Vi er nu

27

medlemmer.

Bliv medlem

klik HER.

FAMILIEN

SABINSKY

HJEMMESIDE!

 

Kan DU hjælpe?

EFTERLYSNINGER klik HER.

Her er 87 sider med informationer om Sabinsky familien, i Danmark og i udlandet. Indholdsfortegnelse klik HER.

Vi ønsker oplysninger om hvornår vi er kommet til Danmark og hvor i verden vi kommer fra?

Kan du komme med oplysninger billeder eller andet

i forbindelse med vores store familie?

Alt har interesse.

Skriv til redaktøren:

erik@sabinsky.dk

Prøv at finde en slægtning på www.sabinsky.dk.

Klik HER.

Dette er side 23

Siden er sidst redigeret

12. maj 2017

Læs om Dannebrogsmand

JULIUS

HEINRICH

SABINSKY

og

Levnedsbeskrivelse.

Læs de blå felter herunder

Læs dagbøger skrevet af

JULIUS

HEINRICH

SABINSKY

om krigen 1863-1864.

Læs i det gule felt herunder

 

Dannebrogsmand,

30. januar 1924.

Levnedsbeskrivelsen

 

Redaktøren har fra Erling Stær Sabinsky

modtaget et langt brev med

Julius Heinrich Sabinsky's

levnedsbeskrivelse i forbindelse

med udnævnelsen til Dannebrogsmand,

30. januar 1924.

Erling Sabinsky Levnedsbeskrivelsen er skrevet Anton Sabinsky

af en af hans sønner,

Anton Louis Sabinsky, -

da Julius på dette tidspunkt var blevet blind,

på grund af karbidlampens skarpe lys, ødelagde hans syn.

 

Det er også Anton Louis Sabinsky der har skrevet slægtsbogen fra 1943.

Læs mere på denne hjemmeside på side nr. 8

KLIK HER.

 

 

Acetylenlampe, karbidlampe

Acetylenlampe, karbidlampe, tidligere anvendt lyskilde, hvori lysudsendelsen sker ved forbrænding af acetylen (C2H2). Acetylen, indeholder en stor mængde kulstof, som ved forbrændingen gløder og udsender et kraftigt lys.

Acetylenen udvikles i lampens beholder ved tilsætning af vand til calciumcarbid ("karbid").

 

Acetylenlamper har været brugt i faste belysningsanlæg, til transportabel belysning, fx nødbelysning, og især til motorkøretøjer og cykler.

 

Se en lille video om karbiblampen. Klik HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julius Heinrich Sabinsky

82 år

30. januar 1924.

 

Her med to medaljer.

Medalje nr. 1 er

Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

 

Medalje nr. to er

Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864

Læs mere i feltet herunder.

 

 

Dannebrogmændenes Hæderstegn

 

Dannebrogmændenes Hæderstegn, blev indstiftet i det åbne brev af 28. juni1808 af Frederik 6.,

og det blev tidligere ofte benævnt Sølvkorset. Ifølge anordningen for disse, dateret 28. januar1809,

skulle Dannebrogsmændenes Hæderstegn, hvis bestemmelse her nærmere fastsattes,

kunne tildeles "enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved

ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet".

 

Korset, der er helt af sølv, bærer samme devise og inskriptioner som Ridderkorset

og bæres i samme slags bånd uden roset på venstre kjoleopslag.

 

I 1952 (reskript af 21. marts) ophørte tildelingen af Dannebrogmændenes Hæderstegn,

og det blev afløst af Dannebrogordenens Hæderstegn, der er identisk med

Dannebrogmændenes Hæderstegn bortset fra, at der er en roset på båndet.

Læs mere om Dannebrogmændenes Hæderstegn, klik HER.

 

 

Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864

 

Erindringsmedaljen for Krigen 1864.

Erindringsmedaljen for Krigen 1864 er en medalje,

man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i Hæren eller

i Søværnet havde deltaget i felttoget 1864 – også kendt som 2. Slesvigske Krig.

 

Medaljen blev indstiftet af Christian 9. den 10. juni 1875 og blev administreret

af Krigsministeriet. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 53.000

berettigede til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger,

som Marineministeriet havde registreret.

