråningen ned mod Piazza della Pilotta med enorme trappeanlæg, hvor helligdommene lå på forskellige plateauer. Trappen med 124 trin, der i 1347 blev bygget op til franciskanerkirken S. Maria in Aracoeli på Kapitol, består for en stor del af materiale hentet fra Caracallas tempel.

Også Konstantin den Store interesserede sig for Quirinalhøjen, hvor han lod opføre den mest luksuriøse badeanstalt i Rom. Den strakte sig fra Piazza del Quirinale ned til nutidens Via Nazionale, og de sidste rester forsvandt først,

da denne gade blev anlagt i 1870'erne.

 

Kæmpestatuerne af Castor og Pollux, der havde prydet Konstantins badeanstalt, er dog forblevet i området,

som en del af springvandsanlægget på Piazza del Quirinale.

På Quirinals skråning ned mod den nuværende Piazza Barberini lå i oldtiden officina minii, mønjeværkstedet.

Her fremstillede man den røde mønje, romerske feltherrer smurte i ansigtet før triumftog over Forum Romanum,

og som man på de store festdage også smurte på Jupiter-statuens ansigt i templet på Kapitol.

Bag mønjeværkstedet lå templet for forårets gudinde Flora, og hvert år i månedsskiftet april/maj fejrede man til hendes ære de sabinske floralier i sænkningen mellom Quirinal og Monte Pincio, hvor man i dag finder Piazza Barberini.

Unge dansende piger klædte sig på tilskuernes opfordring helt af, og Cato den Ældre var blandt de romere,

som derfor fandt kulten upassende. Senere kom Mithraskulten hertil, og bag Palazzo Barberini fandt man i

1936 et kult-rum for Mithras med en velbevaret frise.

Vand fra kilderne på Quirinal og Monte Pincio dannede sumpen Caprae palus (= Gedesumpen), hvor Romulus

blev sagt at være forsvundet, omtrent hvor man nu finder Piazza San Andrea della Valle (= i dalen).

Nord for pladsen fik Augustus' svigersøn, Agrippa, anlagt en kunstig sø, Stagnum, der blev skueplads

for regulære søslag, kaldet naumachiae, der i popularitet konkurrerede med Colosseums forestillinger.

Nero afholdt også fester, hvor gæsterne blev roet rundt på Stagnum.

Efter antikken

På 500-tallet afbrød barbarerne tilførslen af vand, og Quirinals beboere søgte ned mod de lavereliggende

strøg ved Tiberen. I mere end tusinde år henlå tempelområdet på højen som et landskab af ruiner.

 

Først ca 1585 fik pave Gregor 13. bragt den antikke vandledning Acqua Vergine (= Jomfruvandet) i orden igen.

Dermed blev Quirinal atter beboelig, og man fik påbegyndt opførelsen af Quirinalpaladset. Gregor 13.

ønskede sig en sommerresidens i højden, hvor luften var sundere end i Vatikanet,

med mindre risiko for udbrud af Roms svøbe, malaria.

 

 

Fra hjemmesiden "Behindt the name"

Klik HER:

 

Fornavn SABINA

 

KØN: Feminin

ANVENDELSE:

italiensk , spansk , portugisisk , rumænsk , polsk , tjekkisk , slovensk , russisk , kroatisk , antikke romerske

Andre scripts: Сабина (russisk)

Udtales: sah-BEE-nah (italiensk, spansk, polsk) [key]

Betydning & History

 

Feminin form af Sabinus , en romersk cognomen betyder "Sabine" på latin.

Den Sabines var et gammelt folk, der levede i det centrale Italien,

deres jord til sidst overtaget af romerne efter flere krige. Ifølge legenden,

romerne bortført adskillige Sabine kvinder under en razzia, og da mændene kom for at redde dem,

kvinderne var i stand til at skabe fred mellem de to grupper. Dette navn blev båret af flere tidlige helgener .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bortførelsen af Sabine Women af Nicolas Poussin (1634)

 

Herunder er de mails som redaktøren har modtaget fra

Bent Christensen

Rækkefølge: De nyeste mails kommer først

 

 

 

Først fra en mail fra Bente Korngaard, med spørgsmål til Bent Christensen

 

3. juli 2013

 

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med Bent Christensen's mange mail, har Bente Korngaad, stillet følgende spørgsmål:

Det er meget interessant læsning fra Det Humanistiske Fakultet, -

nævner noget om det vestlige polen, var det også polsk i 1600 tallet?

 

Når nu Bent ved så meget om polen/ Rusland, må han da vide om Krakow lå i det gamle Polen/Rusland?

Vi ved jo at der var en ejendom i Krakow, det har Gitte og Erling omtalt,

og Erling kunne huske hans far og farfar har haft snakket om det.

Jeg synes bare stadig det er mærkeligt at der ikke er fundet noget notat omkring det.

Vi kan håber der gemmer sig noget i Erlings ting.

 

Red. skriver: Jeg har sendt spørgsmålene videre til Bent og modtaget dette svar:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bent Christensen

 

 

 

 

Mail nr. 12 - 2013

 

3. juli 2013

 

Kære Erik!

 

Det bliver lidt kort, for jeg er midt i flere andre ting. Og der viser sig stadig noget nyt.

Jeg må se at få fat i en eller flere polakker her og/eller dér.

 

Jeg prøvede jo også at søge på "Zabin". Og det viste sig, at der er to muligheder.

Men med forskellige særlige polske bogstaver: Ząbin (landsby næsten midt i det nuværende Polen)

eller Żabin (en lidt større landsby i det nordvestligste polske "amt", den, universitetsmanden nævnte,

og som altså på tysk hedder Sabin). Det er nok den sidste, vi fortsat, dvs. indtil videre, skal interessere os for.

 

Hvor den polske stat har ligget til forskellige tider, er noget af et spørgsmål! I 1600-tallet lå Żabin,

så vidt jeg hurtigt kan se, ikke i den polske stats område (hvad den vel først har gjort efter Anden Verdenskrig).

Men det er ikke så vigtigt. For tusind år siden boede der jo slaviske mennesker i hele området.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kraków er en af Polens vigtigste byer, og var (fra jeg ved ikke hvornår af) indtil 1596 (kongeslottets brand)

kongens residensstad. Da flyttede kongen til Warszawa. I en periode lå den i den allernordligste del

af den østrigske "delingszone". Men det blev den jo ikke mindre polsk af. 1815-1846 var den fristad. -

Men I har vel fundet ud af, at alt, hvad der har med Polen at gøre, er uhyre indviklet.

Så hæng mig ikke op på det. Polen eksisterede (stort set) ikke som stat i perioden 1795-1918.

 

Vh

 

Bent

 

Red. skriver: Tak Bente og tak til Bent.

Læs mere om Krakow på side nr. 90. Klik HER.

Læs mere om Polens historie på side nr. 94. Klik HER.

 

 

 

 

Vores fantastiske Bent Christensen, har i bestræbelserne på,

at finde ud af hvor vores familie stammer fra skrevet til

Det Humanistiske Fakultet.

Afdeling for Navneforskning.

 

Først spørgsmålene, det hvide felt herunder.

Se svaret og Bents tak, i det grønne felt herunder.

 

 

 

 

Christensen

Mail nr. 11.

28. juni 2013

 

Bents spørgsmål til Det Humanistiske Fakultet, Afdeling for Navneforskning:

 

Kære Vedkommende!

 

Mon I har sommerferie? Jeg prøver alligevel.

 

Jeg kunne skrive meget om min rolle i Sabinsky-navnesagen. Jeg tilhører ikke familien Sabinsky, men gjorde som værnepligtig sprogofficer (russisk) tjeneste ved Bornholms Værn i 1964, hvor jeg havde lidt at gøre med

Major N.J.W. Sabinsky.

Senere blev jeg cand. mag. i dansk/russisk.

 

Senere igen præst Folkekirken. Fra 1990 har jeg brugt min russisk-baggrund i et ret omfattende mellemkirkeligt m.m. engagement med tilhørende videre studium af slaviske sprog, så at mit slaviske hovedsprog nu er polsk.

Og jeg kunne fortælle mere om, hvordan jeg har fået kædet alle tingene sammen og er kommet i tæt forbindelse med nu afdøde major Sabinskys familie, som er meget slægtsbevidst, men ikke ved, hvor deres navn stammer fra. Jeg har jo, kan man vel godt sige, en hel del forudsætninger for at hjælpe dem - og en vis interesse i det i forhold til min egen historie. Major Sabinsky (som også var veteran (kompagnichef) fra Modstandsbevægelsen) var virkelig en personlighed!

 

Meget tyder på (se nederst), at familien i begyndelsen af 1700-tallet har tilhørt Sankt Petri tyske menighed i København og vel så har været en eller anden form for tyskere. - Jeg har været i kontakt med en kyndig person i Sankt Petri menighed, som dog ikke har kunnet bidrage positivt med noget ud over, hvad familien i forvejen havde (se nederst). Det eneste nye var, at navnet ikke forekommer i en liste med menighedens medlemmer fra 1767 (den ældste, der er bevaret).

 

Men det, jeg vil spørge om, er faktisk kun, hvilken betydning man skal tillægge stavemåden med -y? Jeg ved jo fra min egen tid som kirkebogsførende sognepræst, at man ikke tog det så nøje i gamle dage - hvad man jo som bekendt i det hele taget ikke gjorde, heller ikke i trykte tekster. En eventuel forvanskning kan også være sket i fx Tyskland før familiens ankomst til Danmark. I moderne polsk forekommer efternavnet Sabiński. Og i moderne tjekkisk Sabinský. (Og i Rusland forekommer for den sags skyld efternavnet Сабинский (Sabinskij), men den mulighed arbejder jeg ikke meget med lige nu).

 

Hvis vi ser bort fra den russiske mulighed (som med ret stor sandsynlighed har noget med lokaliteten Saba i Tatarstan at gøre), forestiller jeg mig, at navnet på en eller anden måde har noget med de italienske sabinere og deres område at gøre.

 

Hvis man ved noget om disse forhold eller har tanker i forbindelse med dem, hører jeg gerne alt.

Men mit hovedspørgsmål er altså, om stavemåden -sky kan udelukke,

at der oprindelig er tale om det polske navn Sabiński.

 

Jeg vil også prøve at spørge polske sprogfolk, her og/eller i Polen (især om polsk retskrivning i 1600-tallet),

men nu er jeg begyndt med jer.

 

Undskyld, hvis jeg har været for vidtløftig. Men det er en meget interessant sag,

og jeg har gerne villet videreformidle min motivation!