 

 

Læs mere om erindringsmedaljen for Krigen 1864, klik HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1864..

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julius Heinrich Sabinskys

bror

Christian Thorvald Sabinsky

har også modtaget medaljen for medvirken 2. Slesvigske Krig - 1864.

Læs mere på side nr. 30, klik HER.

Som det fremgår i dokumentet herover, har Julius Heinrich Sabinsky været medlem af:

"De Danske Vaabenbrødre"

 

Selskabet De Danske Vaabenbrødre

Selskabet De Danske Vaabenbrødre, under Protektion af Hans Majestæt Kongen, blev stiftet den 10 april 1859 af og for mænd, der har tjent i hær og flaade under krig.

 

Dets formaal var at vække og styrke Folkeaand og Forsvarsvilje og at hjælpe trængende Vaabenbrødre og deres enker.

 

De første love for selskabet blev vedtaget på Generalforsamlingen den 22 juli 1859 og

formaals paragraffen lyder:

 

1) Ved at forherlige Minderne fra krigen, vække og styrke Nationalaanden, ved sin Optræden gjøre Sit til, at enhver Dansk maa betragte det som en hæderlig Gjerning og en stor Ære at være eller have været Fædrelandsforsvarer, samt paa en Passende måde fejre Danmarks Hædersdage.

 

Som medlemmer kunne kun saadanne optages, som til forsvar for Danmark have deltaget i en af dets krige enten til lands eller til vands og som ikke have lidt en i den offentlige mening vanærende straf. Det er en selvfølge, at ingen kan medlem, som har ført vaaben mod Danmark.

 

Der blev oprettet en syge-, hjælpe-, og begravelseskasse. Der skulle betales et indmeldelsesgebyr på 1 Rigsdaler, herfor modtog man Vaabenbrev, Emblem og adgangskort. Kontingentet blev fastsat til 8 skillinge pr. uge, som fordeltes i de forskellige kasser.

 

Medlemmer kunne laane af Selskabets midler på følgende vilkår, laanets størrelse skulle være imellem 25 - 100 rigsdaler, løbetid 13 maaneder til en rente på 4 %, som sikkerhed fordres kun en selvskyldnerkautionist.

 

Oprindelig var afdelingen i København "Centralafdeling", men fra den 1 juli 1863 samledes de forskellige lokalafdelinger under en fælles overbestyrelse med Sæde i København.

Læs mere på denne hjemmeside:

http://www.slaegtsalbum.dk/Vaabenbr%C3%B8dre.htm

 

Dette Broderbrev tilhører ikke Julius Henrich Sabinsky, se mere på denne hjemmeside http://www.slaegtsalbum.dk/Vaabenbr%C3%B8dre.htm

 

Julius Heninrich Sabinsky som soldat i 1863

Redaktøren har fra Susanne Faxe modtaget dette skønne.

Jeg formoder, at det er Julius søn Anton Louis Sabinsky der har skrevet bag på billedet.

Læs hvad Anton skriver i sit hæfte fra 1943, klik HER.

 

 

Julius Heinrich Sabinsky

Født 6. april 1841, død 12. februar 1929 (87 år)

 

Julius Heinrich Sabinsky

er 5 generation efter Hr. Sabinsky

(JÜRGEN PETER4, JOHAN CHRISTIAN3, JOHAN CHRISTOPHER2, HR.1)

 

Der er mange slægtninge i Danmark efter

Julius Heinrich Sabinsky.

 

Se skemaet herunder der er fremstillet til Sabinsky træf 2011,

så vi kunne se hvem der deltog og deres slægtninge.

 

Julius Heinrich Sabinsky

er nr. 6 i nr. 2 gule række.

 

Julius Heinrich Sabinsky er Erling Stær Sabinsky´s tip oldefar.

Se hvor Erling er under skemaet.

 

Klik på skemaet, hvis du vil se skemaet i PDF-format,

hvor det står tydeligere og hvor der kan zoomes.

Den orange brune farve, er børn efter

Julius Heinrich Sabinsky og

Hedevig Larssigne Sabinsky, født Caspersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på diagrammet for stører opløsning

 

Levnedsbeskrivelse

Julius Heinrich Sabinsky

 

-----ooo0ooo-----

Erindringerne er skrevet i en meget fin håndskrift.