 

På forhånd tak for et hvilket som helst svar! Se tingene fra slægtsbogen nederst.

 

Venlig hilsen

 

Bent Christensen

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

FRA FAMILIEN SABINSKYS SLÆGTSBOG:

Familien Sabinsky er (så vidt jeg kan se, ved en professionel slægtsforskers hjælp) nået tilbage til:

Generation nr. 1

1. HR. [mand] SABINSKY blev født omk. 1700. Han giftede sig med FRU SABINSKY. Hun blev født omk. 1700.

Barn af HR. [mand] SABINSKY og FRU SABINSKY:

2. MURERMESTER JOHAN CHRISTOPHER SABINSKY, f. omk. 1718; d. 16 maj 1778, Skt Petri sogn,

København.

Og mit første spørgsmål er: Siger dette noget om tysk baggrund? Eller var Sankt Petri bare et sogn, som også etniske danskere eller andre blev fødselsregistreret i, hvis de boede dér? -

Fornavnene på manden i generation 2 Johan Christopher kan tyde på tysk baggrund -

og er i hvert fald ikke på nogen måde polske.

Dertil kommer imidlertid, at nogle senere tilførsler er på tysk,

og at der også er tale om vielser og konfirmationer og i hvert fald én dåb:

1778

Kirkebog Skt. Petri sogn, København 1767-1783

Død/Begravet:

Der Maurermeister Sabinsky im Algemeine Hospital

Død den 16. maj 1778, 60 jahre alt

Begravet den 19. maj "auf der stadt kirchhoff begraben"

JOHAN GOTTLIEB SABINSKY, v. ANNA SOPHIA ELEONORA FEHLERN, 23 maj 1783, Sct. Petri Kirke,

København.

Noter for JOHAN GOTTLIEB SABINSKY:

1783

Viet: Kirkebog Sct. Petri Sogn, København, Copulerede 1767-1795

Den 23, Maj Wurde In der Kirche Copuliert Der Junggas Johan Gottlieb Sabinsky

Gehlosbar Gefaelle

mit der Anna Sophia Eleonora Fehler

Forlovere:

Jes Petersen Schneider

Jens Christensen

Lyst den 11, 13, 20 og 27 April

Noter for ANNA SOPHIA ELEONORA FEHLERN:

1783

Viet: Kirkebog Sct. Petri Sogn, København, Copulerede 1767-1795

Den 23, Maj Wurde In der Kirche Copuliert Der Junggas Johan Gottlieb Sabinsky

Gehlosbar Gefaelle

mit der Anna Sophia Eleonora Fehler

Forlovere:

Jes Petersen Schneider

Jens Christensen

Lyst den 11, 13, 20 og 27 April

Mere om JOHAN SABINSKY og ANNA FEHLERN:

Ægteskab: 23 maj 1783, Sct. Petri Kirke, København

JOHANNA CHRISTINA SABINSKY, f. 27 okt 1763, Skt. Petri sogn, København; d. før 1768.

Noter for JOHANNA CHRISTINA SABINSKY:

1763

Født/Døbt: kirkebog Skt. Petri sogn København 1757-1767

(oversat fra tysk!)

Johanna Christina, Født en 27. Oktober 1763

Døbt den 30. December 1763

Fader: Joh. Christopher Sabinzkskj, Murersvend

Moder: Anna Elisabeth

Faddere:

1. Mad: Maria Silbermans

2. Jfr. Ciciline Maria Jansens

3. Søren Pens. Islandsfarer

4. Søren Paulsen. Murermester

5. Frantz Gørnicen. Murersvend

6. Otto Giessels Søn. student

Johanna Christina må være død inden 1768 da et nyt barn her få samme navn.

MARIA CHRISTINA SABINSKY, f. 1766.

Noter for MARIA CHRISTINA SABINSKY:

1766

Født/Døbt:

Maria Christina Sabinsky

Datter af Murermester Sabinsky

1783

Konfirmeret: Kirkebog Skt. Petri sogn, København

Johanna Christina Sabinsky - 16 aar

JOHANNA CHRISTINA SABINSKY, f. 1768.

Noter for JOHANNA CHRISTINA SABINSKY:

1768

Født/Døbt:

 

Johanna Christina Sabinsky

Datter af Murermester Sabinsky

1783

Konfirmeret: Kirkebog Skt. Petri sogn, København

Johanna Christina Sabinsky - 14 aar

LINK til slægtsbogen:

Version 8.2

2013

 

http://sabinsky.dk/Ebbe%20Moller%20Jensen/Sabinsky%20Slaegtsbog%20v.%208.2%20m.%20noter.pdf

Ovenstående er "udpluk". Men jeg har jo sat linket til slægtsbogen ind.

 

 

Kære Bent Christensen!

Tak for spørgsmålet om navnet Sabinsky i 1700-tallet.

For det første har du ret i at Skt. Petri var en tysk menighed, og at murermesteren må have anset sig for tysk. Frem til 1880’erne var Petri sammen med Friederich Tyske Kirke (nu Kristianskirken) på Christianshavn tyske menighedere

for det tyskorienterede borgerskab og håndværkerstanden,

som udgjorde en ikke ubetydelig del af byens indbyggere.

Om de var tyske er en anden sag. I al fald på Christianshavn var flere oprindelig skotske fabrikantfamilier, særligt Stanley, meget aktive i menigheden.

Valget af den tyske menighed synes her at skyldes konfessionelt slægtskab med reformerte trosretninger i oprindelseslandet, samt at tilhørsforholdet

til de tyske menigheder generelt var sociale statusmarkører.

 

Med hensyn til navnets betydning er det rent gætværk at forbinde det med de romerske sabinerinder eller for den sags skyld en fjerntliggende kommune – oblast – i Tatarstan.

Derimod er der talrige eksempler på indvandrede soldater- og håndværkerfamilier til Danamark via Holsten og videre ud i det tyskdominerede område,

som jo dengang strakte sig langt østpå.

Den slaviske adjektivendelsen –sky

benyttes ofte i forbindelse med stednavne: person fra det og det sted.

 

Eftersom tyskerne koloniserede store dele af Østeuropa fra senmiddelalderen og frem, og fordi der frem til anden verdenskrig i mange polske byer var tysktalende grupperinger, hvis efternavne ofte havde slavisk baggrund, er det mest sandsynligt, at Sabinsky skal findes som bynavn et eller andet sted fra Holsten og østover.

Er der som du synes at foretrække en forbindelse til de romerske sabinerinderne

(eller Sabinerbjergene),

må det være et sent, lærd og litterært påfund. Det virker i sammenhængen usandsynligt.

Jeg har ikke frekventeret detaljerede kort, men i det vestlige Polen findes en bebyggelse,

som på tysk kaldes Klein Sabin og på polsk Zabin.

Personer herfra må kunne kalde sig Sabinsky, men om det er et almindeligt navn skal jeg lade være usagt.

Håndværkere gik dengang ”på valsen”,

og de kunne naturligvis komme langt omkring, før de slog sig ned.

Man må i sin søgen ikke fæste sig for nøje ved bogstavveksel s/z

(hvor ”z” jo angiver det stemte /s/ vi ikke har i dansk).

 

Man kan også overveje om –b- i slægtsnavnet afspejler –p- (ligeledes stemt/ustemt variant).

Stavemåden med –y mener jeg ikke kan tillægges nogen betydning.

I 1600-tallet og 1700-tallets

håndskrift vil man ofte af tydeliggørende årsager markere en i-lyd med ij,

som det endnu er tilfældet i nederlandsk. Bogstaverne ij udlæses ofte som ”y”

Jeg håber svaret har været til lidt hjælp og ønsker held og lykke med de fortsatte studier.

 

 

 

 

 

 

 

 

Michael Lerche Nielsen

Lektor, Afdeling for Navneforskning

 

 

 

 

 

 

 

**********************************************************************************************

 

Bent Christensen skriver:

 

Kære Michael Lerche Nielsen!

 

Mange tak for dette virkelig grundige og interessante svar! Ikke mindst det med den polske by Zabin er interessant

(selv om den jo staves med Z-, men altså med S- på tysk).

Jeg vil prøve at høre, hvad de polakker, jeg, både her og der, kan få kontakt med, siger.

Og du har nok ret i, at det kan være nok så sandsynligt som min italienske teori.

Men navnet findes altså også i Tjekkiet og Rusland.

 

Men nu er det min/vor hovedpine. Jeg kan næppe få flere spørgsmål til dig, men vil tygge på dit svar.

Som gammel dansk hovedfagsmand var det en fornøjelse for mig at læse det.

 

Mange tak! God sommerferie!

 

Venlig hilsen

 

Bent Christensen

 

 

Vi ved, at mange af vores forfædre, har fået udført kirkelige handlinger i

Sankt Pauls Kirken,

ved Nyboder, -

men vi ved også at vores forfædre har fået foretaget kirkelige handlinger i

Sankt Petri Kirken.

 

Læs mere om familiens kirkelige handlinger i

Sankt Pauls Kirken

på side nr. 151 - klik HER.

 

Især vores ældste slægtninge,

har benyttet denne tyske evangelisk-lutherske menighed.

 

Læs mere om kirken, klik HER.

 

Det har fået vores ihærdige Bent Christensen til at skrive til kirken for,

at efterlyse flere oplysninger om familien Sabinsky.

Du kan læse korrespondancen med mere

i feltet herunder.

 

 

 

 

 

 

Mail nr. 9 - 2013

 

26. juni 2013

 

 

Kære Erik!

 

Nu sker der i hvert fald noget.

Og hvis vi kan komme til at se den nedenfor omtalte liste, kan vi se, om der måske står en Sabinsky på den.

 

Jeg giver dig nu de vigtigste dele af min korrespondance med det historisk kyndige medlem af Sankt Petri menighed.

 

NB! Her er det direkte link til den under alle omstændigheder også for jer meget interessante oversigt over

Sankt Petri kirke og menigheds historie. Da det er en offentlig hjemmeside,

kan og skal du straks sætte den ind et passende sted på jeres hjemmeside.

For I har den vel ikke allerede? -

http://sanktpetriskole.dk/Default.aspx?ID=750

 

Men her (dvs. efter min "underskrift") er det vigtigste af selve korrespondancen -

med mit svar øverst. Jeg nævner ikke min kontakt ved navn her.

Man ved aldrig, hvad folk bryder sig om. Men det, jeg skriver her, kan du, hvis du synes, godt sætte på.