 

Den kopi redaktøren har fået er flere steder meget dårlig,

så Erling har skrevet det rent med blokbogstaver.

Tak til Erling for det fine og store arbejde.

 

 

----------ooo0ooo----------

 

 

Julius Heinrich Sabinsky levnedsbeskrivelse er nævnt i nedenstående bog.

 

"Vejen hjem Sønderjyske skæbner 1864-1920"

af Knud J.V. Jespersen.

 

Den udkom i september 2012.

Han figurere fra side 145-150.

 

Læs mere om bogen, klik HER.

 

 

Herunder kan du se den fine håndskrift som Anton Sabinsky har skrevet for sin far Julius Heinrich Sabinsky.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redaktøren skriver februar 2013:

 

Jeg har nu haft lejlighed, til at se siderne i denne bog.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fem sider i denne bog om Julius Heinrich Sabinsky er stort set en tro kopi af den levnedsbeskrivelse,

som er her på denne hjemmeside. Se herunder

 

 

Jeg har via Helen Sabinsky der er biblioteksleder, fået oplysninger om lån af denne bog,

hvis du skulle have interesse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Helen Sabinsky skriver:

Bogen har jeg søgt på den uundværlige www.bibliotek.dk, hvor hele nationalbibliografien incl artikler

og netdokumenter kan findes og bestilles, til afhentning på valgfrit (nærmeste) bibliotek.

 

I flg denne findes bogen p.t. på 70 biblioteker, heraf på en del af de storkøbenhavnske -

så det er blot at bestille og følge vejledningen - eller opsøge dit bibliotek.

 

Jeg kan tilføje, at man meget nemt kan tilmelde sig på www.statsbiblioteket.dk

og herigennem få direkte adgang til mange 100.000 artikler af enhver art.

 

De har i flere år digitaliseret alle udlånte artikler og kan således sende direkte til egen indbakke.

 

Bedste hilsner fra Helen Sabinsky, Næstved - februar 2013

 

 

Dannebrogsmand

JULIUS HEINRICH SABINSKY

Levnedsbeskrivelse

 

 

Hvis du ønsker at læse denne levnedsbeskrivelsen i PDF-format

uden billeder, så klik HER.

 

Det er

Anton Louis Sabinsky

der skriver levnedsbeskrivelsen for sin fader

Julius Heinrich Sabinsky

 

 

 

 

 

 

 

 

Anton Louis Sabinsky

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julius Heinrich Sabinsky 1924

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anton Louis Sabinsky skriver:

Fader (Julius Heinrich Sabinsky),

er født i København og var skomager.

Arbejdede i Varedepotet i Rigensgade i 20 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det militære Garnisions sygehus og varedepot, Rigensgade i København (1910-1920)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julius Heinrich Sabinsky fortæller:

 

Jeg er født den 6. april 1841, i Elsdyrsgade nr. 23, Nyboder i København.

Jeg gik i Sølvgades skole og blev konfirmeret i Trinitatis kirke.

Kom 5 år i snedkerlære.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erindringerne fra min barndom mindes jeg tydelig, da jeg som 10 års dreng

gik ned i en af bådene ved Toldboden, kom de finske søfolk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg ville springe i land, men faldt i vandet. Da jeg kom ned på bunden, gav jeg et sæt med benene,

så jeg kom op og søfolkene fik mig i land, vi kunne svømme dengang.

 

 

I 1848 da husarerne red gennem Østerport ved Farimagsvejen,

stod jeg i Ny Østergade i Nyboder og svingede med huen til soldaterne, der skulle i krig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1849 da Fredericia slaget var vundet, blev der sendt en stor masse Slesvig

Holstenere hertil som fanger, omtrent 1100.

 

Da stod jeg og drejede for rebslagerne ved Østervold, da fangerne kom forbi og rebslagerne trillede

er stort postetræ oppe fra volden og ned på dem. Det var jo oprører fra Fredericia slaget.

De skulle til Sølvgades kaserne.

 

Da soldaterne kom hjem fra krigen i 1849, gik jeg med dem til Kongens Have, hvor festen skulle holdes.