 

Det næste bliver, hvad jeg betegner som "den polske retskrivningshistorie".

Men nu er det jo sommerferie, og jeg har meget travlt med mange ting,

ikke mindst den aktuelle kirkelige debat og (lidt endnu) min Grundtvig-artikel.

Jeg vil dog prøve at komme i kontakt med en herværende universitetspolak.

Ellers må det vente til efter sommerferien.

Men vi skulle vel kunne få det med til træffet i september.

 

Du hører naturligvis fra mig, når jeg ved noget nyt.

 

Selv om jeres historie tager meget af min tid, er det til stor glæde for mig.

Dels, fordi det også, om en kun en lille smule, er min egen historie, dels,

fordi sagen i det hele taget er meget spændende og har vide perspektiver -

og endelig fordi det uanset alt andet er rart at have med jer at gøre.

 

Venlig hilsen

 

Bent

 

 

*****************************************************************************

 

FRA MAILVEKSLING MED SANKT PETRI MENIGHED:

 

Af BC svar på seneste mail fra Sankt Petri:

 

Jeg har været på kirkens hjemmeside og set den historiske oversigt. Den bekræfter i høj grad,

hvad jeg mere eller mindre mente at vide. Allermest interessant er selvfølgelig dette:

En liste med medlemmer af Sankt Petri menighed dateret 1767 omfatter 351 mænd

og 8 enker med angivelse af navn og stilling.

Listen udgør den første fortegnelse over medlemmerne.

Denne liste må vel findes.

Hvordan kan man komme til at se den? Hvad nu, hvis der er en Sabinsky på den!

 

 

*****************************************************************************

 

Af seneste mail fra Sankt Petri:

 

 

Siden kong Frederik 2.’s privilegium givet i 1575 har Sankt Petri menighed været

Københavns tyske evangelisk-lutherske menighed i folkekirken [BC: før 1849 statskirken]

og er det fortsat. 10 år senere har kongen overladt Sankt Petri kirkebygning til menigheden.

 

I de følgende århundreder skete der en voksende indvandring af tyskere fra hertugdømmerne

og de tyske rigsdele [...] til Danmark og specielt til København.

Mange af dem var håndværkere, bygmestre, akademikere og adelige, der kom efter invitation

fra kongerne (især Christian 4.), og mange blev medlem af Sankt Petri menighed.

Også dronningerne bør nævnes: de fleste danske dronninger.

 

Herunder kan du læse flere af Bents mail.

 

 

 

 

 

Bent Christensen

Mail nr. 10.

27. juni 2013

 

 

Kære Erik!

 

First the bad news: Jeg har netop modtaget en mail fra den flinke mand i Sankt Petrimenighed, som har set efter i den i forrige mail omtalte liste og oplyser, at navnet Sabinski (som han staver det) ikke optræder dér. - At han skriver Sabinski med -i, har naturligvis ingen betydning; han ville selvfølgelig have set, hvis der havde været en Sabinsky med -y.

 

Men da listen er fra 1767, udelukker det jo ikke, at de første Sabinsky'er, som vitterligt har været registreret i Sankt Petri menigheds kirkebog og har haft både dåb, konfirmation og vielse, ja, måske også begravelse, dér, har været en eller anden form for tyskere. Når man studerer slægtsbogen, kan man ikke få andet indtryk, end at de har hørt til denne menighed. Og der er som bekendt mange tyskere den dag i dag, der har slaviske navne, herunder jo ligefrem et antal Sabinsky'er.

 

Det mest sandsynlige er altså, at de første Sabinsky'er i Danmark har været en eller anden form for tyskere. Tilbage står så spørgsmålet, hvor de er kommet fra og altså har dette uomtvisteligt slaviske navn fra. Jeg har før nævnt den vist meget teoretiske mulighed, at navnet kunne gå helt tilbage til den vendiske tid (for tusind år siden), hvor der jo kun boede slaviske stammer i hele området syd for Østersøen. Men den tror jeg ikke på. Hvis min teori om, at navnet har et eller andet med de italienske sabinere at gøre, er rigtig, må det være opstået senere. Det kan være en eller flere indvandrere fra Italien. Det kan være en eller flere slaviske personer, der har været i dette område i Italien og er kommet hjem igen. Eller der kan have været andre forhold, der har gjort, at de har fået tillægsordet "sabinsk" til efternavn.

 

Spørgsmålet er så, hvilket slavisk land de første Sabinsky'er (eller den første Sabinsky) har tilhørt. Hvis vi tager stavemåden med -y for gode varer og sammenligner med moderne slavisk retskrivning, kan det ikke være Polen, men altså fx Tjekkiet eller Slovakiet. Men det næste spørgsmål er, hvordan det har forholdt sig med stavemåden i både Danmark og fx Polen (eller Tyskland). Jeg har som kirkebogsførende sognepræst set mange mærkelige og upræcise stavemåder i kirkebøgerne helt oppe i 1800-tallet, ja, 1900-tallet. Og vi kender det også fra ældre trykte ting. Man tog det ikke så nøje dengang, ja, skrev sikkert også ofte ned, hvad der blev sagt mundtligt.

 

Og det fører til den stavemåde, du har fundet, og som jeg også har set: Sabinzskj. Den viser i hvert fald, at der på dette tidspunkt har været en, der ikke tog det så nøje. Ellers ved jeg ikke, om man kan bruge den til noget. -

Jo, man kan bruge det som et eksempel på, at der i det hele taget har kunnet ske forvanskninger, så at -y altså ikke nødvendigvis udelukker en polsk afstamning.

 

Jeg vil nu prøve at finde en eller flere polske sprogeksperter, der kan sige noget om retskrivningen i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Men der er jo også Københavns Universitets Afdeling for Navneforskning. Jeg har faktisk allerede deres hjemmeside fremme. Jeg vil se, om jeg kan sende dem en mail.

 

Jeg tror, vi kan være ved at nærme os noget. Men vi kan på den anden side ikke udelukke andre muligheder. En af de ting, vi lærte på universitetet, var, at man aldrig skal stole på nogen eller noget, når det gælder den slags! Men lad os nu se.

 

Du hører selvfølgelig fra mig, når jeg får noget nyt.

 

Vh

 

Bent

 

 

 

Redaktøren skriver:

Jeg har spurgt Bent Christensen

om han kunne russisk.

 

Redaktøren har også spurgt,

om han ville komme med kommentarer

i forbindelse med:

 

*Sabinsky Kommunen*

*Sabinsky Kirken*

og

*Sabinsky museet*

i Rusland.

 

Læs Bents svar herunder.

 

Redaktøren vil også her,

sige tak til Bent for hans

store interesse for vores familie.

 

-----------ooo0ooo----------

 

 

 

 

 

Mail nr. 8

11. juni 2013

 

Vel kan jeg russisk.

Det var jo mit sprogofficerssprog

og er mit slaviske grund-sprog

(selv om jeg nu næsten prøver at glemme det til fordel for det jo også slaviske sprog polsk;

forholdet er som mellem tysk og dansk).

Og jeg har også bifagseksamen i det fra Københavns Universitet.

Og jeg dyrkede det meget igen i 1990'erne. Under Annas og min store,

af Demokratifonden støttede, tur til Rusland og Kazakhstan i

1997 oplevede jeg fx i Omsk, at en kvinde sagde til mig:

"Nå, er De udlænding! Jeg syntes nok, de havde en svag accent"

(selv om det nu nok var smiger).

 

Og jeg holdt forelæsninger om Grundtvig på fem universiteter og foredrag

og prædikener i flere kirker m.m. -

 

Og jeg har som (vel) sagt ret nøje studeret "Sabinskij Rajon" i Tatarstan på Nettet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg er helt sikker på, at "Sabinskij" kommer af det tatariske

(hvis det hedder sådan) stednavn Saba.

 

Muset hedder kun "Sabinskij", fordi det har noget med denne region at gøre.

 

Der er intet, I kan bruge til noget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har lige set den russiske tekst igennem.

(Jeg mener ikke, der var noget link til en kirke,

men den har garanteret sit navn på samme måde som museet).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette udelukker selvfølgelig ikke, at jeres forfader kan være kommer derovre fra.

Tatarstan (Kazan'-området) blev som sagt indlemmet

i Rusland af Ivan den Grusomme allerede i 1552 .

 

Men jeg ved ikke, hvornår tillægsordet "sabinskij" blev dannet.

Jeg gentager, at vi nu må afvente, hvad fx en

polsk slavisk filolog og/eller historiker siger

om hhv. denne og sabiner-muligheden.

 

For der kan vel ikke være en tredje mulighed???

 

Vh

Bent

 

----------ooo0ooo----------

 

Læs mere om Kommunen Sabinsky, klik HER.

Læs mere om Sabinsky Museet, klik HER.

Læs mere om Sabinsky Kirken, klik HER.

 

Ved DU noget, skriv til

erik@sabinsky.dk

 

 

 

 

 

 

Mail nr. 6 - 2013

 

7. juni 2013

 

----------ooo0ooo----------

 

 

Nu har jeg ganske vist været kirkebogsførende sognepræst 1971-2003,

men jeg har ikke (ret meget) forstand på slægtsforskning og er heller ikke sikker på, hvad det betyder, at i hvert fald jeres

anden generation er registreret i Skt Petri Sogn.

Men har det ikke allerede været tysk dengang?

Det må jeres slægtsforsker kunne finde ud af.

 

Men selv om stamfader Sabinsky skulle have været (mere eller mindre) tysk i København i år 1700,

er navnet stadig slavisk. Og måske kan man have puttet en polak ind i det sogn.

Hvad ved jeg?

 

Jeg har søgt noget på Nettet og er sådan set tilbøjelig til at sige, at hvis -sky ikke er en skrivefejl for (vel så polsk) -ski,

kan det være tjekkisk eller slovakisk eller måske noget andet. Navnet Sabinský forekommer i Tjekkiet,

men vist sjældent. Og de fleste hits gælder en forfatter ved navn Karel Sabinský - og dette efternavn er et pseudonym.

 

I øvrigt udelukker en evt. tjekkisk oprindelse ikke helt, at han kan have været med i Czarnieckis division. Men det kan jo også have været en håndværker, der er kommet gennem Tyskland (hvad Skt Petri Sogn kan tyde på).

Der er som sagt den dag i dag mange slaviske efternavne i Tyskland.

(Navnet Sabinsky forekommer 14 gange i de tyske telefonbøger, men det ved I vel).

 

Jeg har nu skrevet til redaktør Roman Smigielski, som jeg i øvrigt nok skal være sammen med 15/6, og spurgt,

om han ikke ved lejlighed kan spørge en polsk virkelig professionel slavist, hvad vi skal mene om det.

 

For I kan formodentlig ikke komme længere tilbage ad slægtsforskningsvejen?

 

 

 

Hvor ville jeg ønske, at jeres stamfader har været med Czarniecki i 1658!!!

 

Men vi ender måske med at måtte give op. Hvor længe har I søgt?

 

Bent

 

 

 

 

 

 

 

Mail nr. 7 - 2013

10. juni 2013

 

 

 

Dette projekt udvikler sig hele tiden.

Da jeg havde skrevet min konklusion, var der noget, der gnavede. Du har jo bla. engang sendt noget om en lokalitet i Rusland. Og så gav jeg mig til at søge lidt mere på den. Resultatet er, at der faktisk i den russiske "delrepublik"

 

 

 

 

 

Tatarstan, noget nord for den vestlige del af Kazakhstan, er en "region", der hedder

Сабинский Район

(Sabinskij Rajon).

 

Og hvorfor?

Efter alt at dømme, fordi området (og en flod og vist også en ø) på tatarisk (hvis det sprog hedder sådan)

hedder "Саба" (Saba).Сабинский

(Sabinskij) må altså efter al sandsynlighed komme af det tatariske Саба(Saba). -

Nu ved vi jo ikke, hvordan forholdene var før år 1700.

 

Altså om russerne var nået så langt, både geografisk og administrativt, at ordet Sabinskij allerede var blevet dannet.

 

Men ellers KUNNE jeres familie jo på en eller anden måde have med denne lokalitet at gøre.

Vi kan i hvert fald ikke uden videre tillade os at se bort fra det.

Men jeg arme mand! Vi arme mennesker! Det hører aldrig op!

 

Hvad arvesagen angår, vil jeg umiddelbart mere, at enten har der været en sådan "notits" i

Statstidende, eller også har der ikke.

Hvis man ikke kan finde noget, vil det vel være umuligt

at få noget ud af at spørge polakkerne om det?

 

 

Hvad den russisk-tatariske mulighed angår, er det springende punkt som sagt,

at det russiske tillægsord "sabinskij" til det tatariske stednavn "Saba"

måske slet ikke har været dannet før år 1700.

(Jeg gentager, at de slaviske efternavne på -skij, -ski og ský i virkeligheden er tillægsord,

der fx kan betyde "fra Saba" eller "fra sabinernes land" eller "som har med sabinerne eller noget sabinsk at gøre").

 

Det prøver jeg lige at se lidt på. Jeg vil først og fremmest finde ud af, hvornår det

pågældende område blev indlemmet i Rusland.

 

Jeg er stadig mest tilbøjelig til at tro, jeres navn har noget med sabinerne i Italien af gøre.

Nu vil jeg prøve at finde nogle russiske historiske kort på Nettet.

Så fik jeg studeret lidt.

Kazan'-området (med den nuværende Sabinskij Rajon) kom under Rusland allerede 1552

(Ivan den Grusomme).

 

Republikken Tatarstan på kortet (Del af Den Russiske Føderation = det, der i daglig tale hedder Rusland)

 

http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Outline_Map_of_Tatarstan_(with_position_on_the_map_of_Russia).svg?uselang=ru

 

<http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Outline_Map_of_Tatarstan_%28with_position_on_the_map_of_Russia%29.svg?uselang=ru>

 

Det kan altså ikke udelukkes, at tillægsordet og navnet sabinskij kan

være dannet før 1700.

 

Men jeg mener stadig, det er ret usandsynligt, at

mennesker, der havde noget med dette at gøre, skulle være dukket op i

København før år 1700.

 

Og der er jo stadig dette -y i Sabinsky. Hvis det ikke er en skrivefejl,

men skal tages bogstaveligt, tyder det på tjekkisk, evt. slovakisk

oprindelse. - For den engelske måde at transskribere på kan vi vel se

bort fra i København o. 1700.

 

Så er der fx det tidligere Jugoslavien (hvilket ordret betyder

Syd-Slavien). Men så vidt jeg lige har kunnet se, ender denne slags

tillægsord i serbisk og kroatisk på -ski.

 

Jeg siger altså TJEKKISK (slovakisk) eller SKRIVEFEJL. - Men hvordan

skrev man, og hvor nøje tog man det (i alle de mulige lande og evt.

"mellem-land") op til år 1700? Polsk oprindelse kan stadig ikke

udelukkes. Det vil jo også være det sjoveste, når man tænker på

forholdet mellem Danmark og Polen nu.

 

Vi må prøve at høre en rigtig ekspert fra et

slavisk land. Jeg har som sagt spurgt Roman. Ellers har jeg selv lidt

kontakt til et par universiteter.

 

Vh

Bent

 

 

 

 

 

Mail nr. 5 - 2013

 

 

 

Hej Erik!

 

 

Efter at have været noget rundt i såvel den militære som den civile biblioteksverden ser det nu ud til,

at jeg har fået adgang til N.J.W. Sabinskys artikel fra 1950 i /Luftværns

artilleri-tidsskrift/ (evt. uden bindestreg?):

"Fjernkendingsuddannelse - i praksis!".

 

 

En flink dame i Statsbibliotekets Servicetelefon har i hvert fald i telefonen for lidt siden sagt,

at de vil finde det pågældende nummer (som de altså skulle have) og sende mig en kopi af artiklen.

Det lyder i hvert fald lovende.

Men jeg slapper først af, når jeg står med kopien i hånden.

 

Når/hvis det kommer dertil, kan jeg sende dig kopien

(som jeg selvfølgelig selv beholder en kopi af).

 

Er du glad? - Men bare du ikke bliver skuffet. Jeg tror dog, den er god nok.

 

----------ooo0ooo----------

 

Jeg vil også gå videre med undersøgelsen af Sabinsky-navnet

i Polen og evt. andre slaviske lande. -

 

Ha, jeg kommer til at tænke på, at der jo var en polsk

hærstyrke i Jylland i 1658.

 

Det har jeg skrevet om i min artikel (foredrag)

"DET DANSK-POLSKE FORHOLD FRA ERIK AF POMMERN TIL I DAG".

 

Se det pågældende afsnit nedenfor.

Hele artiklen kan læses på min hjemmeside, undersiden "Internationalt" -

www.bentchristensen.dk -

 

 

Hvis I skulle stamme fra en af Czarnieckis soldater, bliver det helt vildt!

Dog, lad os se. Men det passer meget godt med jeres danske

stamfaders registrering i København 1700.

 

Jeg bør måske oplyse, at hvis man prøver at sige "Sabijnski",

altså med j foran n, får man nogenlunde den rette udtale af "Sabiński".

I slavisk kan nogle konsonanter være "bløde", dvs. j-holdige.

Og det gælder altså fx n, der i nogle positioner bliver til ń.

 

 

 

Vh

 

Bent

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stefan Czarniecki

 

 

--------------------ooo0ooo--------------------

 

 

*DET DANSK-POLSKE FORHOLD

FRA ERIK AF POMMERN TIL I DAG*

 

/Ved pastor emeritus, dr. theol. & cand. mag. Bent Christensen /

 

Nedenstående tekst er den forkortede, endelige danske version af det indlæg,

jeg den 5. oktober 2012 fremførte min polske oversættelse af på den historiske konference på

Szczecin Universitets humanistiske fakultet (Uniwersytet Szczeciński, Wydział Humanistyczny). -

 

På grund af tidsforholdene, herunder det forhold, at det trods alt tager mig noget længere tid

at fremføre sådan et foredrag på polsk end på dansk, blev hele indledningen

og dele af selve teksten sprunget over.

 

... ... ...

 

*Stefan Czarnieckis polske styrke i Danmark 1658-1659*

 

I august 1658 - kun et halvt år efter Freden i Roskilde -

angreb den svenske konge Karl Gustav Danmark.

 

Men Danmark fik hjælp af Nederlandene, Brandenburg, den tyske kejser -

og Polen, og i løbet af efteråret 1658 trængte en tysk-polsk hær op

på den jyske halvø og fordrev svenskerne,

som året efter led deres afgørende nederlag på Fyn

(hvor polakkerne dog ikke var med).

 

Allerede under den første Karl Gustav-krig havde den polske konge reageret på et brev om hjælp fra

Frederik III ved i oktober 1657 at give en division under kommando af Stefan Czarniecki ordre til

at gå til Jylland for at hjælpe danskerne.

 

Men på grund af vejr- og terrænforholdene kom Czarniecki ikke længere end til Vestpommern.

Men i september 1658 fik Czarniecki på ny ordre om at gå til Danmark - hvad han gjorde med en division

på 4500-5000 mand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den 14. december gik de polske styrker over Alssund.

Og denne overgang er faktisk nævnt i tredje strofe af den polske nationalsang:

 

Jak Czarniecki do Poznania

 

Po szwedzkim zaborze,

 

Dla Ojczyzny ratowania

 

Wrócim się przez morze.

 

Hvilket i min ordrette oversættelse (med indsatte tydeliggørelser)

linje for linje betyder:

 

Som Czarniecki [vendte hjem] til Poznań

 

efter den svenske besættelse

 

vil [også] vi til Fædrelandets redning

 

vende hjem over havet.

 

"Vi" er egentlig de polske soldater, der under Revolutionskrigen

kæmpede i Italien på fransk side.

 

Det var om morgenen den 14. december 1658, de allierede

styrker nåede frem til Alssund.

 

Først forsøgte det brandenburgske infanteri at gå over sundet, men det blev mødt af kraftig modstand.

Så besluttede Czarniecki at sætte sit rytteri over.

Det skete i små pramme og både -

som hestene svømmede bag efter.

 

Sundet var på dette sted (ca. 2 km nord for Sønderborg Slot)

400-500 m bredt.

Overgangen lykkedes, og Czarnieckis styrke splittede

det svenske infanteri og rytteri og tvang svenskerne til

at trække sig tilbage til Sønderborg og Nordborg.

 

Natten mellem den 16. og 17. december forlod den svenske

besætning Sønderborg og sejlede bort på svenske krigsskibe.

 

Den 18. december indtog de allierede styrker Nordborg, og den 25.

december (julemorgen!) indtoges Koldinghus. Fra 7. februar havde Czarniecki sit hovedkvarter i Århus,

og den 27. maj indtoges Frederiksodde (Fredericia).