 

I marts måned 1863, forlod vi som rekrutter København.

 

Dampskibet Aurora

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi sejlede fra Ny Toldbod med det game dampskib Aurora. Vi var flere hundrede mand.

Vi sejlede hele natten og kom om morgenen til Kielerfjord. De første vi mødte, var en jolle med to sømænd,

der var straks nogle af vore, der råbte et velment hurra for dem, men da de var kommet forbi os,

så truede de af os og skældte ud.

 

Hurtigt blev der kastet nogle ølflasker efter dem, dog uden at ramme. Bagefter havde vi den ærgrelse, at se, at de fiskede flaskerne op igen, de kunne nok bruge dem, det var det første sammenstøde med tyskerne.

 

I Rendsborg (Daværende Danmark, nu Tyskland), var jeg den 3´die bedste skytte af vores kompagnie.

Da Kong Frederik den 7énde døde,

samledes vi på i

Rendsborg og general Du Plat, udråbte

Frederik den 7’ende død og

Kong Cristian den 9’ende længe leve

og 7-8 mand af gangen aflagde ed.

Frederik den 7énde Cristian den 9’ende

 

Bagefter måtte vi stå med skarpladte geværer, da der mærkedes uro i byen.

 

Så kom forbunds generalerne og da musikken marcherede over pladsen,

måtte vagtmandskabet holde folk væk, da de trængte på os, så vi måtte støde til dem geværkolben.

 

Jeg var med i vagtmandskabet, der slog kreds om musikken. Vi marcherede 3’ die juledag fra Rendsborg og ned til Dannevirke, hvor vi skulle samles med 14 regiment, som var fra Lauenborg, da de var kommet halvvejs, smed de geværerne og tog hjem, så vi blev kun to regimenter i stedet for tre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var Max Mőllers brigade.

 

Så kom vi til Slesvig by, til Dannevirke. Vi lå på Gottorp slot.

På stien måtte vi spise og arbejde på skanserne et kompagni af gangen.

Da krigen begyndte, besatte vi den største skanse ved Slesvig By, Gilbraltar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fjenden havde besat Kongshøj, vi havde 84 stk. kanoner. Artilleriofficeren kom

og stillede kanonen imod Kongshøj.

To mand var om at bære kuglerne og den traf kanonen med vognen hos tyskerne,

så den fløj højt i vejret.

Næste dag kom der bud, at Dannevirke skulle forlades.

Den 5. ved titiden forlader vore Dannevirke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med 4’de deling, hvor jeg var med, skulle blive til domkirken slog 12 midnat,

vi kunne høre fjenden synge, så nær var de.

 

Da det 12’te slag lød, kom vi op på to stive bøndervogne, som kørtes af Holstenerne.

I sne og is kørte vi stærkt igennem skoven Tiergarten.

 

 

 

 

 

 

 

Med et, så vi at vejen blev så smal, da vi råbte en af vore, at det var forkert, vi sprang af vognene,

spændte hestene fra og alle mand bar vognene rundt, vore soldater tog tømmerne og af sted gik det,

i modsatte retning, til vi kom til Flensborg skansen. Der stod 1´st og 11´te regiment.

 

Det var jo Holsternes mening, at vi skulle blive taget af tyskerne.

 

Om formiddagen, da vi kom til Smedeby Kro, blev vi angrebet af en større afdeling ungarske husarer.

Et par af vore blev såret. Vi fik hurtig drevet dem på flugt. Vi tog så vejen til Sankelmark, hvor vi tog stilling.

 

Østrigerne sendte en del granater i mod os. En af dem sprang i kompagniet, dræbte en

og sårede tre, vi rykkede tilbage Bilskov.

 

Østrigerne fulgte efter, vi dækkede os bag træerne og kampen fortsatte til det blev mørkt.

Vi blev på valpladsen til hen ad midnat.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så marcherede vi til Flensborg, men da var den øvrige hær taget væk, der var slukket over det hele,

så vi måtte drage videre uden at få noget at spise eller drikke.

En væltet vogn lå i grøften og der var rugbrød i.

Vi delte dem og spiste dem på vejen og trillede en snebold for tørsten.