 

Den 27. august 1659 forlod den polske styrke Århus og drog hjem til Polen.

 

Dette kunne suppleres med beretninger om de polske troppers møde med danskerne,

såvel mere morsomme ting om, hvordan de to nationaliteter oplevede hinanden,

som mere ubehagelige ting i forbindelse med det forhold,

at de polske soldater jo måtte "leve af landet".

 

 

------------------------------------------------------------------------

 

Jeg bygger her på artiklen "Højtidelighederne i anledning af 350-året for hetman [hærfører]

Stefan Czarnieckis overgang [over Oderfloden] ved Gryfino" (Uroczystości 350. rocznicy przeprawy

Hetmana Stefana Czarnieckiego pod Gryfinem) på Szczecin-bispedømmets hjemmeside.**

 

http://www.diecezja.szczecin.pl/aktualnosci/Uroczystosci-350-rocznicy-przeprawy-Hetmana-Stefana-Czarnieckiego-pod-Gryfinem_750-

 

Der henvises til sidst i artiklen til professor W. Czaplińskis bog „Polska a Dania XVII-XX w”

(Polen og Danmark. 16. - 20. århundrede).

Denne bog er anmeldt af Jørgen Steen Jenseni Historisk Tidsskrift,

Bind 13. række, 6 (1979) 1 -

http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/view/32893/63514

 

Den polske nationalsang var oprindelig de polske legioners sang, som under revolutionskrigen

kæmpede i Italien på fransk side - under general Dąbrowski (hvorfor omkvædet jo også begynder med ordene "Marsz, marsz, Dąbrowski" (Fremad, fremad, Dąbrowski)).

 

Senere fik sangen navnet „Mazurek Dąbrowskiego” (Dąbrowskis mazurka;

den er nemlig, mærkeligt nok for en march, i trefjerdelstakt).

Sangen er skrevet i 1797 (af Józef Wybicki), i Lombardiet,

hvor de polske legioner dengang var.

 

Czarnieckis rytterenheder udgjorde i alt 780 ryttere og heste.

Den brandenburgske styrke var på 5000 mand infanteri samt artilleri.

 

Denne styrke blev støttet af fire danske krigsskibe.

Den svenske styrke i Sønderborg var på 1800 mand.

 

BC

 

 

 

 

Mail nr. 4

 

27. maj 2013

 

Kære Erik!

 

Blandt andet ud fra noget, redaktør Roman Smigielski har sendt mig,

er jeg (ved internetsøgninger) blevet klar over,

at der har været flere deltagere i den polske

Novemberopstand 1830-1831 med efternavnet Sabiński.

 

Der foreligger ligefrem en bog om en, der

(efter 1834, altså efter "En polsk Moder")

blev deporteret til Sibirien.

 

Men jeg skal have studeret det nærmere.

Det er altså ret sandsynligt, at Aarestrup kan have set eller hørt lige navn.

Og så betyder det jo mindre,

om der har været lige netop samme situation i virkeligheden som i digtet.

 

DET HELT AFGØRENDE ER IMIDLERTID,

HVORDAN DET LIGGER MED JERES FAMILIE!

 

Hvis I ikke stammer fra Polen, er der jo ikke noget i det.

Men det er vel det mest sandsynlige.

 

Jeg må bare have forsket mere i det. Vær tålmodige!

Kan I selv gøre mere? Vel næppe.

 

Vh

Bent

 

 

 

 

Mail nr. 3 - 2013

 

17. maj 2013

 

Kære Erik!

 

Mange tak! Det er stort for mig at være kommet i så god kontakt med jer.

 

Jeg agter at bruge min slaviske sprogekspertise i jagten på muligheder.

Det særlige er, at I kan følge slægten helt tilbage til 1700 her i Danmark.

 

Ellers er det jo meget almindeligt at bruge y for i i engelsk transskription.

 

Men har man gjort det i 1700? Jeg skal have undersøgt, om det kan være tjekkisk.

 

Navnet på den russiske kommune må være engelsk transskription.

"Y" (kyrillisk ы) kan ikke følge efter k på russisk. -

Og jeg må bedrøve dig med, at udtalen af y som i ,

så vidt jeg kan se og huske, vil være det korrekte på alle slaviske sprog.

 

Vi skal vist helt over til Centralasien, dvs.

til gengivelsen af ikke-russiske sprog, for at finde y/ы efter g og k.

Det eneste, jeg kender eller lige husker, er kirgisisk, hvor selve landet Kirgi(si)stans

navn skrives Кыргызстан, hvilket direkte transskriberet er: Kyrgyzstan.

 

Jeg kan også fortælle, at jeg har tilladt mig at orientere

Aarestrup-foreningen i Nysted.

 

En af mine venners far har noget med det at gøre,

og sønnen har videresendt sagen til ham.

Jeg tror dog ikke, de kan bidrage med noget.

Men selve kontakten er i sig selv noget.

 

Jeg var i sin tid sognepræst i Døllefjelde-Musse-Herritslev Pastorat

i den gamle Nysted kommune.

 

Vi mailes ved.

 

Bent

 

 

 

 

Mail nr. 2 - 2013

 

15. maj 2013

 

Kære Erik!

 

Mange, mange tak for dit i enhver henseende gode svar!

 

Det var bevægende at se billedet af major Sabinsky.

I mange tilfælde er jeg dårlig til at huske navne og ansigter

(hvad der har generet mig en del som både lærer og præst!),

- men major Sabinskys ansigt har jeg virkelig bevaret,

og det svarer fuldstændig til billedet.

 

Han var jo en personlighed.

Og det glæder mig, at du og I i familien karakteriserer ham på samme måde,

som jeg har gjort. Det var jo ikke meget, jeg direkte havde med ham at gøre.

Men jeg har som sagt været sammen med ham i officersmessen.

Og jeg har hørt, hvad der blev sagt om ham

(en personlighed, ilter, streng, retfærdig, dygtig, ikke dårlig sladder).

 

Jeg havde også et par løjtnanter i luftværnsbatteriet som gode kammerater.

Og dertil kom, at min egen chef (for efterretningssektionen)

kaptajn G. Nielsen havde været næstkommanderende i luftværnsbatteriet

med major Sabinsky som chef og altså somme tider fortalte

lidt eller kom med nogle bemærkninger.

 

(Under en senere indkommandering, vel i 1965, mødte jeg min gamle chef

som nu chef for luftværnsbatteriet og altså major Sabinskys efterfølger).

 

Og videre, at kaptajn Nielsen også var adjudant

(og jeg til sidst ordonnansofficer med adjudantsnor),

så at vort kontor også var oberstens forkontor,

hvilket betød, at også major Sabinsky gjorde ophold dér,

når han skulle til obersten.

 

Så fik han en lille snak med sin gamle næstkommanderende.

Men jeg husker særligt én situation. Og den kan jeg godt fortælle om her.

Jeg kan ikke huske, hvad der havde været galt.

 

Men major Sabinsky var i hvert fald blevet kaldt til obersten til en åbenbart noget ubehagelig samtale.

Måske en slags skideballe. Jeg tror ikke, det var majoren selv,

der havde gjort noget forkert. For da han kom ud fra obersten - rød i hovedet og med et netop iltert udtryk

i ansigtet - sagde han blandt andet

(selvfølgelig her citeret efter hukommelsen):

 

"Hvad Fanden skal vi også vikles ind i alt det pis for!".

 

Han kan have sagt "rodes" i stedet for det mere usædvanlige "vikles".

Men jeg siger altid "vikles". Jeg har nemlig taget udtrykket til mig og brugt det en del. Nogle i vor familie

og vennekreds har også taget det til sig.

 

Men jeg vender tilbage, når jeg har studeret din mail nøjere.

 

I er selvfølgelig velkomne til at bruge mit lille "indskud".

Det vil jeg betragte som en stor ære.

Men jeg vil gerne redigere på det, når jeg har studeret din mail og henvisningerne.

Der kan måske også komme ændringer senere,

men så kan I måske bare "ændre med".

 

Mon nogle af mine polske kontakter kan bidrage med noget om navnet Sabiński?

Jeg vil prøve. Jeg regner med at få sendt den færdigredigerede

artikel "Polen i dansk litteratur" til redaktøren af det polsk-danske kvartalsskrift "Informator Polski"

Roman Śmigielski i dag. Så kan jeg spørge ham.

Han er meget velorienteret.

 

Ja, jeg fik så alligevel - min natur tro - skrevet en del i dette foreløbige svar.

Men jeg vender som sagt tilbage, når jeg har fået arbejdet noget mere med din mail.

 

Du hører du fra mig.

 

Venlig hilsen

Bent

 

----------ooo0ooo----------

 

 

Svar nr. 2.

 

17. maj 2013

 

Kære Bent

 

Tak for dit svar.

 

Jeg glæder mig til, at du får nærlæst min mail.

 

Jeg/vi (jeg tror godt, at jeg kan skrive på familiens vegne)

er naturligvis meget interesseret i at du anvender dine kontakter for

at undersøge om de kan bidrage til oplysninger om vores familie.

 

Major Sabinsky - staves med y - men for den gren af familien netop med Willy Sabinsky,

- bliver efternavnet udtalt med i til sidst, - således Sabinski.

 

Det var en stor overraskelse for mig, da jeg for første gang talte med Willys søn Erling,

der præsenterede sig med Sabinski.

 

Min del af familien, har altid udtalt efternavnet med y.

Når andre personer høre navnet og skal gentage det, bliver det straks rettet til Sabinski

og vi alle har så igen påtalt, at det hedder SabinskY.

 

----------ooo0ooo----------

 

En af de mange teorier om hvor vi kommer fra er, at når der kom tilrejsende til Danmark,

blev folk ikke altid registreret med deres efternavn, men fra det sted hvor de kom fra.

 

Der er en kommune i Rusland med navnet Sabinsky. Kender du noget til denne kommune?

 

Når din tid tillader det kan du læse mere på side 92:

Klik HER.

 

Mange hilsner

Erik Sabinsky

 

 

 

 

Bent Christensen skriver:

 

Kære Erik Sabinsky!

 

 

Bent Christensen

 

 

Mail nr. 1 - 2013

 

15. maj 2013

 

Ved et tilfælde (dog under en søgning efter noget i Polens historie) fandt jeg i dag jeres hjemmeside http://www.sabinsky.dk -

som jeg mærkeligt nok ikke fandt,

eller i hvert fald ikke blev opmærksom på,

da jeg for nogen tid siden søgte på netop navnet Sabinsky.

 

Og selv om jeg - efter at jeg var begyndt at skrive denne mail - nok har fået besvaret mit ene spørgsmål,

tillader jeg mig alligevel at sende den.

 

Jeg må gå ud fra, at denne person i jeres slægtsregister er identisk med den nedenfor omtalte major Sabinsky:

 

 

 

MAJOR NIELS JUEL WILLY SABINSKY,

f. 17 jan 1915, Gethsemane sogn, København; d. 24 dec 2001.

 

Det kan jo næsten ikke være andet end den major Sabinsky, som i 1964 var chef for Luftværnsbatteriet,

Bornholms Værn hvor jeg var sprogløjtnant (russisk).

 

Og han må jo også være identisk med den N.J.W. Sabinsky, som i 1950 skrev artiklen "Fjernkendingsuddannelse -

i praksis!" i /Luftværns artilleri-tidsskrift/.

(Det var det nærmeste, jeg kom mit spørgsmål, da jeg søgte på Sabinsky).

 

Når jeg tillader mig at henvende mig til dig, er det dels,

fordi jeg omtaler major Sabinsky i mine "Erindringer", dels,

fordi jeg netop arbejder på en artikel om

"Polen i dansk litteratur"(polsk er nu mit slaviske hovedsprog)

og blandt andet behandler digte fra 1834 af Emil Aarestrup,

hvori der optræder en dødsdømt deltager i Novemberopstanden

mod russerne 1830-1831 ved navn Sabinski.

 

Nå, men det har jeg nu lige set omtalt på den polske

(vel maskinoversatte) version af jeres hjemmeside, hvor det også nævnes,

at 1832-rejsen med komtesse Amalie Raben nok er baggrunden for digtet.

 

Hvad siger du til spørgsmålet om, hvorvidt digtets

Sabinski kan have noget med jeres familie at gøre?

 

Hvad ved I overhovedet om jeres (eventuelle?) polske baggrund?

 

På forhånd tak for svar! Men alle tiders, hvis det er bekræftende.

 

Venlig hilsen

 

Bent Christensen

 

----------ooo0ooo----------

 

 

Svar nr. 1.

 

15. maj 2013

 

Kære Bent Christensen

Tak for din mail, som jeg blev glad for at modtage

 

MAJOR NIELS JUEL VILLY SABINSKY,

f. 17 jan 1915,

Gethsemane sogn, København;

d. 24 dec 2001.

 

Ja han er ganske rigtig den person du omtaler.

Jeg har i flere år haft kontakt til Erling Stær Sabinsky,

som var søn af Willy. Erling er desværre død i 2012.

Han bidrog med mange oplysninger om vores store familie.

 

Erling Stær Sabinsky,

var i gang med, at fortælle om Sabinsky familien og vil blandt andet fortælle om sin far:

Niels Juel WILLY Sabinsky.

 

Der er mange gode historie om Willy, fra den tid, hvor han var soldat på Bornholm.

 

Jeg er nok blandt de mange Sabinsky'er, der igennem tiden, er blevet spurgt om

jeg kendte denne rødhårede karismatiske person fra Bornholm.

 

Billedet er fra 1980, 65 år.

 

 

 

Jeg fik mange henvendelser da jeg gik i skole. Der var flere af de seminarieelever

der havde aftjent deres værnepligt, netop der på Bornholm.

De fortalte, at han var streng, hidsig MEN retfærdig.

 

Jeg er meget interesseret i de oplysninger du har om Willy herunder "Fjernkendingsuddannelse - i praksis!".

 

 

På vores hjemmeside, - side XX har Erling skrevet om sin familie, herunder sin far:

Niels Juel WILLY Sabinsky.

http://www.sabinsky.dk/side XX.html

 

Vedrørende Sabinski der optræder i digtet, så fik jeg en henvendelse om digtet fra

Knud Holm den 13. marts i 2013

 

Her har jeg også oprettet en side, da jeg syntes det er meget interessant.

Det er hjemmesidens side nr. 21. Klik HER.

 

 

Som det fremgår på denne side, ved vi ikke på nuværende om der er nogen sammenhæng.

Lillian Sabinsky, hvis søn Troels er historielæren i folkeskolen

har skrevet hvad han mener og det kan læses på denne side.

 

Som det også fremgår, har Bente Korngaard, skrevet til Aarestrup foreningen.

(Redaktøren skriver: Der er nu kommet svar. Se i det grønne felt herunder).

 

Som det fremgår på hjemmesidens forside, er vi for nuværende ikke klar over hvor

i verden vi kommer fra og hvornår vi er kommet til Danmark.

 

 

 

Der er i gennem tiderne kommer flere teorier, blandt andet Polen, ikke mindst på grund,

af den "historie" om at der i Statstidende i 1918 (ikke helt sikker på dette årstal),

- blev efterlyst Sabinsky'er i forbindelse med en arvesag til et "slot" eller en herregård.

Vi (i sær Erling Sabinsky) her i flere omgange ledt efter denne lille notits,

desværre uden resultat.

Her har redaktøren lavet en side, - side nr. 122

Klik HER.

 

 

Som du nok kan fornemme er jeg meget interesseret,

i alt om familien og jeg glæder min til du skriver igen.

Hvis du har billeder er jeg meget interesseret.

 

Jeg har fundet dit "indskud" om Willy Sabinsky på din hjemmeside.

Må denne tekst komme på vores hjemmeside?

(Redaktøren skriver: Efter tilladelse fra Bents er dette "indskud" om Willy Sabinsky

gengivet i det blå felt herunder).

 

 

Med tak og venlig hilsen

Erik Sabinsky

 

 

Erindringer fra Bent Christensen

 

 

 

Nedenstående tekst er taget fra Bent Christensens erindringer.

Se eventuelt Bents hjemmeside:

http://www.bentchristensen.dk

 

INDSKUD OM NAVNET SABINSKI/SABINSKY/ SABIŃSKI

 

Navnet Sabinski i Emil Aarestrups digt om den polske moder

vakte minder hos mig - militære minder!

 

 

Bent Christensen som løjnant 1964

 

 

 

Da jeg i sommerhalvåret 1964 gjorde tjeneste som sprogløjtnant ved Bornholms Værn,

var en major Sabinsky chef for luftværnsbatteriet.

 

 

Og han må staves sådan, for en internetsøgning førte frem til et

pdf-dokument med en indholdsfortegnelse

til Luftværns artilleri-tidsskrift 1947-1961,

hvori indgår en artikel fra 1950 med titlen

"Fjernkendingsuddannelse -

i praksis!"

skrevet af en

N.J.W. Sabinsky.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se "Fjernkendingsuddannelse i praktis". Klik HER.

 

---------ooo0ooo----------

 

Det kan ikke være andet end "min" major Sabinsky.

Og efternavnet kan vel ikke være andet end polsk. -

Man kan så spørge, hvad dette militære minde har med

emnet for nærværende artikel at gøre.

 

Men nu har jeg altså for det første fået lyst til at inddrage det

(og jeg sætter et tilsvarende indskud ind

i "Erindringer"), og for det andet er major Sabinsky jo et eksempel på

"Polen i Danmark".

 

Majoren må have været af polsk afstamning. Men jeg må indrømme, at jeg ud over, hvad jeg skriver i dette indskud,

intet ved om major Sabinskys baggrund, altså hvilket forhold

han evt. har haft til Polen.

 

Hvis der faktisk har været et forhold, er det ret interessant. Hvis der ikke har været et (nærmere) forhold,

er der reelt kun tale om associationer og minder inde i mit hoved! -

Hvis der på nogen måde er tale om et forhold mellem Polen og

major Sabinsky er der imidlertid en indholdsmæssig, nemlig militær,

sammenhæng mellem Aarestrups digt og ham.

 

 

Ligefrem en slægtssammenhæng vil det nok være for langt ude at forestille sig.

Men man kan godt spørge, hvor Emil Aarestrup har haft navnet Sabinski fra.

 

Har det måske været et polsk heltenavn, der var i omløb? Der var jo endnu ingen polakker på Lolland.

Begge de her behandlede digte er jo skrevet, mens Emil Aaarestrup var læge i Nysted på

Sydøstlolland (1827-1838), og de første roepolakker ankom først til Gedser

ca. 60 år senere, nemlig i 1893.

 

 

 

Red. skriver: Læs om digtet på side nr. 21. Klik HER.

 

Jeg har selvfølgelig også søgt på det polske navn Sabiński.

Men det har ikke umiddelbart givet noget af interesse.

I et almindeligt polsk leksikon, jeg har, forekommer navnet ikke. -

 

Major Sabinsky var (så vidt jeg bestemt husker)

en af de officerer, der var blevet officerer af linjen uden

at have gået på Hærens Officersskole,

men på baggrund af sin indsats og position i Modstandsbevægelsen.

Og det betyder, at han har gjort noget ret stort.

 

Red. skriver: Jeg har funder Niels Juel Willy Sabinsky. Klik HER.

 

----------ooo0ooo---------

 

Han var derfor en ikke helt almindelig officer. Meget bramfri og i visse situationer ilter.

Men også meget venlig mod sådan en ung sprogløjtnant som mig. Jeg har ved nogle lejligheder siddet ved bord

sammen med ham ved frokosten i officersmessen og talt meget fint med ham.

 

 

 

Min egen chef kaptajn G. Nielsen (CH-E/BV) var selv luftværnsartillerist og havde været næstkommanderende

under major Sabinsky - og omtalte ham, så vidt jeg husker, positivt, men uden helt at fortie hans særegenhed. -

Der gik nogle historier om major Sabinsky, som jeg tillader mig at gengive her, men selvfølgelig med forbehold,

både i forhold til, hvad man fortalte, og i forhold til, hvor godt jeg husker det.

 

---------ooo0ooo---------

 

Den ene var, at han i forbindelse med et mytteri eller noget i den retning (se nf.) simpelt hen havde alarmeret luftværnsbatteriet og ladet det køre Bornholm rundt og rundt,

indtil gemytterne var faldet til ro.

Den anden var (vist ikke i samme forbindelse), at han havde beordret hele batteriet

(altså hele mandskabet)

ud i Østersøen, hvor de så skulle barbere sig.

 

Jeg tror, det i medierne blev kendt som "barbervandsskandalen". - Skulle jeg have ladet være at fortælle dette?

Måske. Men det er jo mange år siden, og som jeg husker det hele,

var major Sabinsky en dygtig officer

og en god batterichef.

Og jeg synes selv, det, jeg her har fortalt, på en eller anden måde er en vinkel på

Emil Aarestrups digt.