Der var ikke andet at få, vi var så sultne, da vi ikke havde fået noget i 2 dage og en nat.

 

 

 

 

 

 

 

Så marcherede vi til Sønderborg. Regimentet samles på torvet og kongen kom og holdt en tale til os.

Vores kompagni marcherede til en landsby der hed Sundsmark, hvor vi skulle blive natten over.

 

Jeg, tillige med flere var så heldig, at komme til at ligge i en kostald. Vi sov godt den nat,

vi var jo overtrætte, da vi havde marcheret i to nætter og to dage i træk, fra Dannevirke til Sønderborg,

med korte hvil, mange måtte tages under armene for ikke at segne om.

 

Det var jo tilbagetoget fra Dannevirke. I to dage marcherede vi ud til en landsby,

der hed Helvig, hvor vi blev plejet godt.

 

 

Vi så et kompagni, som skulle til Dybøl Skanse.

De tre forreste delinger sang tyske oprørssange, og den bagerste deling, som var forstærkningsmænd sang:

”Den gang jeg drog af sted”.

 

Fra Als tog vi igennem Fyn til Fredericia og derfra til Grejs.

 

Fra Fredericia og til Grejs, måtte jeg marcherer med tøfler, støvlerne var slidt op.

 

I Skanderborg stod vi på vagt midt om natten i øsende regnvejr, driv våde var vi.

En gæstgiver mente vi kunne komme ind i stalden, men løjtnanten turde ikke,

da fjenden var i nærheden, men da der ikke mærkedes noget, kom vi ind,

vi skulle op ad en trappe, vi var 200 mand.

 

Vi var lige kommet op, da der blev råbt, at fjenden var der. Ned stormede alle,

vi blev ligefrem båret ned ad trappen.

Der blev råbt: ”Sluk lysene”, de lystrede ikke straks,

så blev bajonetten stukket igennem ruden og lysene væltede,

men fjenden så vi ikke noget til.

 

De har trukket sig væk, da der blev mørkt i byen, så vidste de, at vi var parat til at tage imod dem.

 

Ved Vejle kom østrigerne og overrumplede os. De var kommet fra Fredericia.

Vi fulgte vores dragoner helt op til Nykøbing Mors.

 

Det var dragonerne tyskerne ville har fat i. Uden for hotellet i Nykøbing Mors, stod Willumsen

og jeg honnørpost for Hans Kongelige Højhed kronprinsen.

 

Jeg har været med i hele felttoget til krigen holdt op.

 

I Odense blev vi afskediget og fik 8 mark i årspenge.

 

Vi selv, ville til Nyborg, hvor vi blev overført med et krigsskib til Korsør.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi ville så med banen til København, men det kostede 14 mark og 8 skilling.

Da vi kun havde fået 8 mark i årspenge, var vi nogle og 30 mand som ingen billetter kunne få og vi blev vist ud af perronen og ud på vejen. De lukkede dørene for os.

 

Da toget var parat til at køre, lød signalet til afgang og alle som en stormede vi op og sprængte dørene,

så ruderne gik i stykker og ud på perronen og op i en åben kreaturvogn.

På den måde, holdt vi vores indtog i København.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter jeg var permitteret, (permitteret er en fratråde, med samme løn og retigheder)-

lå jeg i 30 dage ved 1´ste bataljon i Helsingør.

 

30 dage ved 21. bataljon i Fredericiagardens kasserne og 3 gang indkaldt til væbningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1873 arbejde jeg på verdensudstillingen i Wien, den danske afdeling, til den var færdig.

Jeg var der inde på åbningsdagen. Det kostede 25 Gylden, men vi der arbejde, gik på de danske stilleres kort.

Kejser og kejserinden, Hans Kongelig Højhed Kronprins Frederik af Danmark, den tyske kronprins var der inde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

----------ooo0ooo----------

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1868, blev jeg gift med Hedevig Larssigne Caspersen.

Vi har haft 11 børn, hvoraf 7 lever og alle er gifte.

Jeg har 10 børnebørn og 1 barnebarns barn.

 

Vi har haft sølv og gulvbryllup.

 

Da jeg var 80½ år, blev jeg pludselig blind.