 

---------ooo0ooo---------

 

En dansk officer og tidligere modstandsmand ved navn Sabinsky -

og måske med et noget polsk temperament! -

Men jeg kan jo blive ved. For kan der, hvad mytteriet angår,

have været tale om det mytteri,

som mest er kendt fra Søgårdlejren i Sønderjylland (16. februar 1953),

hvis årsag var en pludselig forlængelse af værnepligtstiden fra 12 til 18 måneder - efter krav fra NATO.

 

(Hvorfor? Opstanden i DDR og nedkæmpelsen af den fandt jo

først sted i juni 1953.

 

Og jeg har ikke kunnet finde tilsvarende begivenheder i begyndelsen af 1953 eller i 1952).

Kan major Sabinsky have været batterichef allerede i 1953? Han har i hvert fald skrevet artiklen om fjernkendingsuddannelse i 1950.

 

N.J.W. Sabinsky: Fjernkendingsuddannelse - i praksis! (1950).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redaktøren skriver:

Herunder vil der komme små anekdoter,

fra de mails som jeg modtager.

 

 

Bent Christensen Skriver:

 

 

Bemærk ordonnansofficer-snoren på min venstre skulder.

Jeg var, som vist tidligere sagt,

ikke bare sprogløjtnant i efterretningssektionen,

men blev på et tidspunkt også "underadjudant",

idet chefen for efterretningssektionen tillige var adjudant.

 

Dette har betydning i Sabinsky-sammenhængen, fordi alle,

der skulle til obersten,

altså passerede igennem vort kontor.

 

Jeg husker særligt én situation.

Og den kan jeg godt fortælle om her.

Jeg kan ikke huske, hvad der havde været galt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men major Sabinsky var i hvert fald blevet kaldt til obersten til en åbenbart noget ubehagelig samtale.

Måske en slags skideballe.

 

Jeg tror ikke, det var majoren selv,

der havde gjort noget forkert.

For da han kom ud fra obersten -

rød i hovedet og med et netop iltert udtryk i ansigtet -

sagde han blandt andet

(selvfølgelig her citeret efter hukommelsen):

 

"Hvad Fanden skal vi også vikles ind i alt det pis for!".

 

Han kan have sagt "rodes" i stedet for det mere usædvanlige "vikles".

Men jeg siger altid "vikles".

Jeg har nemlig taget udtrykket til mig og brugt det en del.

 

Nogle i vor familie og vennekreds har også taget det til sig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endelig kan jeg oplyse,

at fx mine løjtnantskammerater i Luftværnsbatteriet

(men også andre) ofte omtalte major Sabinsky

ved hans kælenavn "Sabby".-

 

Vidste I det?

 

 

Herunder to skønne billeder som redaktøren har modtaget af Fin Larsen

Tak til Fin. Har du billeder fra den tid, så skriv til erik@sabinsky.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pl. Hammersham Major Sabinsky Fændrik Frederiksen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om Niels Juel Willy sabinsky. Klik HER.

 

Major Sabinsky med sablen ved jorden

 

----------ooo0ooo----------

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs hvad Bent Christensen skriver i sine erindringer:

http://www.bentchristensen.dk/

 

Citat:

TILFØJELSE 1: Major Sabinsky i en litterær sammenhæng

Denne tilføjelse er sat ind her 03.05.13, og afsnittet nedenfor er identisk med en tilføjelse i, hvad der nok ender som den uforkortede hjemmesideudgave af en artikel til Informator Polski med titlen "Polen i dansk litteratur".

 

Det er et petit-stykke, der er sat ind efter behandlingen af Emil Aarestrups digt "En polsk Moder" fra 1834. Når den korte udgave af artiklen er blevet trykt (formodentlig i sensommeren 2013), vil den uforkortede version blive sat på såvel undersiden "Min lyrik- og poetikhistorie" som undersiden "Internationalt", og dér vil digtet blive citeret i sin helhed.

 

Men det handler kort sagt om en moder, der havde født en søn, netop da hun fik nyheden om, at hendes mand - Sabinski! - der havde deltaget i den polske Novemberopstand mod russerne 1830-1831, var blevet taget til fange. Og det lykkes hende lige at vise faderen hans søn gennem fængselsvinduet dagen før hans henrettelse.

Og det slutter med, at moderen indvier den lille dreng til at gå i sin fars fodspor og kæmpe for Polens frihed! Et barsk digt af erotikeren Aarestrup, men netop derved et helt særligt vidnesbyrd om, hvordan man i Danmark, ja, i Nysted, har fulgt med i Polens skæbne. - I et andet Aarestrup-digt (fra 1832) bliver Jeg'et fuldstændig forvirret og svimmel under en karettur med en smuk kvinde. Han kan ikke rigtig forklare, hvad der er der sker. Og en af de muligheder, der bliver nævnt, er: "En Sympathi (thi hun var polsk) med Polen?". - Men her er petit-stykket fra "Polen i dansk litteratur":

 

Redaktøren skriver: Læs mere om Emil Aarestrups digt på side nr. 21, klik HER.

INDSKUD OM NAVNET SABINSKI/SABINSKY/SABIŃSKI

Navnet Sabinski i Emil Aarestrups digt om den polske moder vakte minder hos mig - militære minder! Da jeg i sommerhalvåret 1964 gjorde tjeneste som sprogløjtnant ved Bornholms Værn, var en major Sabinsky chef for luftværnsbatteriet. Og han må staves sådan, for en internetsøgning førte frem til et pdf-dokument med en indholdsfortegnelse til Luftværns artilleri-tidsskrift 1947-1961, hvori indgår en artikel fra 1950 med titlen "Fjernkendingsuddannelse - i praksis!" skrevet af en N.J.W. Sabinsky. Det kan ikke være andet end "min" major Sabinsky. Og efternavnet kan vel ikke være andet end polsk. -

 

Man kan så spørge, hvad dette militære minde har med emnet for nærværende artikel at gøre. Men nu har jeg altså for det første fået lyst til at inddrage det (og jeg sætter et tilsvarende indskud ind i "Erindringer"), og for det andet er major Sabinsky jo et eksempel på "Polen i Danmark".

Majoren må have været af polsk afstamning. Men jeg må indrømme, at jeg ud over, hvad jeg skriver i dette indskud, intet ved om major Sabinskys baggrund, altså hvilket forhold han evt. har haft til Polen.

Hvis der faktisk har været et forhold, er det ret interessant. Hvis der ikke har været et (nærmere) forhold, er der reelt kun tale om associationer og minder inde i mit hoved! -

 

Hvis der på nogen måde er tale om et forhold mellem Polen og major Sabinsky er der imidlertid en indholdsmæssig, nemlig militær, sammenhæng mellem Aarestrups digt og ham. Ligefrem en slægtssammenhæng vil det nok være for langt ude at forestille sig. Men man kan godt spørge, hvor Emil Aarestrup har haft navnet Sabinski fra. Har det måske været et polsk heltenavn, der var i omløb? Der var jo endnu ingen polakker på Lolland.

 

Begge de her behandlede digte er jo skrevet, mens Emil Aarestrup var læge i Nysted på Sydøstlolland (1827-1838), og de første roepolakker ankom først til Gedser ca. 60 år senere, nemlig i 1893.

Jeg har selvfølgelig også søgt på det polske navn Sabiński. Men det har ikke umiddelbart givet noget af interesse. I et almindeligt polsk leksikon, jeg har, forekommer navnet ikke. -

Major Sabinsky var (så vidt jeg bestemt husker) en af de officerer, der var blevet officerer af linjen uden at have gået på Hærens Officersskole, men på baggrund af sin indsats og position i Modstandsbevægelsen. Og det betyder, at han har gjort noget ret stort. Han var derfor en ikke helt almindelig officer.

 

Meget bramfri og i visse situationer ilter. Men også meget venlig mod sådan en ung sprogløjtnant som mig. Jeg har ved nogle lejligheder siddet ved bord sammen med ham ved frokosten i officersmessen og talt meget fint med ham. Min egen chef kaptajn G. Nielsen (CH-E/BV) var selv luftværnsartillerist og havde været næstkommanderende under major Sabinsky - og omtalte ham, så vidt jeg husker, positivt, men uden helt at fortie hans særegenhed. -

 

Der gik nogle historier om major Sabinsky, som jeg tillader mig at gengive her, men selvfølgelig med forbehold, både i forhold til, hvad man fortalte, og i forhold til, hvor godt jeg husker det. Den ene var, at han i forbindelse med et mytteri eller noget i den retning (se nf.) simpelt hen havde alarmeret luftværnsbatteriet og ladet det køre Bornholm rundt og rundt, indtil gemytterne var faldet til ro. Den anden var (vist ikke i samme forbindelse), at han havde beordret hele batteriet (altså hele mandskabet) ud i Østersøen, hvor de så skulle barbere sig. Jeg tror, det i medierne blev kendt som "barbervandsskandalen". - Skulle jeg have ladet være at fortælle dette? Måske.

 

Men det er jo mange år siden, og som jeg husker det hele, var major Sabinsky en dygtig officer og en god batterichef. Og jeg synes selv, det, jeg her har fortalt, på en eller anden måde er en vinkel på Emil Aarestrups digt. En dansk officer og tidligere modstandsmand ved navn Sabinsky - og måske med et noget polsk temperament! -

 

Men jeg kan jo blive ved. For kan der, hvad mytteriet angår, have været tale om det mytteri, som mest er kendt fra Søgårdlejren i Sønderjylland (16. februar 1953), hvis årsag var en pludselig forlængelse af værnepligtstiden fra 12 til 18 måneder - efter krav fra NATO. (Hvorfor? Opstanden i DDR og nedkæmpelsen af den fandt jo først sted i juni 1953. Og jeg har ikke kunnet finde tilsvarende begivenheder i begyndelsen af 1953 eller i 1952). Kan major Sabinsky have været batterichef allerede i 1953? Han har i hvert fald skrevet artiklen om fjernkendingsuddannelse i 1950.

Om N.J.W. Sabinsky i Frihedsmuseets database:

http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?78361

N.J.W. Sabinsky: Fjernkendingsuddannelse - i praksis! (1950). -

Artiklen kan nu læses på undersiden "Erindringer - BILAG".

http://befaestningen.thm-online.dk/public/billeder/Dokumenter_pdf/Publikation5.pdf

 

Ovenstående link virker ikke mere.

Se beskrivelsen som ligger på denne hjemmeside, klik HER.

 

 

Citat slut

 

Hvis du ønsker at læse mere, skal du gå på Bents Christensens hjemmeside:

 

ERINDRINGER

KAPITEL 5

1962-1964. Hæren

1964. Løjtnant på Bornholm

http://www.bentchristensen.dk/

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

VELKOMMEN

TIL

www.sabinsky.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

se herunder

Indholdsfortegnelse i skemaform klik HER

Hjemmesidens

forside

Klik på huset

 

 

Side nr. 1

 

 

 

 

På denne side kan du se familiens

SLÆGTSBOG

version 11.

Klik HER

Side nr. 2

 

 

 

 

På denne side er

vores slægtsbog

i rå tekst og med noder

version 11

Klik HER

Side nr. 3

 

 

 

 

På denne side er

oplysninger om familien

i rækkeformat ud fra slægtsbog

version 11.

Klik HER

Side nr. 4

 

 

 

 

Generation 1-6

1700 til og med 1883.

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 5

 

 

 

 

Generation 7-8

1900 til og med 1950

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 6

 

 

 

 

Generation 9

1954 til og med 1966

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 7

 

 

 

 

Generation 10-11

1993 til og med 2015

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 8

 

 

 

 

Anton

Sabinskys

lille noteshæfte

fra 1943, der beskriver

dele af familien.

Klik HER

Side nr. 9

 

 

 

 

Slægtsforsker

Ebbe Møller Jensen

SLÆGTSBOG

Version 11.

af 14. november 2017.

Klik HER

Side nr. 10

 

 

 

 

 

Flere beskrivelser af familie

Sabinsky slægtsforhold

Klik HER

Side nr. 11

 

 

 

 

 

Hvornår er vi kommet til Danmark og hvor i verden kommer vi fra?

Klik HER

Side nr. 12

 

 

 

 

 

 

Sådan finder du et familiemedlem på www.sabinsky.dk

Klik HER

Side nr. 13

 

 

 

 

EFTERLYSNINGER

Se siden hvor vi efterlyser oplysninger om personer

i vores familien

Klik HER

Side nr. 14

 

 

 

 

Her på denne side, kan du se de skemaer der bliver anvendt når vi holder træf

Klik HER

Side nr. 15

 

 

 

 

 

Dette er side hvor du kan læse om Sabinsky-klubben

*sabinsky.dk*

Klik HER

Side nr. 16

 

 

 

 

 

Dette er siden hvor du kan læse regnskaberne for

Sabinsky-klubben

*sabinsky.dk*

Klik HER

Side nr. 20

 

 

 

 

Læs om

Dorothea Maria Sabinskys

forunderlige liv.

Klik HER

Side nr. 21

 

 

 

 

 

Digt af

Emil Aarestrup

Klik HER

Side nr. 22

 

 

 

 

 

Efterkommere af

Julius Heinrich Sabinsky

Klik HER

Side nr. 23

 

 

 

 

 

 

 

Læs om

Julius Heinrich Sabinsky

medaljer

Klik HER

Side nr. 24

 

 

 

 

 

 

Efterkommere

efter

Viggo Frits Louis Sabinsky

Klik HER

Side nr. 25

 

 

 

 

 

 

Det vi ved om Violinist Walter Emanuel August Bevensee

(senere Sabinsky)

Klik HER

Side nr. 26

 

 

 

 

 

Her er de oplysninger vi har om Major

Niels Juel WILLY Sabinsky

Klik HER

Side nr. 27

 

 

 

 

 

 

*Guvernørens Datter*

Kan denne film have noget med familien at gøre?

Klik HER.

Side nr. 28

 

 

 

Telegram til

Gesandt Sabinsky

Klik HER

Side nr. 29

 

 

 

 

 

Oplysninger om

Frode Egede Erkardt

Klik HER

Side nr. 30

 

 

 

 

 

Se hvad vi ved om

Christian Thorvald Sabinsky

Klik HER

Side nr. 31

 

 

 

 

 

Se hvad vi ved om

Carl Christian Sabinsky

Klik HER

Side nr. 40

 

 

 

 

Læs hvad

Gitte Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 41

 

 

 

 

Læs hvad

Lillian Møller Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 43

 

 

 

 

Læs hvad

Erling Stær Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr 44

 

 

 

 

Familiebeskrivelser af

Helen Sabinsky

Klik HER

Side nr 45

 

 

 

 

Familiebilleder og familiebeskrivelser,

af Bente Korngaard Nielsen

Klik HER

Side nr 46

 

 

 

 

Familiebilleder og familiebeskrivelser,

af Else Birkeskov Christensen

Klik HER

Side nr 47

 

 

 

 

Familiebilleder og familiebeskrivelser,

modtaget fra

René Sabinsky

Klik HER

Side nr 48

 

 

 

 

Se hvad

Margit Ellinor Christensen

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 49

 

 

 

 

 

Læs hvad

Johnny Johnsen

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 50

 

 

 

 

 

Læs hvad

Mogens Kai Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 51

 

 

 

 

Læs hvad

Annie Pallesen-Brown

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 52

 

 

 

 

 

Se hvad

Bent Christensen

skriver om vores efternavn

Sabinsky

Klik HER

Side nr. 53

 

 

 

 

 

Se hvad

Susanne Faxe

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 54

 

 

 

 

 

Se hvad

Else Hansen

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 55

 

 

 

 

 

Se hvad

Annelise Husher

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 56

 

 

 

 

 

 

Se hvad

Alice Sabinsky

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 68

 

 

 

 

 

Михась Сабинский

Mihas Sabinsky.

Se hvad han skriver om vores

efternavn.

Klik HER

Side nr. 69

 

 

 

 

 

Valerio Sabinskys side.

Lidt om familien.

De kom oprindelig

fra Polen.

Klik HER

Side nr. 70

 

 

 

 

 

Sigizmund Sabinskys

brev til familien i Polen

Klik HER

Side nr. 71

 

 

 

 

1. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 72,- 73 og 74

Klik HER

Side nr. 72

 

 

 

 

2. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 71,- 73 og 74

Klik HER

Side nr. 73

 

 

 

 

3. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver af familien.

Se også side 71,- 72 og 74

Klik HER

Side nr. 74

 

 

 

 

4. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 71,- 72 og 73

Klik HER

Side nr. 80

 

 

 

 

Informationer om Nyboder i København og information om vores forfædre der har boet i Nyboder.

Klik HER

Side nr. 81

 

 

 

 

 

Personer der har boet eller arbejdet i Adelgade, København

Klik HER

Side nr. 82

 

 

 

 

 

Peder Madsens Gang

i indre by

Klik HER

Side nr. 83

 

 

 

 

Sabinsky

Isenkræmmerforretninger

i

København

Klik HER

Side nr. 84

 

 

 

 

Folketælling

PolitietsRegisterblade

og

Politiets Mandtaller

Klik HER

Side nr. 89

 

 

 

 

 

På denne side er en linksamling med links i forbindelse med slægtsforskning

Klik HER

Side nr. 90

 

 

 

 

Her er de informationer

vi har om Krakow i Polen

Klik HER

Side nr. 91

 

 

 

 

Det vi ved om

"Sabinsky Kirken"

Konstantino-Sabinsky Church

historie

Klik HER

Side nr. 92

 

 

 

 

Læs de oplysninger

vi har om kommunen Sabinsky

i Rusland

Klik HER

Side nr. 93

 

 

 

 

Læs om

Sabinsky Musset i

Rusland

Klik HER

Side nr. 94

 

 

 

 

Læs om

Sabinsky bogen

30. juni 2007

Klik HER

Side nr. 97

 

 

 

 

Læs om Polens

historie

Klik HER

Side nr. 98

 

 

 

 

 

Se hvad sprogforsker

Michael Lerche Nielsen

skriver om efternavnet Sabinsky

Klik HER

Side nr. 100

 

 

 

 

 

SABINSKY TRÆF

på Hundige Kro

2009

Klik HER

Side nr. 101

 

 

 

 

Vi besøger

Bente og Jørgen

Læs om

SABINSKY TRÆF

2010

Klik HER

Side nr. 102

 

 

 

 

Vi besøger Nyboder

Læs om

SABINSKY TRÆF

2011

Klik HER

Side nr. 103

 

 

 

 

Den Sorte Diamant

Læs om

SABINSKY TRÆF

2012

Klik HER

Side nr. 104

 

 

 

 

Sankt Pauls Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2013

Klik HER

Side nr. 105

 

 

 

 

Sankt Petri Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2015

Klik HER

Side nr. 106

 

 

 

 

Vor Frue Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2017

Klik HER

Side nr. 110

 

 

 

 

Læs om familier med

efternavnet Sabinsky

rundt om i verden

Klik HER

Side nr. 111

 

 

 

 

På denne side kan du læse om familierne i Tyskland, med efternavnet SABINSKY.

Klik HER

Side nr. 112

 

 

 

WHITE PAGE

Se hvor mange

Sabinskyér der bor i USA

Klik HER

Side nr. 120

 

 

 

 

Telefonbøgerne fra KTAS. Perioden 1895 til og med 1965.

Klik HER

Side nr. 121

 

 

 

 

Se hvad Datatilsynet skriver i forbindelse med slægtsforskning

Klik HER

Side nr. 122

 

 

 

 

Familien har i gennem flere år efterlyst en lille notits i Statstidende

Klik HER

Side nr. 125

 

 

 

 

 

Statistik for vores hjemmeside

www.sabinsky.dk

Klik HER

Side nr. 130

 

 

 

 

Familieilleder der blev scannet på Sabinsky træffet 2009

Klik HER

Side nr. 131

 

 

 

 

 

Familiebilleder

af familien

Sabinsky

Klik HER

Side nr. 132

 

 

 

 

 

Dette er side hvor familiebillederne med gule navneskilte er placeret

Klik HER

Side nr. 150

 

 

 

 

 

Sankt Pauls Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 151

 

 

 

 

Sankt Petri Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 152

 

 

 

 

Vor Frue Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 153

 

 

 

 

Christians Kirke

Her kommer

familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 200

 

 

 

Indholdsfortegnelse

i Skemaform

Klik HER

 

 

 

 

 

 

Side nr. ??

Denne side kunne

blive din side.

Har du noget om

familien, så skriv til

erik@sabinsky.dk

Klik HER

Redaktør af denne hjemmeside:

Erik Bech Sabinsky

Mail: erik@sabinsky.dk

Hjemmesideejer:

René Sabinsky

Mail: rene@sabinsky.dk

Sabinsky

har også en side på Facebook.

Klik på ikonet herunder