Min hustru mistede jeg, da jeg var 81 år.

 

Vi har boet i samme lejlighed i Dannebrogsgade nr. 48 5 sal, i 38 år.

 

Jeg takker hjertelig Hans Majestæt Kongen for den store glæde ved udnævnelsen.

 

Julius Heinrich Sabinsky.

 

 

 

---------ooo0ooo----------

 

Anton Louis Sabinsky skiver:

 

Undskyld forsinkelsen, men da min fader er blind, har jeg måtte nedskrive

erindringerne efter hånden som min fader, har fortalt dem.

 

Det er ikke min faders skyld, at der er gået så lang tid, men min,

da jeg ikke har haft tid til at fuldføre skrivelsen før nu.

 

Anton Sabinsky.

 

---------ooo0ooo----------

 

Hvis du ønsker denne levnedsbeskrivelsen i PDF-format uden billeder så klik HER.

 

Læs mere om Julius Henrich Sabinskys efterkommere, se side nr. 22, klik HER.

 

Til top, klik HER.

Til forsiden, klik HER.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maj 2017

Redaktøren af denne hjemmeside har fra

Susanne Faxe

modtaget nogle dagbøger som

Julius

Heinrich

Sabinsky

har skrevt under krigen 1863-1864.

Tak til Susanne for at sende denne PDF-fil

Redaktøren ønsker hjælp til at oversætte

og måske fortolke hvad

Julius

Heinrich

Sabinsky

har skrevet der i 1863-1864.

Hvis du kan hjælpe, bedes du skrive til

Redaktør Erik Sabinsky

erik@sabinsky.dk

Dagbøger fra krigen 1863-1864

INDHOLDSFORTEGNELSE

VELKOMMEN

TIL

www.sabinsky.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

se herunder

Indholdsfortegnelse i skemaform klik HER

Hjemmesidens

forside

Klik på huset

 

 

Side nr. 1

 

 

 

 

På denne side kan du se familiens

SLÆGTSBOG

version 11.

Klik HER

Side nr. 2

 

 

 

 

På denne side er

vores slægtsbog

i rå tekst og med noder

version 11

Klik HER

Side nr. 3

 

 

 

 

På denne side er

oplysninger om familien

i rækkeformat ud fra slægtsbog

version 11.

Klik HER

Side nr. 4

 

 

 

 

Generation 1-6

1700 til og med 1883.

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 5

 

 

 

 

Generation 7-8

1900 til og med 1950

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 6

 

 

 

 

Generation 9

1954 til og med 1966

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 7

 

 

 

 

Generation 10-11

1993 til og med 2015

Data fra slægtsbog v. 11

med familiebilleder

Klik HER

Side nr. 8

 

 

 

 

Anton

Sabinskys

lille noteshæfte

fra 1943, der beskriver

dele af familien.

Klik HER

Side nr. 9

 

 

 

 

Slægtsforsker

Ebbe Møller Jensen

SLÆGTSBOG

Version 11.

af 14. november 2017.

Klik HER

Side nr. 10

 

 

 

 

 

Flere beskrivelser af familie

Sabinsky slægtsforhold

Klik HER

Side nr. 11

 

 

 

 

 

Hvornår er vi kommet til Danmark og hvor i verden kommer vi fra?

Klik HER

Side nr. 12

 

 

 

 

 

 

Sådan finder du et familiemedlem på www.sabinsky.dk

Klik HER

Side nr. 13

 

 

 

 

EFTERLYSNINGER

Se siden hvor vi efterlyser oplysninger om personer

i vores familien

Klik HER

Side nr. 14

 

 

 

 

Her på denne side, kan du se de skemaer der bliver anvendt når vi holder træf

Klik HER

Side nr. 15

 

 

 

 

 

Dette er side hvor du kan læse om Sabinsky-klubben

*sabinsky.dk*

Klik HER

Side nr. 16

 

 

 

 

 

Dette er siden hvor du kan læse regnskaberne for

Sabinsky-klubben

*sabinsky.dk*

Klik HER

Side nr. 20

 

 

 

 

Læs om

Dorothea Maria Sabinskys

forunderlige liv.

Klik HER

Side nr. 21

 

 

 

 

 

Digt af

Emil Aarestrup

Klik HER

Side nr. 22

 

 

 

 

 

Efterkommere af

Julius Heinrich Sabinsky

Klik HER

Side nr. 23

 

 

 

 

 

 

 

Læs om

Julius Heinrich Sabinsky

medaljer

Klik HER

Side nr. 24

 

 

 

 

 

 

Efterkommere

efter

Viggo Frits Louis Sabinsky

Klik HER

Side nr. 25

 

 

 

 

 

 

Det vi ved om Violinist Walter Emanuel August Bevensee

(senere Sabinsky)

Klik HER

Side nr. 26

 

 

 

 

 

Her er de oplysninger vi har om Major

Niels Juel WILLY Sabinsky

Klik HER

Side nr. 27

 

 

 

 

 

 

*Guvernørens Datter*

Kan denne film have noget med familien at gøre?

Klik HER.

Side nr. 28

 

 

 

Telegram til

Gesandt Sabinsky

Klik HER

Side nr. 29

 

 

 

 

 

Oplysninger om

Frode Egede Erkardt

Klik HER

Side nr. 30

 

 

 

 

 

Se hvad vi ved om

Christian Thorvald Sabinsky

Klik HER

Side nr. 31

 

 

 

 

 

Se hvad vi ved om

Carl Christian Sabinsky

Klik HER

Side nr. 40

 

 

 

 

Læs hvad

Gitte Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 41

 

 

 

 

Læs hvad

Lillian Møller Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 43

 

 

 

 

Læs hvad

Erling Stær Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr 44

 

 

 

 

Familiebeskrivelser af

Helen Sabinsky

Klik HER

Side nr 45

 

 

 

 

Familiebilleder og familiebeskrivelser,

af Bente Korngaard Nielsen

Klik HER

Side nr 46

 

 

 

 

Familiebilleder og familiebeskrivelser,

af Else Birkeskov Christensen

Klik HER

Side nr 47

 

 

 

 

Familiebilleder og familiebeskrivelser,

modtaget fra

René Sabinsky

Klik HER

Side nr 48

 

 

 

 

Se hvad

Margit Ellinor Christensen

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 49

 

 

 

 

 

Læs hvad

Johnny Johnsen

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 50

 

 

 

 

 

Læs hvad

Mogens Kai Sabinsky

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 51

 

 

 

 

Læs hvad

Annie Pallesen-Brown

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 52

 

 

 

 

 

Se hvad

Bent Christensen

skriver om vores efternavn

Sabinsky

Klik HER

Side nr. 53

 

 

 

 

 

Se hvad

Susanne Faxe

skriver om familien

Klik HER

Side nr. 54

 

 

 

 

 

Se hvad

Else Hansen

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 55

 

 

 

 

 

Se hvad

Annelise Husher

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 56

 

 

 

 

 

 

Se hvad

Alice Sabinsky

skriver om familien Sabinsky

Klik HER

Side nr. 68

 

 

 

 

 

Михась Сабинский

Mihas Sabinsky.

Se hvad han skriver om vores

efternavn.

Klik HER

Side nr. 69

 

 

 

 

 

Valerio Sabinskys side.

Lidt om familien.

De kom oprindelig

fra Polen.

Klik HER

Side nr. 70

 

 

 

 

 

Sigizmund Sabinskys

brev til familien i Polen

Klik HER

Side nr. 71

 

 

 

 

1. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 72,- 73 og 74

Klik HER

Side nr. 72

 

 

 

 

2. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 71,- 73 og 74

Klik HER

Side nr. 73

 

 

 

 

3. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver af familien.

Se også side 71,- 72 og 74

Klik HER

Side nr. 74

 

 

 

 

4. afsnit af 4.

Erik Sabinsky

beskriver familien.

Se også side 71,- 72 og 73

Klik HER

Side nr. 80

 

 

 

 

Informationer om Nyboder i København og information om vores forfædre der har boet i Nyboder.

Klik HER

Side nr. 81

 

 

 

 

 

Personer der har boet eller arbejdet i Adelgade, København

Klik HER

Side nr. 82

 

 

 

 

 

Peder Madsens Gang

i indre by

Klik HER

Side nr. 83

 

 

 

 

Sabinsky

Isenkræmmerforretninger

i

København

Klik HER

Side nr. 84

 

 

 

 

Folketælling

PolitietsRegisterblade

og

Politiets Mandtaller

Klik HER

Side nr. 89

 

 

 

 

 

På denne side er en linksamling med links i forbindelse med slægtsforskning

Klik HER

Side nr. 90

 

 

 

 

Her er de informationer

vi har om Krakow i Polen

Klik HER

Side nr. 91

 

 

 

 

Det vi ved om

"Sabinsky Kirken"

Konstantino-Sabinsky Church

historie

Klik HER

Side nr. 92

 

 

 

 

Læs de oplysninger

vi har om kommunen Sabinsky

i Rusland

Klik HER

Side nr. 93

 

 

 

 

Læs om

Sabinsky Musset i

Rusland

Klik HER

Side nr. 94

 

 

 

 

Læs om

Sabinsky bogen

30. juni 2007

Klik HER

Side nr. 97

 

 

 

 

Læs om Polens

historie

Klik HER

Side nr. 98

 

 

 

 

 

Se hvad sprogforsker

Michael Lerche Nielsen

skriver om efternavnet Sabinsky

Klik HER

Side nr. 100

 

 

 

 

 

SABINSKY TRÆF

på Hundige Kro

2009

Klik HER

Side nr. 101

 

 

 

 

Vi besøger

Bente og Jørgen

Læs om

SABINSKY TRÆF

2010

Klik HER

Side nr. 102

 

 

 

 

Vi besøger Nyboder

Læs om

SABINSKY TRÆF

2011

Klik HER

Side nr. 103

 

 

 

 

Den Sorte Diamant

Læs om

SABINSKY TRÆF

2012

Klik HER

Side nr. 104

 

 

 

 

Sankt Pauls Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2013

Klik HER

Side nr. 105

 

 

 

 

Sankt Petri Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2015

Klik HER

Side nr. 106

 

 

 

 

Vor Frue Kirke

Læs om

SABINSKY TRÆF

2017

Klik HER

Side nr. 110

 

 

 

 

Læs om familier med

efternavnet Sabinsky

rundt om i verden

Klik HER

Side nr. 111

 

 

 

 

På denne side kan du læse om familierne i Tyskland, med efternavnet SABINSKY.

Klik HER

Side nr. 112

 

 

 

WHITE PAGE

Se hvor mange

Sabinskyér der bor i USA

Klik HER

Side nr. 120

 

 

 

 

Telefonbøgerne fra KTAS. Perioden 1895 til og med 1965.

Klik HER

Side nr. 121

 

 

 

 

Se hvad Datatilsynet skriver i forbindelse med slægtsforskning

Klik HER

Side nr. 122

 

 

 

 

Familien har i gennem flere år efterlyst en lille notits i Statstidende

Klik HER

Side nr. 125

 

 

 

 

 

Statistik for vores hjemmeside

www.sabinsky.dk

Klik HER

Side nr. 130

 

 

 

 

Familieilleder der blev scannet på Sabinsky træffet 2009

Klik HER

Side nr. 131

 

 

 

 

 

Familiebilleder

af familien

Sabinsky

Klik HER

Side nr. 132

 

 

 

 

 

Dette er side hvor familiebillederne med gule navneskilte er placeret

Klik HER

Side nr. 150

 

 

 

 

 

Sankt Pauls Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 151

 

 

 

 

Sankt Petri Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 152

 

 

 

 

Vor Frue Kirke

Se familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 153

 

 

 

 

Christians Kirke

Her kommer

familiens kirkelige

handlinger

Klik HER

Side nr. 200

 

 

 

Indholdsfortegnelse

i Skemaform

Klik HER

 

 

 

 

 

 

Side nr. ??

Denne side kunne

blive din side.

Har du noget om

familien, så skriv til

erik@sabinsky.dk

Klik HER

Redaktør af denne hjemmeside:

Erik Bech Sabinsky

Mail: erik@sabinsky.dk

Hjemmesideejer:

René Sabinsky

Mail: rene@sabinsky.dk

Sabinsky

har også en side på Facebook.

Klik på ikonet herunder